Jo mere jeg ser af Cebu, jo mindre kan jeg lide stedet.

Det er et skraekkeligt sted hvor folk stirrer paa en saa snart man gaar ud ad doren og bornene vrimler om en for at tigge. Man foler man er nodt til at holde fast i lemmer og taske for det ikke bliver revet vaek.

Jeg sad i taxaen for at komme hen til den danske konsulat (hvilket ikke lykkes mig at finde, men det kommer senere) og flere gange undervejs kom saelgerne og bankede paa vinduet. Det var ikke det slemme her. Det var at bornene kom hen til taxaen og bankede paa vinduet som gal og blev ved med at snakke til mig, selvom jeg ikke kunne hore hvad de sagde.
Lod simpelthen at jeg var optaget af noget vildt spændende, men de forsvandt forst da taxaen kunne kore igen da lyset skiftede til gront.
Aldrig har jeg provet at vaere mere bange for born end voksne.
Skal du til cebu engang, sorg for at bo taet paa lufthavnen og bliv indedors indtil du skal videre. Jeg vil naesten sige at det er nogle farlige monsterunger som man skal vaere vagt over.

Konsulatet kunne jeg ikke finde. Den var ikke i den bygning som foreskrevet paa det papir jeg fik med fra ambassaden i Thailand. Saa jeg maa lige undersoge paa nettet hvor det ellers kan vaere.
Inden jeg tog tilbage til hotellet valgte jeg lige at troste mig selv med en chokoladefrappe og en sandwich i den trygge hule der kaldes starbucks. Her er der vagter der lige tjekker ens taske inden man gaar ind og det er en barsk (i filippinsk forstad) vagt der staar og aabner doren for mig. Pludselig er jeg faldet til ro og foler mig tryg inden turen hjem med taxaen og monsterbornene.
Hvis born kan vaere saadan tror jeg ikke jeg tor at faa born. Det er jo ellers meningen at de skal vaere nogle engle.
Her er de naermere satans yngel.

Jeg tor for i ovrigt slet ikke forestille mig hvordan det saa er i manila. Brr.

Kategorier: Travels

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

1 Kommentar

Kristina Stackelies · 17. december 2009 kl. 17:17

Søde Sofie, de børn du skal engang skal føde og have, bliver som du opdrager dem – hvis du opdrager til at være nogle englebørn, så bliver de det også 😉

Det lyder som om du har haft en besværlig dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *