Ready to take-off

(English below, like always… Almost…)

Så er det fandme idag jeg skal rejse afsted.. Jeg kan slet ikke mærke, at jeg faktisk skal afsted.. Men når jeg prøver at huske tilbage til, hvordan jeg havde det inden jeg skulle til Asien, kunne jeg heller ikke mærke noget.. Jeg tror den der spænding over at skulle afsted er blevet tabt som voksen. Det at glæde sig helt vildt og ikke kunne vente med at komme afsted er vist noget der tilhører barndommen.

Men jeg ved til gengæld at adrenalinen kører helt vildt rundt når jeg står i Mumbai og skal til at finde min vej til hotellet.. Dér vil det begynde at kilde helt vildt i maven og næsen fedter vinduet til fordi jeg skal suge ALLE nye indtryk til mig. Ja… Jeg glæder mig til at komme ud i den store verden igen.. Jeg har haft det lidt for trygt her i Norden, det hele begyndte jo at blive ensformigt efterhånden. Eller det gjorde det.. For så var der juleferie, og så læsning til eksamen og så ferie igen. Næste semester venter nye spændende fag, som jeg glæder mig til at se hvad det mon er for noget. Men det vil jeg ikke spekulere over mens jeg er i Indien. Kun mine skriftlige eksamensresultater, der gerne skulle komme i næste uge.

Pakningen er overstået, jeg blev overrasket over hvor lidt tøj jeg har med. Jeg er åbenbart blevet skide god til at pakke småt over årene, med begyndelsen for tre et halvt år siden hvor jeg drog mod mit første eventyr i Asien. Det er dejligt, at jeg ikke skal slæbe på en tung rygsæk, man dårligt nok kan løfte med armmusklerne.

Nå, jeg tror det er det for nu. Næste gang jeg skriver bliver en hilsen fra Indien. Vi skrives pludseligt.

English:

It’s fucking today I’m going to India. I actually can’t feel that I’m leaving today. Everything feels like the same usual thing. But if I try to remember how it was, when I was going to Asia for the first time, I couldn’t feel anything either. Don’t misunderstand me.. I AM excited.. Just not like that way it felt like when I was a kid. Do you remember that feeling, when you are so thrilled and just can’t wait to leave? That’s what I’m missing. It apparently belongs to childhood.

But in return I know that the adrenalin will rush in my body, when I’m in Mumbai and about to find my way to the hostel. At THAT time I will feel the tickling in my stomach and my nose will stick to the window in the cab because I just have to suck all the new impressions to me. Yeah… I’m looking forward to travel again! It has been too secure in Nordic, everything started to be monotonous. Or it did. Because then there was Xmas break, and then there was an oral exam and then break again! Next semester new exciting courses awaits me, which I’m really looking forward to see what kind of stuff I will learn this time. But that won’t be something I will think about while I’m in India! Only the results of my written exams which I will know by next week – hopefully.

I’m done packing. I’m actually got surprised how lightly I packed. Didn’t bring too much clothes at all, just the necessary. Apparently I have become an expert in packing light. I remember how heavy my backpack was when I travelled in Asia. Good thing that I actually learn from my mistakes, cos that backpack was so heavy, that I barely could get it up on my back!

… I think that’s all for now. Next time I will say hello, will be from India.

Udgivet af

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *