Jeg sidder og tænker og tænker om dette udtryk kan passe..
Hvis det virkelig passer, hvorfor sidder jeg så her med en kæmpe længsel efter at komme tilbage til Asien? Hvorfor sidder jeg tilbage med en følelse af at de 4 måneder bare er pistforsvundet.. Det at jeg har været i Asien føles kun ægte når jeg sidder og kigger på mine billeder..
Kan det så virkelig være sandt at udsagnet “Ude er godt, men hjemme er bedst” passer? Hvad nu hvis man er anderledes og faktisk synes at hjemme er godt, men ude er bedst? Er man så mærkelig? Rodløs? Hører ikke hjemme nogen steder?

Jeg må indrømme at det naturligvis er skønt at se familien igen.. Dejligt at snakke med dem og så videre.. Men så er det lissom tilbage til det sædvanlige. Ikke fordi det er dårligt, men det var netop det der “sædvanlige” jeg rejste væk fra.. At det straks dukker op i min tilstedeværelse får alle mine alarmer til at gå amok. At vi skal ud og rejse snarest som muligt..  Væk fra det sædvanlige..

Forhåbentligt er dette bare noget der er i den første periode.. A la Post traveller depression.. Noget der går over når jeg finder noget i mit hverdagsliv jeg kan nyde i allerhøjeste grad (som måske kunne være en hård omgang fornyelse i min lejlighed?) Eller osse kunne jeg måske få min læge til at udskrive en Recept til en ny rejse fordi min “Post traveller depression” kun kan helbredes ved at rejse væk igen?? 🙂 Måske man skulle prøve..

Kategorier: Travels

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *