Indimellem føler jeg, at jeg tænker alt for meget.. Simpelthen lader mig bemærke af alt det jeg ser i mine omgivelser. Hos familien, hos vennerne, hos mennesker, sådan livet generelt!
I advares derfor på forhånd at dette er et anderledes indlæg der kan blive opfattet meget forskelligt.
-Visse vil måske slet ikke være i stand til at få en mening ud af det.
Indlægget er skrevet i tankeflow, derfor kan der forekomme mangel på rød tråd!

Bruger en masse tid på at gruble over hvorfor det er sådan, om det er sådan det fungerer normalt osv. Der er nogle ting som jeg har meget meget svært ved at acceptere, men rent faktisk ikke kan gøre andet end at acceptere. Hvis jeg ikke kunne acceptere det, ville det eneste valgmulighed være at rejse langt langt væk og håbe på at jeg bedre kan leve med livsvilkårene det næste sted. Og det er en mulighed jeg lidt for ofte overvejer. Men så kommer andre tanker ind i spillet.. Er det at flygte fra min virkelighed? Eller er det at erkende mit nederlag og håbe på at finde lykken et nyt sted? Jeg tænker.. Andre tænker osse.. Af den grund kan jeg ikke lade vær med at tænke hvad folk vil tænke om mine handlinger. Jeg kan være ligeglad, men alligevel føler jeg at folks tanker har en vis interesse for mig. Gør jeg noget helt anderledes, hvad tænker de så? Og grubler de osse over de samme ting som jeg? Eller er det bare mig der er skruet fuldstændigt forkert sammen oppe i hovedet? Facader er en yndig ting. På den måde kan man sjældent se ind i et menneske blot ved at observere. Af den grund kan mennesker hurtigt føle sig ensomme med deres egne tanker. Vi er så individualiseret at vi frygter at forsvinde fra fællesskabet. Af frygt for hvad andre tænker, tør de ikke at dele sine egne tanker og dermed trækker i sig selv og bliver mere uopnåeligt for fællesskabet. Vi er stolte af at være individer, men frygter at blive udstødt af fællesskabet. Hvor er logikken? Hvorfor har fællesskabet sådan en magt over individet, selvom vi lever i en tid, hvor vi alle er individualister? I sidste ende er vi ikke individualister. Vi lever efter fællesskabet.. Vi er et flokdyr. Når vi først hænger på en flok, har vi svært ved at forlade flokken. Af frygt for ensomheden der venter forude. Af frygt for at man bliver udstødt som resultat af sin handling. Vil der være en anden flok derude, der ville byde individet velkommen? Lade individet føle tryghed igen? Lade individet dele sine tanker med dem, uden frygt? Lade individet være et individ i en flok, hvor underligt det end lyder? Eller er det blot det samme derude? Er det værd at kæmpe for sin plads et andetsted, uden at kende resultatet? Uden at vide om man til evig tid skal kæmpe for en plads, føle anger for at dele tanker med dem, i frygt af at blive udstødt? Vil det blot være historien om igen, bare et andet sted? Er der ikke et plads til alle individer i denne verden, hvor trygheden er at finde? Eller skal man bare for evig tid blive i den flok man er født ind i?

Kategorier: Not categorized

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

2 Kommentarer

Sarina · 1. april 2010 kl. 20:50

Nogle mennesker er skabt til at følge flokken, andre er skabt til at følge sine egne drømme. Hvad er du skabt til? at følge flokken? Det tror jeg ikke, jeg tror du er skabt til at følge din egen vej. Du er for selvstændig til at følge andre. (For mit vedkommende, er det bedre at følge sin egen vej – følge sine egne fornemmelser. Vil man være “her”, eller vil man se hvad der er på den anden side?)

Tina Boss · 2. april 2010 kl. 19:37

Rigtig godt beskrevet! Jeg kan genkende mig selv i de fleste punkter du har skrevet om, og kan kun sige at jeg er enig i det du skriver her, også der hvor man ikke kan finde hoved og hale i det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *