Det at shoppe indisk tøj

Dagen bestod simpelthen af afslapning. Jeg var blevet inviteret til en indisk forlovelsesfest og anede ikke hvad jeg skulle have på. For ville ikke fornærme familien ved at troppe op i min backpacker tøj. Så vicky arrangerede at jeg kunne mødes med hans kusine Mansi sent om eftermiddagen og hun ville hjælpe mig med at finde det rette tøj. Mange af jer har nok set det på facebook/instagram.
Mansi er coda (child of deaf adult) og arbejder som tolk. Desuden er hun rigtig dygtig til ASL/internaionale tegn, så kommunikationen var flydende. Hun er det jeg vil kalde for en moderne inder, hun tror på ligestilling, at det ikke kun er mænd der skal ud og arbejde og mænd osse skal hjælpe til i hjemmet. Ligesom det vi danskere tror på.
Vi tog hen til en butik der hedder mystic og fandt min kjole der. Hun fik mig til at prøve ret mange kjoler og jeg havde ingen anelse om hvilken var pænest og mest rigtig til en forlovelsesfest. Så var meget meget glad for at hun hjalp mig! Hun besluttede sig hurtigt for at den gule kjole var bedst og tog osse nogle billeder for at få vickys godkendelse. Jeg følte mig ret akavet i alle de kjoler jeg prøvede, men mon ikke det skyldtes, at jeg slet ikke er vant til stilen?!
Mansi ville lige se andre muligheder, så vi bad dem om at sætte kjolen til side og tog til en shopping center.

Var noget overrasket over at der var butikker som only, veromoda og Jack’n Jones. Priserne minder om dem i danmark og det giver osse mening da Indien både er et I land og et U land. Så der er noget for alle.
Der var ikke rigtig noget i shopping centret – jeg var måske alligevel faldet for den gule kjole selvom jeg følte mig lidt akavet i den.
Altså.. Hvor ofte er det lige at man skal købe en pæn kjole til en forlovelses fest mens man rejser med rygsækken?!

Mansi inviterede mig hjem hos sine forældre som ville give mig aftensmad. Det gav mig en mulighed for at få et indblik af en alm indisk families hjem. Og osse smage hjemmelavet mad uden for stærke krydderier der i den grad giver uro i maven og en brændende mund!
Forældrene var simpelthen så flinke og meget nysgerrige.. Især den del med at jeg flyttede hjemmefra som 18årig.. Forklarede at det er normalt i danmark at børnene flytter hjemmefra når de er over 18. Det kunne de virkelig ikke forstå. Spurgte mig så om jeg ville flytte hjem til mine forældre igen når jeg var færdiguddannet? Nej det ville jeg ikke. Jeg bliver hvor jeg er, nemlig enten i Kbh eller ude i den vide verden. De havde meget svært ved at forestille en kvinde bo i en lejlighed der var ca ligeså stor som deres – alene!
De var osse meget fascinerede over at jeg virkelig kan rejse alene.
Inderne vil meget gerne rejse, men de gør det helst i flok! Mansi forklarede at hvis der var en der måtte aflyse rejsen, ville de alle aflyse rejsen og vente til en anden gang hvor alle kunne komme med! Det der kan jeg slet ikke forestille mig. Jeg ville være rejst ligemeget hvad. Så Indien er virkelig et kollektivt land!

Elsker når 2 forskellige kulturer møder hinanden og udveksling hver sin erfaring og måbe over hvor forskelligt tingene er i hver sin land!

Udgivet af

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *