Nu vil jeg gå hen og blive lidt nytårssentimental.
Alt for mange andre bloggere har nævnt det der med at det første årti af det nye århundrede er ovre. Sådan har jeg slet ikke tænkt på det. For mig ser det blot sådan ud: Nyt år – igen. Det stopper bare aldrig.. Jeg kan dårligt følge med.

Men på den anden side er et nyt år en mulighed for at starte forfra.. Nu ved jeg godt man ikke kan starte forfra, men man kan starte på en frisk. Det er noget jeg ser frem til, for jeg er nået til det punkt i mit liv, hvor jeg er begyndt at tage mig selv og mit liv lidt seriøst. Jeg har lallet rundt i de sidste 3 år, lavet ballade hist og pist.. Så nu må tiden være inde til det lidt mere seriøse.

Prøvede skam at være seriøst efter endt studentereksamen ved at starte på universitetet på Molekylær Medicin.. Lyder fint og skide snobbet.. Passede perfekt til mig i teorien.
Men det skulle ende med at det var for tidligt at gå igang med noget seriøst, at jeg netop havde brug for at lalle vildt rundt, spendere masser af penge, gå rundt med pengebekymringer og nervøse trækninger når bankmanden ringede til en.
Det har ikke været nemt. Jeg formåede altså at lave rod i næsten alt i mit liv. Venskaber blev sat på spil, jeg var sådan set på røven økonomisk og bankmanden gik hen og blev en fjende (altså ikke bogstavligt vel?)

Men så tog jeg på en rejse, som jeg synes har ført til meget. Jeg har siddet og spekuleret som gal hvad jeg skal med mit liv. Jeg var nået fint frem til at jeg vil være journalist – noget der tog 2 år at komme frem til. (Imellemtiden legede jeg med tanken om at blive jordens største nørd og starte på DTU, men igen, jeg er en snob jeg skal noget finere)
Det er jo fint, men hvor er mulighederne? Til at begynde med var jeg overbevist om at jeg kun kunne tage min uddannelse et sted i USA, a la Gallaudet. Men jeg blev klogere efter at have snakket med andre kloge døve hoveder fra hele verdenen. En Gallaudet-graduate kan jo ikke bruges til noget i EU.
Konklusionen blev så at jeg besluttede mig for at jeg bare skulle tage journalistuddannelse på RUC. Tæt ved KBH, undervisningsformen er til at leve med og så virker det genialt med tværfagligt studie (kombinere Journalisme og Engelsk er ikke helt for dumt!)
Jeg kom frem til at det måske bare var det jeg skulle starte med efter sommer. Skippe Gallaudet (jeg har trods alt lallet rundt i 3 år nu, tænkte jeg).
Jeg kom hjem og tog det op med de gamle (inklusiv søstre). De mente at det var en go ide at tage uddannelsen i Danmark. Jeg kunne altid rejse udenlands når jeg nåede til overbygningen.. Meeen, sagen er bare at jeg allerede har samlet 55.000 kr til Gallaudet.. Hvis jeg ender med at få alle penge jeg har brug for, hvorfor så skippe en glimrende mulighed for at komme ud og opleve noget helt andet.. Gå i skole blandt ligesindede. Få undervisning på mine præmisser..
Nu blev det svært igen.. Jeg havde lige slået mig til tåls med at bare starte med studiet efter sommer og Gallaudet kunne altid prøves af en anden gang i forbindelse med studiet. Jeg kunne godt se logikken i lortet.. Så nu er beslutningen (forløbligt) at jeg søger ind på RUC ligemeget hvad, og så venter og ser om jeg får hele beløbet til Gallaudet.. Får jeg hele beløbet til Gallaudet udsætter jeg mit studiestart på RUC et år (standby) og fiser lidt rundt i et år til.. Det kan jo være lærerigt.. Og jeg er ikke færdig med at rejse, så måske er det meget smart at tage til Gallaudet, hvor de har lange ferier, som helt sikkert kan bruges på et eller andet genialt et sted i Amerika (syd, nord, vest eller øst finder jeg tids nok ud af)

Venskaber vil jeg med omhu pleje. Jeg har accepteret at jeg ikke kan være bedsteveninde med alle og enhver. Istedet vil jeg bruge tid med dem jeg føler mig tryggest ved og har det sjovest med.
Jeg har osse valgt at genoptage et gammelt venskab, som jeg skippede for nogle år siden. Jeg kom frem til at det var en fejl, og nu vil jeg se hvad det vil føre til ved genoptagelsen.

Ikke blot er der blevet overvejet om venskaber, mit liv, min fremtid – der er osse blevet grundig tænkt over min økonomi. Jeg er fast besluttet på at overtræk ikke vil findes i mit ordforråd længere. Jeg er fast besluttet på at begynde den ultimative opsparing der kan føre til en masse rejser i verden. Nu skal jeg bare føre det ud i livet.

Med disse konklusioner må jeg sige at jeg er spændt på hvad det nye årti vil bringe mig. Men jeg er helt sikker på at det vil blive nogle meget spændende år med en milliard million oplevelser både alene og sammen med folk.

Med disse ord vil jeg ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår og take care peops!
(sidder nu i baggrunden og føler mig så skide gammelklog og en sentimental kvindemenneske – I får kun det her en gang)

Kategorier: Not categorized

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

2 Kommentarer

Lea · 5. januar 2010 kl. 17:34

Sofie, det lyder så fornuftigt og godt, alt det, du har tænkt på. Jeg glæder mig til at se hvordan der går dig og især Gallaudet-sagen. Psst.. jeg drømmer om at være indretningsarkitet – så hvis du need hjælp til din nye bolig, vil jeg gerne komme og hjælpe til 🙂
Knusknus Lea

Sofie Heilmann · 5. januar 2010 kl. 22:55

Lea, vi aftaler bare en dag hvor du kommer forbi og leger den famøse indretningsarkitekt og gør min lejlighed satans smuk! Nu har jeg malet den ene væg sort, og det ser for koolt ud..! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *