Har i denne uge haft alle tanker henne på ACT testen der vil finde sted på Lørdag. Jeg må sige, at jeg faktisk var meget nervøs for testen indtil jeg åbnede min “The Real ACT Prep Guide”. Her indså jeg faktisk, at jeg faktisk kunne sagerne og at det meste handler om logik. Dog må jeg indrømme, at jeg har fortrængt alle de matematiske formler jeg lærte i 1.g (Ja, niveauet er faktisk ikke højere end det!), det skyldes jo ganske enkelt, at min matematiklærer forsøgte at indprente alle de nye formler, såsom integraler og den slags. Det gør det heller ikke lettere, at jeg egentlig husker Matrix (nej ikke filmen matrix, men den matematiske Matrix!) bedre end hældningsformlen, hvordan man kan finde frem til y, med koordinatorer alene, og så skammede jeg mig simpelthen osse over, at jeg har glemt, hvordan man kan udregne trekanter ved hjælp af cosinus og sinus… Det var jo ellers min yndlingsdel af matematikken, fordi det var så simpelt, og fordi at min lommeregner havde program der gjorde denne udregning alt alt for dejligt let..

Nåmen, det er jo ikke det eneste ACT testen består af.. Der er osse en naturvidenskab del som jeg faktisk gruede for.. Men det skulle vise sig, at man bare skal bruge sin logiske forstand, og så skulle det nok gå. Det gode ved multiple choice test er at chancen for at svare rigtig er 1 ud af 4.. Se, det er jo meget bedre odds end chancen for at vinde i Lotto..!

Nu kommer vi til det sjove: Jeg gruer faktisk mest for ACT writing test.. Nej det er ikke fordi jeg tvivler på mine evner til at udtrykke mig på engelsk (Jeg har dog tænkt over om mit ordforråd er lidt fattigere end almindelige engelsktalende folk, men hva fanden.. Man kan osse udtrykke sig udmærket med fattige ord!). Det jeg er mest bekymret for, er at skulle skrive den.. Skrive den med HÅNDEN!! Jeg kan ikke bare tage min computer med og sidde og taste det hele ind, trykke på udskriv og vupti.. Jeg har 30 minutter til at læse opgaven og få skrevet besvarelsen! TREDIVE minutter KUN! Jeg tvivler på, at jeg kan skrive så hurtigt overhoved! Og jeg frygter osse skrivekrampe i hånden, som allerede dukker op efter 10 minutters intens skrivning – på postkort, du..! Så hvordan i alverden skal jeg kunne skrive en 2-3 siders besvarelse i form af en essay? Jeg skal virkelig arbejde anderledes end jeg er vant til. Normalt lader jeg bare hænderne gøre arbejdet og stilen udformes på en eller anden måde af sig selv. Jeg kan bare tilføje noget til afsnit 3, selvom jeg har skrevet 6. afsnit. Men på papir kan man ikke bare sådan lige få ekstra linieplads i stilen! Det bliver spændende at se, hvordan jeg reagerer når jeg sidder midt i testen og skal tage min blyant frem, som ikke har været brugt i århundreder og er underlagt af et tykt tykt lag støv, der vil kræve, at mor lige kommer forbi og tørrer den af..!

Og hvordan er det lige man visker? Findes det stadig? Er min viskelæder der er mindst 5 år gammel, egentlig for gammel? Skal jeg ud og købe en ny, hvis den altså stadig findes i butikkerne!?.. Det får mig osse lige til at tænke på: butiksekspedienten må da stirre måbende på mig imorgen, hvis jeg dukker op og beder om en viskelæder og evt en blyant, hvis jeg ikke kan finde nogen.. Butiksekspedienten vil jo spekulere over hvilken århundrede jeg er fra, for hvad skal man dog med en viskelæder når man bare kan taste delete eller backspace på tastaturet? Jeg bliver da garanteret årets vittighed til deres julefrokost: Så var der lige denne pige i 20’erne, der kom ind og spurgte efter en viskelæder (alle i kor:HAHAHAHAHAHA) *tørrer lattertårene væk fra øjnene* Hvilken generation er hun fra? (alle i kor igen: HAHAHAHAHA) hvad tror hun mon delete og backspace er for? Havde hun tænkt sig at viske fejlene væk på skærmen (Alle i kor atter en gang:HAHAHAHHÅHÅPHÅHÅHAHHOOOHOOHOHOO – *3, 4 stykker henne på den modsatte side, falder ned af stolen i latterkramper*)
Se, det kalder jeg for gedigen ydmygelse! Håber min viskelæder stadig virker, så jeg ikke skal ydmyge mig offentligt!


Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *