Jeg har fået æren af at være vikar for en flok friske unger igen.. Det er skam sjovt, men jeg må sige at de simpelthen suger ens energi væk. Min hjerne var simpelthen sat på standby, at det tog mig mindst 1 minut at opfatte en uforskammet kommentar..
Teenagere, altså! Synes ikke jeg var så slem selv.. Faktisk var jeg en helgen!
Tror aldrig jeg har tænkt så meget på, hvordan jeg skulle bevæge mine ben for at trampe cyklen frem på hjemturen. Bare tankeprocessen var et hårdt arbejde. Tænk så på den proces fra tanke til handling.. Var jo døden nær da jeg var hjemme, og det første jeg gør, da jeg kommer hjem, er naturligvis at ringe til mor og klynke over hvor HÅRDT det var at arbejde i sølle 3 timer, for så at trampe hen til strøget og se på bogstaver og tal, for så at trampe hjem og gå de 2 etager op. Var sikker på, at jeg skulle dø ethvert øjeblik det skulle være! Men jeg overlevede.. Phew..

Nå men for at snakke om noget andet, det helt store, i ved.. Det er næsten lissom at skulle til at sige: Jeg skal have barn… Vi skifter bare barn ud med BRILLEr!! JA skal være BRILLEABE!! Fandt sådan nogle fine nogen fra Ray Ban, og glæder mig sådan til at flashe dem. Blev lovet at de ville komme i næste uge, så sidder som et lille barn, der venter på juleaften.
Havde ikke troet jeg kunne finde nogen i den stil, som de briller jeg har valgt, som rent faktisk ville passe mig. Det skal dog lige siges, at det kræver tilvænning. Både mig selv og mine omgivelser skal vænne sig til en bebrillet Sofie.. For mit vedkommende er det mest det der proces når jeg står op, skal jeg tænke: Jeg kan ikke se noget, hvor er mine briller.. Fundet.. På med dem.. (og der bliver de til sengetid, ingen dårlige undskyldninger herfra..) For omgivelsernes vedkommende er det et helt nyt ansigt, en hel ny Sofie de skal vænne sig til. De skal vænne sig til en Sofie der ser fandenivoldsk klog ud, og føle sig ydmyg i mit nærvær, fordi jeg ser så forbandet klog ud, i sådan en grad at jeg simpelthen ligner en der er optaget i Mensaklubben (<– Dem har man jo ret stor respekt for, eller?)

Nå men tilsidst vil jeg lige nævne, at jeg tidligere nægtede at få børn af den simple grund: BLEER! Nu kan jeg konstatere at jeg nægter at få præpupertetsunger! Så konklusionen må være, hvis jeg altså skal have børn, at jeg må have en til at skifte bleer for mig, og så når ungen når til præpuberteten, bliver det sendt til kostskole et sted i Schweiz (det er da der møgunger bliver sendt hen, ikk?), hvor jeg kun ser ungen lejlighedsvis.. Fantastisk mor.. Ved det..

Kategorier: I don't want!

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *