Det er en af de ting jeg simpelthen knuselsker ved døveverdenen.. Den holdning om at ens hjem naturligvis skal være åben for alle døve fra hele verden!

Mi Casa es su Casa (mit hjem er dit hjem)

Alle folk jeg har mødt undervejs min rejse har jeg naturligvis sagt, at skulle de komme forbi Danmark, skulle de selvfølgelig være velkommen til at overnatte hos mig, så de spare hostel/hotel. Osse selvom jeg ikke rigtig kender dem. For kende dem kan jeg jo komme til når de overnatter hos mig. Så er der rig mulighed for at lære hinanden at kende. Det er en win-win situation!

Samtidig er det næsten osse noget jeg forventer af de andre døve rundt i verdenen. Jeg forventer at de vil åbne deres hjem op for mig, når jeg kommer og besøger deres land.

Lige pt. planlægger jeg en tur til United Kingdom, og der er planen, at jeg finder folk at overnatte hos.. Jeg kender nogle få stykker i UK, og det betyder dermed at jeg har et stort netværk. For eksempel skal jeg til London. Der ved jeg med garanti at sandsynligheden for, at jeg finder et sted at overnatte er 100 pct. Ligeledes gælder det når jeg tager til Wolverhampton og deltager i Deaffest. Der vil jeg osse have mulighed for at overnatte gratis. Og det er muligt fordi jeg kender 1 der har boet i Wolverhampton engang. Og så når jeg drager til det skotske, vil der osse være stor mulighed for at sove gratis.
Det er så skønt, at man ikke behøver at regne logi med i rejsebudgettet.

Har altid villet have et stort netværk i hele verden, da det så vil betyde stor mulighed for at få andre oplevelser end hvis man nøjes med at bo på hostel. Og jeg synes jeg er godt på vej, når jeg nu næsten har planlagt min rejse i UK med fri logi næsten alle steder jeg skal hen til.

Jo mere man åbner op for sit eget hjem, jo større er muligheden for at andre osse åbner deres hjem op for dig og jo større bliver dit netværk.

Jeg tror faktisk ikke at hørende har den samme mulighed som vi døve har. Det synes jeg er fedt, for så er der en ting mere der er federe ved at være døv end hørende.
Som når en dansk døv møder en døv i Thailand. Man går bare hen og begynder at snakke med personen som om man har kendt hinanden i lang tid. Og pludselig har man en lokal guide, som gerne vil tage dig med til en lokal festival, og fortælle dig alt om hvorfor der er denne festival og hvad traditionen er osv. Man lærer jo meget mere på denne måde, end man gør når man læser i “Turen går til …”
Desuden er det slet ikke væsentligt om man kan engelsk eller ej. Man finder bare en fælles sprogkode på tegnsprog ved at prøve sig frem og pludselig kan man diskutere om alt mellem himmel og jord.!

Længe leve Deafhood

Kategorier: LoveTravels

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

1 Kommentar

Katrine Heilmann · 31. marts 2010 kl. 14:05

Skriver du ikke snart noget nyt – det er over en uge siden jeg har fået opdateringer fra din verden!!!!!!!!!! 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *