The thing with social media presence #2

(In english below per usual)

I længere tid har jeg gået med en savn om et frirum hvor jeg kunne dele det jeg havde lyst til at dele, om det skulle være tanker, observationer eller hvad fanden jeg nu kunne finde på.

For cirka en måned tid siden startede jeg forsigtigt ud med twitter. Her har jeg tweetet lidt – nogle dage mere end andre dage. Men det gav mig noget som jeg manglede. Jeg føler at jeg er blevet mere obs på mit eget tilstedeværelse i livet. At jeg stopper op og tweeter tvinger mig til at blive mere opmærksom på mig selv og mine omgivelser. Jeg kan nemt rushe gennem en hel dag uden at lægge mærke til de små finurlige hverdags detaljer. Det hele handler næsten om at gå fra A til B på kortest tid.

Jeg bed kraftigt mærke i en ting min underviser sagde til en forelæsning:

“Problemet med kommunikation er at du ikke lytter for at forstå. Men at du lytter for at svare”

Det gav jo så meget mening. Citatet her passer også perfekt i min livssituation. Jeg glemmer at stoppe op og forstå mine omgivelser. Her hjælper det virkelig at tweete. Så den kloge person der gik og sagde at folk er mindre tilstede i nuet på grund af sociale medier tager vist noget fejl her. Det er jo rigtigt nok at nogle har mere travlt med at dokumentere alt i deres liv at de glemmer at være med selv. Men alt med måde ikk?

Twitter er vidunderlig til at fange små øjeblikke på skrift. Har altid holdt af at skrive. Instagram er også perfekt til at fange smukke øjeblikke. Men her bruger jeg det mest kun hvis jeg virkelig føler for en situation. Som den smukke forårsagtige dag der bød mig at gå en lang tur fra Frederiksberg til Vesterbro via søerne. Øjeblikket blev fanget med sol, sø og forårsstemning. Det var helt perfekt. Men at tage billeder af mad, alle de gange jeg ses med veninder/venner, når jeg er i byen og så videre. Det er situationer hvor jeg selv synes jeg har for travlt til at være tilstede i nuet.

Men små øjeblikke og tanker er ikke nok. Derfor har jeg siddet og overvejet bloggen i noget tid nu. Jeg husker hvor meget jeg nød at blogge da jeg var yngre! Det var så hyggeligt og man kunne sidde i et stund og fordybes i sine egne tanker. Jeg vil så gerne øve mig i at blive bedre til at blogge. Men jeg er nødt til at finde ud af hvilke glimt af mit liv jeg vil løfte op for. Jeg elsker jo blogge hvor bloggere deler åbenhjerteligt fra deres liv. Men jeg har ikke så meget lyst til at skulle fortælle om dates, kiksere eller børn (jeg har ikke nogen og har ikke lyst til at få nogen, men de fleste blogge jeg følger er mommyblogs. Og jeg er stolt af det!).

Men hvad skal jeg så skrive om? Det er noget jeg vil bruge den næste tid at overveje. Jeg vil mærke efter hvornår jeg har lyst til at dele ting på bloggen og hvornår jeg ikke har lyst til at dele ting. Det er tid til at udforske mit digitale jeg.
______________________________________________________________________

For a while I have felt a need for a space where I freely could share whatever I wanted to share. Whether it be thoughts, observations or what the hell I could come up with.

About a month ago I started out with Twitter. On Twitter I have been tweeting a bit – some days more some days less. But it gave me something that I have missed. I feel that I have become more observant of my own presence in life. When I tweet I stop up and force myself to be more obs on myself and my environment. I can easily rush through a whole day without noticing the little funny everyday details. It has almost been all about getting from A to B as fast as possible.

My rhetorics lecturer said something really great the other day:

“The problem with communication is that you aren’t listening to understand. You listen to reply”

It made really sense! The quote fitted perfect to my life! I forget to stop up and understand my environment. Tweeting helped me stopping up to reflect on my environment. So whoever the great smart person who said that people are less present in live due to their eagerness in being present on social medias were somewhat wrong. It is true that some people are overdoing social media that they actually aren’t present in their life. But all in moderation, right?

Twitter is great to capture little moments in writing. I’ve always liked to write. Instagram is great to capture those little moments too. But for me Instagram is only something I use when I want to capture a feeling in a situation. Like the beautiful spring-like day where I went for a long walk from Frederiksberg to Vesterbro via the lakes. The moment was captured with sun, lake and the spring feeling. It was perfect. But instagramming food, all the times I hang out with friends, at parties and so forth. These are situation where I think I’m too busy to be in present.

But sometimes the little moments and thought aren’t enough for me. That’s why I have been considering to take up on blogging again. I remember how much I enjoyed to blog when I was younger. It was so nice and I could sit for a while and lose myself in thoughts. I really want to get better at blogging. But I need to find my niche in blogging. To find what I want to reveal from my life. I personally love bloggers who blogs without any filters from their personal life. But I really don’t feel like blogging about my dates or how my day went or children (Yes I’m mentioning children even though I don’t have any nor any intention on having any. But I like to read mommyblogs, and I’m proud of it!)

Then what am I to write about? This is something I will spend some time pondering on. I will learn when I want to share something and when I don’t. It is time to explore my digital self.

Udgivet af

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

2 meninger om “The thing with social media presence #2”

  1. Hej Sofie.
    Jeg er klar til at læse med. Glimt er lige hvad der kunne være hyggeligt at læse. Kram og tak for lørdags.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *