Saa er vi naaet til Shanghai. Nu varer det ikke saa laenge for vi skal videre til et nyt land.. Om ca 2 uger.. Men allerforst maa jeg vist hellere lige nyde det sidste af Kina.. Faktisk er vi nu naaet til det bedste af Kina.. Saa bor vist lige at slappe af med det..

Naa men siden sidst blev vores planer aendret.. Maalet var jo at tage til Leshan og se den Gigantiske Buddha, men det blev altsaa droppet.. Grunden er simpel, det er ingen problem at komme til Leshan.. Problemet er at komme videre derfra.. Vi skulle faktisk tilbage til Chengdu for at komme videre til Chongquin hvor vores River Cruise ventede os.. Jeg besluttede at vi bare skulle droppe Leshan. Selvfolgelig under dialog med Britt, men hun sagde at eftersom det var MIG der ville se den Gigantiske Buddha, saa var det op til mig om vi skulle gennemfore det eller droppe det.. Jeg valgte det sidste.. Buddha’en forsvinder ikke, den er der en anden gang naar jeg har mere taalmodighed med transport, og eventuelt flere penge, saa jeg kan bo i en dyr luksusiost hotel i Leshan.. (Maaske jeg lige skulle naevne at der ikke er nogen youth hostels i Leshan?)

Off we go til busstationen for at tage bussen til Chongquin.. Det var en let sag at finde billekontoret, og det lykkedes os uden problemer at faa busbilletter til en bus der afgik 9 minutter efter.. Det skulle vise sig at det nok var en forsteklasses bus vi var med.. Saedderne var virkelig komfortable og vi fik en flaske vand ved afgangen.. Der kunne vi nok se, at vi maaske skulle have avanceret os til at finde den billigste bus til Chongquin.. Undrede mig godt nok osse over hvordan det kunne vaere saa dyrt (132 yuan pr person – Ja er blevet noget naerig..)
Naa men altsaa, vi kom til Chongquin (jeg opdagede intet undervejs eftersom jeg sov hele vejen. Saa der er ikke saa meget at skrive om det der) og saa startede en mindre kaos.. Aabenbart tror alle Kinesere at Backpackere er rige, for de tilbyder altsaa en lift til dyre domme.. Bliver saa gal over dem, hvis de skal vaere saa dyre, saa maa de lade os vaere i fred og finde nogle rige turister med kufferter og ikke rygsaekke.. (Skulle naesten skrive en haandbog til kinesere om hvordan de skal haandtere backpackere!)
Al den turbulens med for mange Kinesere omgivende os skyndte vi os ind i et trygt base, nemlig McD.. Der spiste vi lidt, og saa spurgte jeg personalet om hjaelp til at komme ud til hostellet.. Der kom 1, der kom 2 og pludselig var de 5 om at hjaelpe os med at finde ud af hvor det var henne.. Tilsidst fulgte en kineser dame (formentlig hende som er bedst til engelsk) os ned til den kaotiske plads, og sorgede for en taxa derud.. Luksus..  Taxachaufforen formaaede dog at ophidse mig endnu mere, for han stoppede op flere gange og spurgte folk om et eller andet (og jeg er SIKKER paa at han spurgte om de ville have en lift, for at faa lidt ekstra gysser). Sad og kogede af raseri da han stoppede op i en tankstation for at gaa paa toilettet.. Min temperament var bare ikke paa min side den dag.. Britt var mere rolig og afslappet og hoppede ud af taxaen mens chaufforen var paa toilettet og tog billeder.. Hun er en imponerende dame, er sikker paa at hun lader mig om det at rase over andre, for at slippe for det selv.. 😉

Men altsaa, vi kom til hostellet helskindet (Jep oveni det hele korte chaufforen som gal, at jeg var naesten sikker paa at vi ville kore galt) og fik checket ind.. Samtidig skulle vi lige have bestilt vores River Cruise og vi satte os ned og saa mappen grundig igennem.. Det var egentlig ikke nodvendigt, for vi skulle jo bare have den billigste tur.. Efter at have skrevet frem og tilbage med damen, som osse formaaede at faa min temperament op i kog.. Tilsidst sagde jeg bare at vi nok selv skulle finde ud af resten naar vi naaede til Yichang, for gad bare ikke diskutere mere…
Britt ville gerne ud og gaa en tur men jeg var simpelthen for smadret efter at have raset over kineserne flere gange i lobet af en enkelt dag…! Saa vi sad istedet og laeste (jeg gjorde), loste sudoku (Britt er mester til det…) Og ellers var det bare hovedet i seng, saa vi kunne vaere friske til en ny dag. Vi havde besluttet os for at vi traengte til en svommetur og det blev det.

Waterpark hed Caribbean, hvilket jeg synes var ret sejt.. Tog en taxa derud (Det er taxa i Kina for det er slet ikke til at finde ud af bussystemer, medmindre der er en metro i byen…)
Det blev en skon og afslappende dag.. Vi provede et par rutsjebaner og ellers laa vi bare som stegte sild paa en pande og tog en dukkert i ny og nae naar varmen blev uudholdeligt..
Vi tog forst hjem da solen var sunket ned over bjergene og da var klokken osse 18. Vi var helt oppe i bjergene, saa det der med at finde en taxa tilbage var ikke saerligt let.. Ovenikobet havde vi glemt den livsvigtige papir hvor hostellets adresse staar paa kinesisk. Ja vi var skam lidt lost, men alt losede sig til sidst.. Vi fik kommunikeret med chaufforen over en anden papir til et andet hostel, og bad ham om at kore os til busstationen der laa 600 meter fra vores hostel. Hjem kom vi og vi var begge meget afslappede (yes, det lykkedes mig ikke at rase over kinesere den dag..)

Inden vi skulle med baadturen (som var naeste dag) skulle vi handle ind, og det skulle vise sig at blive en besvaerlig sag.. Vi gik forst kilometervis uden at finde en supermarked.. Saa kom vi tilbage til hostellet igen for at sporge dem hvor det var henne.. (af en eller anden underlig grund opfordrede hun os til at tage taxa derhen, men vi gik altsaa) Og vi gik igen.. Og vi gik.. Tror vi gik 100 km for at vaere praecis.. Tilsidst fandt vi den og vi gik igang med at shoppe amok paa frugt og nudler.. Laekkert mad..

Tiden til sejlturen oprandt, og vi troede vi skulle afsted kl 18.. Tiden gik og den gik.. Der var meget tumult paa gaden, og kunne se alle folk gik i en retning.. Gaden var lukket for biler, saa den var fyldt med en masse sorthaarede kinesere.. Forst da fandt vi ud af at de fejrer 60 aars jubilaeum for Revolutionen.. Sikke hurtige vi er… Der var masse af fyrvaerkeri og det var flot.. Vi stod blandt alle kinesere og nod synet.

Endelig kom manden og hentede os og fulgte os hen til skibet, og fulgte os helt hen til kahytten.. Saa skrev han en masse informationer ned paa papir og raadgav os hvordan vi bedst kom til Shanghai.

Saa begyndte 3 dages afslapning hvor jeg ikke lavede andet end at laese i min bog som jeg endelig blev faerdig med, og fik skrevet i min rejsedagbog om hvad jeg havde lavet de sidste mange dage. Dejligt at man pludselig havde tid til den slags. Britt brugte tiden paa Sudoku.. Hun er gaev til det, nu kan hun sorme lose sudoku med 12 felt, oh et eller andet.. Jeg tror bare jeg holder mig til laese delen.. Ja ellers tog vi en morfar hvert eneste dag, og gik tidligt i seng.. Vi levede virkelig pensionistlivet.. Det er skont for et par dage, men saa maa der osse gerne ske noget igen..

Og det gjorde der.. Vi kom til Yichang med bus (var lidt turbulent. Bussen hoppede hele tiden…) Derfra skulle vi med bus til Wuhan.. Den fraekke buschauffor satte os alle af (alle er inklusiv en million kinesere plus 3 europaerer) i midten af ingenting i Wuhan. Naar man ser lidt lost ud i Asien kommer alle og sporger om de kan kore os hen til et eller andet sted for en unfair pris.. Men saa kom der en flinker dame og sorgede for at vi kom sikkert til stationen og var meget villig til at hjaelpe os med at kobe billetter.. flinker dame, men som alle kinesere kraevede hun osse lidt for det.. 30 Yuan, hvilket er okay, eftersom hun var saa nuttet.

Saa kl 21.46 kom vi i toget efter at have ventet i 3 timer, og vi var glade for at vi endelig skulle til Shanghai. Og her vi er nu, vi har ikke formaaet at lavet saa meget, vi har set Nanjing RD som er en kaempe kaempe shopping street.. Virkelig et flot syn om aftenen..

Naa ja maa hellere fortaelle jer om min nye kaerlighed til Subway sandwiches.. Det er virkelig slemt. Efter 1 hel uge uden en tun sandwich med tomater, agurk, salat og log var jeg noget desperat.. Saa da jeg ankom til hostellet her i Shanghai, fandt jeg den naermeste Subway. Troede ikke det var saa langt vaek, men det skal vise sig at jeg spadserede hele 5 km for at finde en subway restaurant.. Og selvfolgelig folkes, uden at slaebe Britt med paa denne togt.. Hun havde sin egen jagt efter en PizzaHut.. Men jeg fik min sandwich og i kan tro jeg virkelig var tilfreds bagefter.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gore naar jeg kommer hjem til Danmark.. Der er kun sunset, og de kan slet ikke leve op til subways kvalitet…

Og Britt og jeg har maaske vaeret for meget sammen nu.. Aabenbart er der opstaaet et magnetisk felt mellem os der gor at vi hele tiden stoder ind i hinanden, og traeder paa hinandens klipklappere.. Meget interessant, gad godt hore den fysiske forklaring…

Kategorier: Travels

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

4 Kommentarer

Christina H. · 4. oktober 2009 kl. 18:54

Sofie, så har jeg en god nyhed til dig…. Subway er kommet til København!! Yes, den er… Lige tæt ved Nørreport st, så du kan glæde dig til at komme hjem til december.

Og følger glædeligt med jeres tur, en skam I droppede Leshan, det var en tur jeg var glad for at have set.

Julie · 5. oktober 2009 kl. 15:32

Og der er også subway i Aalborg 😀

Britts mor · 5. oktober 2009 kl. 20:04

Puha. Bliver helt forpustet af at læse om jeres faren omkring. Men I er jo unge!!!!!!!I må da snart være i form til at gå.
Bliver helt bekymret for om dit temperament kun går ud over kineserne og ikke min lille pige(det må du ikke sige til britt ,at jeg har skrevet).
Måske I skulle øve jer i at gå i takt. Ikke flere gode råd

Tina · 6. oktober 2009 kl. 20:12

Hej Sofie.

Spændende at følge med deres rejse 🙂
Er ikke god til at kommentere ting, men jeg har dog en glædelig nyhed til dig.. Der er også Subway her i vejle, så du kan komme på besøg lige så mange gange du trænger til at få dækket din subway-behov 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *