An overwhelming first day

Jeg er kun nået til 3. dagen her i mumbai, men jeg synes virkelig jeg har fået oplevet så meget på 2 dage, at det nærmest er svært at skrive om det.. Men jeg prøver alligevel.
Først et billede af min udsigt fra altanen:
20130115-100059.jpg

I søndags var jeg jo ankommet til hostellet i god behold. Jeg troede jeg skulle sove lidt, men jeg var simpelthen for rastløs til det. Så det endte med at jeg tog mig sammen og vovede mig ud på eventyr alene. Jeg tjekkede området på kortet, og valgte at starte med coloba der ligger helt syd af mumbai. Gåturen virkede godt nok langt, men det skyldtes jo nok, at jeg ikke havde en anelse om hvornår jeg var der.
Mumbai er specielt på den måde at selvom lyskrydset lyser grønt for mig, skal jeg alligevel se mig godt og grundig når jeg går over vejen.
Folkene stirrede på livet løs på mig og jeg blev faktisk ret hurtigt vant til det.

Jeg nåede til Gateway of mumbai som har en lang historie (som jeg ikke gider at skrive her – Google is Your friend) og der var helt vildt mange mennesker. Jeg var ret træt og overvældet, at jeg besluttede mig for at vente med at se ordentligt på det. Istedet gik jeg videre og fandt en starbucks.. Jeg må indrømme, at jeg blev lettet for det var lige hvad jeg havde brug for! Så jeg kom ind, fik mig en karamel frappuchino, noget air condition, noget wifi og lidt fred til at synke det hele.
Da jeg begyndte at fryse, var det signalet der sagde, at det er tid til at vove sig ud igen. Så jeg gik lidt formålløst rundt indtil jeg fandt en gade med en masse boder og anmassende indere. Her tænkte jeg at jeg kunne finde et par bukser jeg kan bruge mens jeg er i Indien. (Jeg tog afsted uden bukser.. Med vilje, for jeg gad ikke at have jeans med)
Så jeg kiggede efter et par flotte og farverige harembukser, hvilket jeg fandt relativt hurtigt.
Nu skal i huske at jeg lige var landet og jeg var træt og overvældet af mumbais kultur. Så det med at prutte om prisen var jeg ikke i humør til! Så da jeg fandt et par jeg rigtig godt kunne lide, gik jeg med til en pris der svarer til ca 90kr. Fandme dyrt når det er Indien vi snakker om, men HEY.. Jeg var for træt!

Efter at have erhvervet mig disse bukser, besluttede jeg for at tage tilbage til hostellet og tage en ordentlig lur..
For om aftenen skulle jeg mødes med Lars og Amandine og deres venner fra Indien.

Pga af en misforståelse mellem Lars og mig endte jeg på en McDonald’s den helt forkerte sted, og var forvirret. Heldigvis kom Amandine og Vicky og hentede mig og førte mig sammen med de andre.
Jeg fik prøvet at tage toget, hvilket jeg ikke kan anbefale medmindre du er vant til mumbai og ved hvornår du skal af.. For skiltene er ikke tydelige! Jeg valgte at tage en taxa til mumbai central station, som jeg havde forstået vi skulle mødes ved. Men desværre, så var det et andet sted, nemlig CST – som Lars uheldigvis troede var en forkortelse for central station, men faktisk et en forkortelse af Chhatrapati Shivaji Terminus.. Stor forskel. Men det kan jo ske. Det mest sure ved det hele var, at jeg bor 10 minutters gang fra CST.. Men nu ser jeg det som en oplevelse. At fare forvirret rundt i mumbai er en oplevelse i sig selv!

Lars og Amandine boede hos en døv familie i mumbai, og ville give en middag som tak for alt hvad de har gjort for dem. Jeg var så heldig, at jeg måtte joine selskabet. Det var fedt, for familien vidste, hvilke mad der var bedst og de deler alt, så jeg kunne smage lidt af hver fra alles måltider..
Bagefter fulgte Vicky, som har været i Frontrunners 5, og hans mor hjem da det var blevet meget sent. Jeg var hjemme KL 1 om natten og faldt omkuld efter en dag fyldt med nye indtryk og oplevelser.

Skriver senere om dag 2 som også var en dag fyldt med oplevelser!

Udgivet af

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

En mening om “An overwhelming first day”

  1. Hej Sofie,

    Det lyder rigtigt spændende! Ser frem til flere indlæg fra dig. Det med at folk glor på dig – kender alt til det 🙂

    Og det lyder godt med middagen, at du fik lov til at smage lidt af hver. Uhmm 😀

    FLERE billeder, please.

    Kram

    ps. send lidt sol til os! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *