A tale of a war

(English? Scroll down!)

Det hele startede med en edderkop…
Fordi jeg tilsyneladende synes det er vigtigere at blogge om den grimme edderkop (her) forsvinder den og jeg kan ikke lade vær med at panikke lidt.. For I har jo hørt det der om at edderkopper kravler ind i ens mund når man sover, ikk? Men heldigvis dukker den pludselig op og jeg skynder mig ud på toilettet for at skaffe mig noget papir så jeg kan knuse den og give den en tur med karusellen i toilettet. MEN…

Tror nok min status update fortæller alt.. Men den fortæller ikke den lille detalje om da jeg forsøgte at knuse den og ville tage den væk fra væggen begyndte den at kravle på papiret hvor den faldt ned på gulvet bagefter! Jeg stod på sengen og skreg lidt inden jeg løb ud af værelse og lukkede døren efter mig. Der stod jeg lissom lidt og håbede at mor ville have hørt mig og kommet mit til undsætning. Men så heldig var jeg ikke for det var desværre en meget lav skrig..
Så jeg står udenfor mit værelse og overvejer alternativerne. Det ene er at gå ind og sove i et andet værelse og så kunne mor klare problemet næste dag.. Det andet var at stå til ansigt med fjenden der helt sikkert havde morderiske tanker om mig og ville stå klar til angreb så snart jeg gik ind på værelset. Af en eller anden grund valgte jeg det sidste.. Stolthed måske?
Nå men, jeg tør simpelthen ikke at nærme mig sengen, og hver gang jeg træder på et eller andet hopper jeg fordi jeg tror jeg har trådt på en edderkop.. (Havde jo bare fødder) Så jeg valgte at jeg skulle have mors sandaler på og ikke mine (vi kan jo ikke have noget med edderkoppeblod i sålen af mine klipklappere vel? Så hellere mors!).
Med skoene på blev jeg lidt mere modig, for nu kunne jeg bare trampe løs hvis den skulle vise sit fæle ansigt. Jeg indser at der er for mange gemmesteder på gulvet, så derfor tager jeg mit tøj op, en efter en og ryster dem i tilfældet edderkoppen skulle gemme sig i netop det stykke tøj.. Ingenting.. Puha, det er en hård kost det der.. Beslutter mig for at den har fundet ly under min seng, og derfor løfter jeg sengen.. Ingenting igen.. Ser at gulvtæppet er løftet lidt og kigger hvad der er under den..
Og der var den sørme… Og helt død! YES! Finder papir og samler den op.. Og selvfølgelig knipser jeg lige et billede ikk?
Og bagefter giver jeg den en tur i karusellen!
Og så har vi den obligatoriske sejrsbillede:
Ikke det kønneste… Det er så det jeg lavede fra kl 1 om natten og fordi jeg absolut ikke kan vente med at blogge om det har jeg osse brugt tid på det her.
Jeg som sagde jeg skulle fandme tidligt i seng! Tss!

English
It all started with a spider…  (see pic #1)

Because I apparently think it’s more important to blog about the ugly spider (here) it disappears and I can’t help but panic! Cos you know, we all heard that thing about spiders crawling into people mouth when we are asleep, right? But fortunately it shows up again, and I hurry out to bathroom to find some tissues so I can crush it and give it a ride in the carousel in the toilet.. BUT… (see pic #2)

I believe my status update says everything.. But it doens’t tell the little detail about when I tried to crush it and take it away from the wall, it fucking started to crawl on the paper and then it fell down. I stood on the bed and screamed a little bit until I ran out of my room and closed the door. Standing there I couldn’t help but hope my mom would have heard me and would in any time come running to save me. But I wasn’t that fortunate, cos it was a very low sounded scream..
So there I stand and consider my options. One is to go and sleep in another room, and then my mom would fix the problem the next day. The other one was facing the enemy whom for sure had murderous thoughts about me and would be ready for attack as soon I entered the room. For some reason the option I chose was the last one.. Pride probably?
But I just simply don’t dare to get near the bed and every time I step on something I jump because I think I stepped on a spider (had bare feet!). So I decided to use my mom’s sandals for this purpose and not mine (I couldn’t live with the thought of having spider blood on my shoes, right? So better use mom’s).
With the shoes I got a little bit more brave, cos now I could step away if it would show its horrible face. I realize that there are too many places for it to hide on the floor, so I collect my clothes, one after one and shaking them in case if the spider would hide in exactly that piece of cloth… Nothing.. Whew, it’s hard to swallow this situation! I decide that it might hide under my bed, and lift it. Nothing again. Noticing that the rug is a little messy and look under it…
And there it was.. And DEAD, YAY! Finding some paper and collect it.. And of course I capture this moment right? (pic #3)

Then I give it a ride in the carousel in bathroom. (pic #4)

At last we have the obligatory victory picture of course (pic #5)

Not the best one.. That’s what I did from 1am and because I absolutely couldn’t wait to blog it, I also spent time to tell you this story.
I who said that I was going to bed early! Tss!

Udgivet af

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

5 meninger om “A tale of a war”

  1. Tihihihi… Synes at jeg har rimelig cool holdning til de ottebenede. Så længe de lader mig være eller noget, får de ikke med avisen og bare nøjes med at blive bugseret ud i et glas med papir over (rør dem gør jeg ik!!)

    Men ved ikke hvor de underliggende angst for edderkopper, kvinder generelt har, stammer fra. Kunne være værd at finde ud af…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *