I <3 NY

Det var 2 fede dage, hvor jeg endelig fik NYC a se!

Det skete helt spontant.. Kuni ankom til Washington DC, og dagen efter er det besluttet at jeg skrider til NYC med Kuni, Benjamin (nogen vil nok kunne huske at jeg har nævnt ham engang, for det er nemlig den amerikanske gut jeg arbejdede sammen med i 2 uger i 2005 på CBG!) og Trey!
Fed gruppe for der blev grinet en hel del! Mine ansigtsmuskler er altså slet ikke vant til at grine SÅ meget!

Anyway vi tog afsted kl 5 om morgenen (Benjamin tog afsted med en senere bus, som han for i øvrigt missede og kom 5 timer for sent. tss) Vi var der allerede kl 9 om morgenen, så vi havde hele dagen foran os til at tjekke byen ud! Bla. fik jeg set  Ground Zero, hvilket desværre var en skuffelse, for den enorme navneskilt var der ikke. Det eneste man kunne se var en byggeplads. Som i nok kan regne ud, er det snart 10 år siden terrorangrebet skete. Så nu er de ved at lave noget helt fantastisk for at mindes WTC og de døde. Jeg skal helt klart til NYC og se det igen!

Frihedsgudinden skulle jeg selvfølgelig osse lige hilse på, men da vi ankom var der LANG kø, så vi besluttede os for at nyde synet på afstand. En anden gang skal hun lige tjekkes ud på nært hold.

Times square var så stedet hvor vi tilbragte det meste af tiden! Det er en helt fantastisk (og overdrevet) sted! Og vi gik ind i Toys’R’us. Jeg kunne selvfølgelig ikke lige se formålet med at gå derind, men drengene insisterede, så jeg fulgte bare efter.. Det skulle altså vise sig at det er sand underholdning dér! Amerikanere gør virkelig et stort nummer ud af alting! Det er svært at beskrive hvad det er der er så specielt.. Men blandt andet var der en ballongynge for børn.. Var jeg bare 10 år yngre ville jeg have tvunget de gamle til at punge ud til sådan en tur, og så vælge Cars modellen, hvor jeg ville lade som om at jeg kørte vildt som de gør i filmen. Men det var lige før at Trey ville have hoppet på og nydt en tur.. Han stirrede hvert fald længselsfuld efter den. Han blev osse vildt spændt over at se Spiderman og Transformers, hvor det var muligt at tage billeder sammen med dem.. 22 år og stadig et barn, det er jo slet ikke til at modstå! haha

Men helt ærligt.. Jeg forstår godt hvorfor folk har så svært ved at beskrive NYC.. Det er jo en by med ALT.. Det skal ses! Og det er ikke svært at komme rundt.. Man skal “bare lige” lære metrosystemet at kende, hvilket er en meget kompleks affære. Det var godt at Kuni havde været der mange gange og kunne guide os, ellers ville jeg formentlig have taget taxa. Jeg er vant til at lære metro systemer at kende efter de 4 måneder i Asien.. Men den der metrosystem! Umuligt! Skal bruge flere dage til at lære den at kende! Og indtil da, ville jeg formentlig nok have brugt timer på at finde den rigtige perron! Og til min store overraskelse: INGEN AIRCONDITION! Der var stegende hedt dernede! Og det stank! Og det var OLDGAMMELT!

Nåmen da Benjamin så -ENDELIG- ankom checkede vi ind på hotellet og gjorde os klar til BEACH party! Det var et fedt sted, med sand mellem tæerne og jeg fik mødt en masse nye mennesker. Det interessante var blandt andet at dem der deltog i festen var en kæmpe mix af gamle og unge døve! I Danmark er jeg pænt vant til at det er en sjældenhed at man støder på folk over 30 til festerne. Men her var der altså folk over 40 og 50..

Næsten dag var jeg så træt og mine ben ville ikke makke ret! Men jeg fik ikke lov til at slappe af, for Benjamin er en fyr sprængtfyldt med energi og ville udnytte tiden så godt som muligt. Det er jeg enig i, men mine ben!! Ben og hoved samarbejdede slet ikke! Men jeg fulgte med, omend lidt langsomt. Vi fik så nydt udsigten over NYC fra Empire building, hvilket var et meget specielt syn..

Og så skulle der shoppes!!! Benjamin er frygtelig at shoppe med.. Han blev simpelthen VED med at købe. Jeg blev helt misundelig, men blev ved med at tænke: Tuition.. Tuition… Altså.. Jeg købte selvfølgelig en smule.. Såsom I <3 NYC sweatshirt og 3 tanktoppe og 1 tshirt.. Ting som jeg behøver.. Jeg glæder mig til at få mig et job, så jeg ikke kun skal nøjes med at købe ting jeg har behov for.

Det er ikke sidste gang jeg tager den 4 timer lange bustur til NYC! Især ikke hvis jeg virkelig er i humør for shopping!

Udgivet af

Sofie Heilmann

Sofie is studying Digital Design and Communication at IT University, which she prefers to call fancy university. She loves traveling, writing, reading, eating, crossfitting, handstanding, running, talking, sleeping and so much more. Really, what she enjoys the most in life is sleeping and eating. That you can do everywhere. Sofie is a dreamer too. It could be about travels or her wet Ph.D dreams.. Or journalistic dreams. All in all, Sofie likes to live. Viva la vida!

En mening om “I <3 NY”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *