Saa er vi ved vores sidste dag i Chengdu.. Vi troede egentlig ikke at det skulle blive en oplevelsesrig dag, men det blev det altsaa paa en eller anden maade..

Dagen startede med at Britt vaekkede mig. Det er nok naermest blevet til en vane, for damen kan soreme staa op om morgenen, mens jeg stadig ligner noget man skulle tro var logn. Jeg er og bliver bare ikke morgenmenneske, det er en faktum jeg maa acceptere.. Synes ellers det kunne vaere sejt at vaere saa irriterende morgenfrisk, og genere andre B mennesker med ens friskhed.. Men det maa nok bare vaere mig der er den der hader A menneskerne..

Vi havde besluttet os for at tage til Panda Breeding Research center for at se nogle nuttede pandaer.. Vi kom let derud uden problemer, men jeg var altsaa meget traet og gnaven.. Det skyldes alene mine myggebefaengte ben, som nu osse er blevet til saar. Hvis I saa mine ben, ville i tro at jeg havde en eller anden form for alvorlig sygdom.. Var godt gnaven over at det kloede saa meget. Det var svaert at koncentrere sig om andet end det..

Naa men tilbage til Pandareservatet.. Vi var der omkring 12 tiden og da sov alle pandaer naturligvis.. Det var et nuttet syn, men jeg var skuffet over ikke at se nogle tumlende nuttede Pandaer.. Britt er tilsyneladende meget interesseret i det, og var ivrig efter at se museet og alt det der kunne ses, saa jeg fulgte (lidt modstraebende maaske?) hende overalt.. Men jeg maa indromme at jeg tilsidst var rimelig gnaven og kunne kun se et apotek for mig, hvor jeg kunne kobe noget creme mod kloen.. Saa heldig som jeg er, var Britt meget taalmodig med mig..

Vi kom tilbage til Hostellet fik jeg lige konverseret med receptionisten om hvilken creme jeg skulle kobe i apoteket.. Hun saa mine ben og troede jeg var doden naer (ok ok overdrivelse, men hun lignede altsaa en der synes det saa hammer slemt ud) Hun skrev paa Kinesisk om hvad jeg behovede, saa jeg ikke skulle staa med kommunikationssvigt paa apoteket.. Jeg var noget taknemmelig for den hjaelp, for det gik naesten helt gnidningsfrit indtil jeg provede at sporge om myggespray.. Det er fint at behandle myggestik og saar der allerede er der, men saa er det vel osse en god ide at forebygge dem, ikk? Efter lidt besvaer tror jeg at jeg fik fat i den rigtige myggecreme.. Den dufter okay, maaske for godt, at det ligefrem vil tiltraekke myggene.. Saa har jeg nok kobt den gale hvis det skulle ske.

Da jeg havde smurt alle myg og saar ind i cremen, kunne jeg allerede maerke en bedring efter 15 minutter, og mit humor steg i flere grader.
Britt og jeg valgte at gaa en tur i byen, for at se det hele en gang til (selvom det kun er dag nummer 2, kender vi den ud og ind..) plus shopping gaden.. Baade hos Britt og jeg var humoret der ikke til  (isaer ikke mig, da jeg er paa okonomisk slankekur). Vi blev enige om en tur i McD, og da spiste vi vores middelmaadige aftensmadsmaaltid. Efter at have vaeret paa toilettet modte vi en dov Kineser.. Han var ikke vildt svaer at forstaa, men man maa soreme sig at han var meget meget ivrig efter at snakke med os.. Jeg tror vi forstod saadan ca. 30 % af hvad han sagde.. En ting var sikkert,  han er meget glad for sin mors mad.. Hans mor var osse med ham, og synes vist det var hyggeligt at Fyren modte nogle andre dove.. Han tilbod os at komme med ham og hans mor hjem og smage aegte kinesisk mad.. Da moren fattede det, blev hun vist meget gal, og det vakte opmaerksomhed fra alle omkring os, eftersom mor og son stod naermest og raabte af hinanden.. En anden fyr som var god til engelsk, skrev til os og spurgte om der var problemer.. Saa vidt jeg vidste var der ikke nogen problemer, men efterhaanden kunne jeg og Britt se at det nok var paa tide at gaa videre.. Saa vi skyndte at sige farvel og gik videre. Det var en maerkelig, men sjov oplevelse at snakke med en Kineser.. Han har vist den opfattelse at Kinesiske dove i Chengdu er sociale tabere, paa stoffer, alkoholikere.. Han synes selv at han var fin nok.. Den Kinesiske mor har maaske en fobi for hvide i hendes hjem, eftersom hendes reaktion var noget voldsomt.. Men det tog vi os ikke af.. Kinesere bekymrer aabenbart omkring deres turister, hvilket kom som en overraskelse for mig.. Blev faktisk glad for at kineseren der er god til engelsk skrev take care of your selves.. Saa foler jeg mig ikke saa alene i verdenen mere..

Er det underligt hvis jeg siger at jeg er begyndt at kunne lide Kina endnu mere?

Imorgen drager vi videre til Leshan hvor vi skal se den Gigantiske Buddha. Det er vores eneste maal der, saa vi hopper nok meget hurtigt videre til Chongqiun hvor vi skal paa en 3 dages sejltur ned af en eller anden flod, baade jeg og Britt har glemt navnet paa floden, men vi har aaltsaa 2 dage til at finde ud af det, saa, saa galt er det heller ikke.. Bloggen her bliver formentlig ikke opdateret i de naeste 5 dage, saa jeg haaber i kan undvaere de (Naesten) Daglige nyheder fra os…

Forresten, hvis i ikke ved det, saa er kommentarer hyggelige.. 😉
Og saa har Britt og jeg faaet en bums paa hagen, naesten helt samme placeret.. Saa foler man sig lidt taet paa hinanden, ikk?
Og tilsidst men ikke mindst, jeg har facebook abstinenser… Jeg kan ikke faa adgang til facebook saa laenge jeg er i Kina.. Nedtaellingen til HongKong er startet.. 😉

Kategorier: Travels

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

3 Kommentarer

Christina B · 27. september 2009 kl. 19:32

Kors, hvor elsker jeg dig virkelig med den kommentar at du og Britt har fået en bums på det samme sted 😉 Grinede vildt! 😉 Men det lyder skide godt at en, der er god til engelsk, ville redde jer fra den døve fyr 😉
Det lyder rigtigt spændende med 3 dages sejltur ned af den ukendte flod 😉 Ser frem til at høre mere om jeres oplevelser 😉 Om 5 dage! – nedtællingen er startet 😉 Jeg håber også at du overlever dine facebook abstinenser;)

Britts mor · 27. september 2009 kl. 19:45

Hej piger.
Det er rigtig dejligt at læse Sofies blog. Tak Britt at du kom i tanken om at fortælle os det. Det lyder som om I har styr på tingene (næsten hele tiden) og det er jo betryggende for os.Ærgeligt med myggstikkene, men så har du jo også prøvet det.
Glæder os til at læse næste brev.

Katrine Heilmann · 28. september 2009 kl. 09:16

Jeg vil se potrætfotos af de der bumser og måske et af dem begge, der stråler om kap:) Smieler!
Og her en lille moderlig kommentar: Pas nu på med at klø med beskidte finger i de der sår – der går bare betændelse i dem.. sorry kunne ikke lade være!
Hils på floden og tag nu MEGET myggestik-forbyggende-creme på, der er mange myg i våd områder… (mannn jeg hvor er jeg mor-agtig..)
ps. der sker ikke noget spændende på facebook, så ingen grund til at savne det:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *