Siden jeg sidst har opdateret denne blog.

Der er sket saa meget siden sidst.
Lad mig starte hvor jeg sluttede sidst. Britt og jeg var enige om at vi havde faaet nok af al sightseeing. Vi ville have en pause fra det. En pause fra at fole os saa anderledes. En pause fra at blive begloet paa og lege Hollywood Stars. Hvor er den bedste sted at se en masse hvide? Nemlig Thailand. Saa vi fik booket en billig fly fra Guangzhou til Thailand.
Da vi ankom til Thailand, efter at have sovet i bus fra Guilin til Guangzhou hvor vi ankom kl lort om morgenen og sov videre i lufthavnen (ja saamaend, vi faar sovet i de mest interessante steder), var det meningen at vi ville direkte til Koh Tao. Men efter vi fandt ud af hvor meget mere transport det kraevede blev vi helt syge af tanken om at spendere endnu et dogn i de mest ukomfortable steder som bus og faerge. For sjovt undersogte vi hvor meget en fly til Phuket ville have kostet og fandt ud af at det ville koste lige saa meget som bus og faerge tilsammen. Da var beslutningen taget.

Vi tog afsted til lufthavnen blot 10 timer efter vi ankom til Bangkok fra Kina.

Da vi ankom til phuket skulle vi lige finde ud af hvor vi skulle tage hen. Det blev til Patong, hvilket vi slet ikke fortryder. Laekkert sted med strand, bargade, og ikke mindst, en million farangs. (farang et thailandsk ord for os hvide mennesker. Det betyder faktisk store naeser – har aldrig synes at min naese er saa stor at jeg kendes ved den. Hmm). Det var det britt og jeg havde brug for. Jeg var saa udmattet efter Kina at det var skont med et mere civiliseret liv i min forstand.

Vi spenderede dagene enten paa hotellet eller paa en scooter (dog kun en dag paa scooteren) jeg formaaede at faa en parkeringsbode. Taenk jer – jeg har ikke korekort og alligevel kan jeg prale med en parkeringsbode. Men jeg vil lige hilse og sige at jeg er en bangebuks paa scooteren. Korte saamaend 30-40 km i timen og synes det var hurtigt nok. Er sikker paa at de gamle puster lettet ud over at jeg ikke er en fartbolle.

Vi modte en aften 3 brittiske dove (maa hellere lige detaljere det – 2 skottere og en englaender. Skotterne bliver sure hvis jeg ikke gor det klart at de er fra Skotland.) paa en bar hvor vi hyggede os med lidt anderledes selskab.

Vi modte osse dove fra Thailand som dagen efter tog os med til Phuket town for at opleve den sidste dag i deres helligefestival-hallojsa (maa blankt indromme at jeg kun kender navnet paa tegnsprog og ikke paa thailandsk eller engelsk.) masser af fyrvaerkeri. Folk der kaster fyrvaerkeri paa de der hellige mennesker der baerer en eller anden hellig stol. De var i flere grupper og folk smed fyrvaerkeri paa dem. Har ellers altid faaet a vide at man ikke maa kaste fyrvaerkeri paa mennesker men de maa man altsaa i denne festival. Interessant ikk? Saa ikke til at gore ondt saa, hvorfor ikke lige prove det i nytaarsaften? 😉

Efter 5 dage folte vi at vi ville have laekre strande og fred i nogle dage. Da var Phi Phi et oplagt sted. Skotterne var der og de sagde det var en paradis. Og det var det osse. Laekkert strand, dodsens varmt og intet traffik. Kun cykler, og de formaaede skam at kore saa sindssygt at de risikerer at kore folk ned. Men det var til at leve med. Jeg kunne bare ikke lige nyde solen og stranden. Formaaede altsaa at faa mindst en andengradsforbraending i ansigtet. Av det gjorde nas. Saa det stod paa skygge for mit vedkommende.
Hvad der er at sige om stedet er at det er freaking afslappende. Der er ikke saa meget at lave udover at dase paa stranden, sidde i en hyggelig bogshop og laese boger og saa sove sove og sove. Om aftenen er der liv paa oen. Hyggelige barer hvor man kan nyde en ol mens en eller anden fodboldkamp korer i tv’et eller thaiboxing live. Beach party hvert aften. Tror vi fik festet 3 gange mens vi var der. Saa det behov fik vi osse lige daekket.

En uge i Phi Phi er mere end rigeligt saa vi bookede baad, bus og saa baad igen til Koh Tao som var vores hovedmaal. Saa, her er vi nu. Britt starter i dykkerskole imorgen. Jeg hoppede fra dels pga jeg ike rigtig har 10000 baht til at dykke for, og saa dels pga jeg bliver helt klaustrofobisk af at taenke paa mig selv 18 meter nede i vandet kun mulighed for at faa luft fra flasken. Puha, jeg tager det en anden gang.

Haaber i har det godt og ikke er blevet ramt af en led vinterdepression. :o)

Kategorier: Travels

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *