When you find something new you must test – test it!

English below |

Jeg har desperate søgt efter en eller anden funktion der let som intet kunne smide mine blog indlægs på de sociale medier (det er jo sådan folk for det meste får adgang til min blog tilsyneladende.. Det siger mine stats ihvertfald. So be it.). Jeg har prøvet en funktion der hedder publicize fra WordPress eget jetpack og mens det fungerede fint, var det godt nok grimt med uddrag af indholdet som egentlig bare var de første 5 linjer, link nederst på linjen og så et stort billede der ikke var forbundet med opslaget på Facebook.

Så mens jeg søgte efter en eller anden løsning stødte jeg ind i Buffer som har til formål at analysere ens sociale medier og finde ud af hvornår der er størst sandsynlighed for at folk ser mine updates – både på twitter og på facebook. Her gav de mig 5 tidspunkter der var de bedste tidspunkter at lægge noget op på mine sociale medier. Det er jo interessant nok. Så det er jeg igang med at teste med i øjeblikket. Så ja jeg vil fra starten af indrømme at mine tweets og FB updates i den følgende uge bliver meget planlagte. Bare for at prøve, du ved.

Med Buffer kan man også pushe ens blog updates ud på de sociale medier. Her ved jeg så faktisk ikke så meget om hvordan det fungere. Det er egentlig formålet med dette blogindlæg – for at finde ud af hvordan Buffer fungerer. Istedet for at lave “test” indlægs, kan man ligeså godt få lidt indhold ud af det.

Jeg ved ikke hvor gavnligt og relevant Buffer er for et helt almindeligt menneske, men når jeg finder ud af det, skal jeg nok fortælle jer det.

logo-dark

I have been desperately searching for a function that easily publishes blog posts automatically to my social medias (since everyone is accessing my blog from the social media. My stats says so. So be it.). I tried a tool called publicize from WordPress own toolbox, called Jetpack, and it worked fine. But jeez, what an ugly post layout on Facebook! The excerpt was just first few lines from the post, and I actually tried to write the excerpt myself. But didn’t work. The link was just a boring simple link and if there was a featured picture it would just stand alone and not be a part of the post.

So while I sought for another solution I found Buffer which is a tool that analyses your social medias and finds the best probability of people seeing your updates – both on twitter and facebook. They gave me the best 5 times a day to publish something on my social media. So I’m testing that currently. So yeah, I am from the beginning admitting that the following posts on Facebook and Twitter will be scheduled. Just to try, you know.

With Buffer I also can publish blogposts on the social media. This I’m not sure how it will work, how the layout on the update on social media will look like etc. It’s actually the point of this post – to find out how Buffer works with WordPress. Instead of making the “test” posts I might as well get a bit content out of this.

I don’t know how useful or relevant Buffer is for the common person, but when I figure it out, I will share it.

The thing with summers

English below |

Jeg kan rigtig godt lide at planlægge mit liv – du ved, de vigtige ting som uddannelse og den slags, ik? Ikke småting som hverdagslivet <- Her er jeg nærmest et stort rod.
Nej, jeg har altid haft fremtiden planlagt. Jeg har altid vidst hvad jeg skulle efter sommerferien. Jeg har aldrig oplevet følelsen af ikke rigtig vide hvad og hvor jeg vil være efter sommerferien.

Jeg blev student sommer 2007 og der havde jeg faktisk ikke mange andre planer end at vente på at finde ud af om jeg blev optaget på Molekylær Medicin på Aarhus Universitet. Men jeg var ung og livet var en fest. Jeg festede som aldrig før den sommer. Men vi ved jo at det er det studenter gør.

Sommer 2008 havde jeg et arbejde, hvilket jeg fortsatte med. Ikke meget spændende udover at jeg havde en del penge mellem hænderne for en gangs skyld!

Sommer 2009 tog jeg til mit livs rejse i Asien hvor jeg rejste rundt i 4 måneder. Det var helt fantastisk. Jeg har for nyligt siddet og læst gamle indlæg om rejsen i Asien. Hold nu fast hvor jeg savner den tid, den frihed. Jeg skal virkelig til at spare op så jeg kan komme ud og rejse igen.

Sommer 2010 – Det var der jeg startede på Gallaudet. Fed år!

Sommer 2011 – Der tog jeg endnu et år på Gallaudet, fordi, hvorfor ikk? Nej det var alternativet til at gå rundt og være arbejdsløs i Danmark mens jeg ventede på at det blev sommer 2012 hvor jeg skulle starte med at læse Digitale medier og design på IT Universitetet. Endnu en fed år på Gallaudet!

Sommer 2012 startede jeg på IT Universitetet – aka Fancy University som jeg så godt kan lide at kalde ITU for.

Sommer 2013 tog jeg på udveksling i Australien. Det var endnu en fantastisk oplevelse og det var en spændende udfordring at skulle lære Auslan mens man læste på universitetet og følge med på lige fod med de andre. Jeg forstod ikke en pind i den første måned.

Sommer 2014 – Fortsatte studierne på Fancy University

Sommer 2015 – Der startede jeg på min kandidat i Digital design og kommunikation – stadigvæk på Fancy Universty.

Sommer 2016 – Der forventes det at jeg går igang med 3. semester på kandidat.

OG SÅ KOMMER SOMMER 2017 HVOR JEG ER FÆRDIG MED KANDIDATEN! Jeg ved godt at vi kun er i 2016, men jeg frygter allerede sommer 2017. Det vil være sommeren, hvor jeg starter i det ukendte, hvor jeg går igang med jobsøgningen. Det er der jeg skal blive voksen, altså virkelig voksen. Være ansvarlig og alt det der. I virkeligheden vil jeg bare have lov til at fortsætte med at studere. Gerne resten af mit liv.

_________________________________________________________________

I like being structured with my life – you know, like the essential stuff like education and stuff, right? Not petite stuff like everyday life <- I’m a huge mess at that kind of stuff..
No I have always had my future planned. I always knew what I was supposed to do after summer holidays. I have never experienced the feeling of not really knowing what where I will be after a summer holiday.

I graduated High school in summer 2007 and I actually didn’t have any plans other than waiting to find out whether I would get accepted to molecylar medicine studies at Aarhus University. But I was young and life was a party! I did indeed party a lot in that summer. But it’s all related to graduating high school in Denmark.

Summer 2008 I had a job which I would continue working at. Nothing really exciting there other than I was rich for once in my life.

Summer 2009 – I went to Asia and traveled for 4 months. It was an amazing time! Recently I read the old blog posts about my travels in Asia. I do miss that time and the freedom! I really need to save up money for a longer travel!

Summer 2010 – That’s when I started at Gallaudet. Great times.

Summer 2011 – Took another year at Gallaudet just because I didn’t want to stay in Denmark and not knowing what to do for a year while waiting for getting started at IT University. Another great year!

Summer 2012 – That’s when I started at IT University – aka fancy university which I like to call it.

Summer 2013 – Went to study abroad in Australia – Another great experience and it was challenging to learn Auslan while studying at university! I think I didn’t understand anything in the first month at university.

Summer 2014 – Contintuing studies at Fancy Universty

Summer 2015 – Starting on my master degree in Digital Design and Communication

Summer 2016 – Continuing the studies.

AND THEN COMES SUMMER 2017 WHERE I GRADUATE! I know we are in 2016, but I’m already dreading summer 2017. That will be the summer where I will begin the job hunt for real. That’s when I have to become an adult for real. Be responsible and all that. Really, all I want, is to keep studying!

Little about nothing

English below | (følgende indlæg er udgivet med forsinkelse)

Så har jeg fået min årlige bihulebetændelse der altid efterlader mig i en slags limbo mellem at være syg og være rask nok. Jeg kan aldrig finde ud af hvad jeg kan bruges til når jeg har bihulebetændelse. Og så ovenikøbet nægter jeg som altid at indtage hvadsomhelst medicin. Men igår måtte jeg krybe til korset og sluge TO panodiler for at kunne sove! Smerterne var ubærlige og da panodilerne først begyndte at virke kunne jeg ligge der og fortryde at jeg ikke havde slugt dem tidligere.

Nu er jeg til undervisning, der startede kl 8, og jeg føler mig så sløj og lidt ved siden af mig selv. Denne gang har jeg smertestillende i tasken hvis smerterne atter skulle blive ubærlige. Og jeg giver min tilstand skylden for følgende udtalelse:

Min tolk skræmmer mig!

Det er sjældent at jeg overhoved bemærker min tolks udseende eller måde h*n tolker på og denne tolk ser helt normal ud. Indtil h*n starter med at tolke… Så er der øje og øjenbryn action og måden h*n tolker på gør ondt i øjnene. Hvad skete der lige med at tolkene skulle være helt neutrale når de tolker?! H*n læner endda hovedet lidt frem som punktum på hver eneste sætning og jeg føler mig helt intimideret og kan slet ikke fokusere. Derfor denne blogging aktivitet nu.

Forelæsningen er faktisk ret interessant, så det er virkelig ærgerligt at jeg bliver distraheret hvert 15 minut (tolkene skiftes hver 15. minut). Dagens emne handler om de online nyheder og om bæredygtigheden dertil i forbindelse med størrelsen af målgruppen og problemet med at tjene penge ind på at smide nyheder på nettet. Vidste I at Politikken mistede 30% af deres læsere da de oprettede betalingsmuren?! Reklamer er muligt, men de kan ikke tjene nok på det, da der ikke er nok der klikker på reklamerne (og de der klikker gør det vel kun ved uheld) – så det giver næsten ikke mening! Så nyhedsbureauerne tjener faktisk deres kroner på annoncer i aviserne! Det var lidt stof til eftertanke. Jeg vil vende tilbage til min bihulebetændelse og den intimiderende tolk.

_____________________________________________________________________

The following post have been posted with delay.

I have got my annual sinus infection which always leaves me in a limbo between being sick and being okish. I can never figure out what to do with myself when I have sinus infection. And I always refuse to swallow or ingest any medications including painkillers but last night I succumbed and swallowed painkillers in order to sleep. The pain was insufferable and when the painkillers started working I could lie there and regret I didn’t take them earlier.

Now I’m at 8am class and I feel sluggish and a little bit beside myself – with painkiller remedies in my bag if the pains become insufferable. And I’m blaming my condition for the following statement:

My interpreter terrifies me!

It’s rare that I actually notice interpreter’s look, and this interpreter looks very average. Until she starts interpreting. The eyebrow and eye action and her way of interpreting hurts my sore eyes! What happened with interpreters required remaining neutral as possible while interpreting?! She even tilts her head forward in the end of every bloody sentence. I feel so intimidated and can’t focus on the lecture. Hence, my blogging activity right now.

The lecture is actually exciting, so it pains me that I am distracted every 15 minutes (the interpreters switch every 15 minutes). Today’s topic is about online news media and their sustainability in regards to the size of target group and the problem with making money on online news. The news bureaus have finally realised that it’s impossible to make people pay for news. They lose up to 30% of their readers if they require subscription to access their news. Advertising is a possibility, but there are so few people who actually clicks on the ads that it almost doesn’t makes sense. So news bureaus actually mostly make money from advertising on print media. That was a bit food for thought now. I will return to my suffering both with the sinus infection and the intimidating interpreter.

The thing with social media presence #2

(In english below per usual)

I længere tid har jeg gået med en savn om et frirum hvor jeg kunne dele det jeg havde lyst til at dele, om det skulle være tanker, observationer eller hvad fanden jeg nu kunne finde på.

For cirka en måned tid siden startede jeg forsigtigt ud med twitter. Her har jeg tweetet lidt – nogle dage mere end andre dage. Men det gav mig noget som jeg manglede. Jeg føler at jeg er blevet mere obs på mit eget tilstedeværelse i livet. At jeg stopper op og tweeter tvinger mig til at blive mere opmærksom på mig selv og mine omgivelser. Jeg kan nemt rushe gennem en hel dag uden at lægge mærke til de små finurlige hverdags detaljer. Det hele handler næsten om at gå fra A til B på kortest tid.

Jeg bed kraftigt mærke i en ting min underviser sagde til en forelæsning:

“Problemet med kommunikation er at du ikke lytter for at forstå. Men at du lytter for at svare”

Det gav jo så meget mening. Citatet her passer også perfekt i min livssituation. Jeg glemmer at stoppe op og forstå mine omgivelser. Her hjælper det virkelig at tweete. Så den kloge person der gik og sagde at folk er mindre tilstede i nuet på grund af sociale medier tager vist noget fejl her. Det er jo rigtigt nok at nogle har mere travlt med at dokumentere alt i deres liv at de glemmer at være med selv. Men alt med måde ikk?

Twitter er vidunderlig til at fange små øjeblikke på skrift. Har altid holdt af at skrive. Instagram er også perfekt til at fange smukke øjeblikke. Men her bruger jeg det mest kun hvis jeg virkelig føler for en situation. Som den smukke forårsagtige dag der bød mig at gå en lang tur fra Frederiksberg til Vesterbro via søerne. Øjeblikket blev fanget med sol, sø og forårsstemning. Det var helt perfekt. Men at tage billeder af mad, alle de gange jeg ses med veninder/venner, når jeg er i byen og så videre. Det er situationer hvor jeg selv synes jeg har for travlt til at være tilstede i nuet.

Men små øjeblikke og tanker er ikke nok. Derfor har jeg siddet og overvejet bloggen i noget tid nu. Jeg husker hvor meget jeg nød at blogge da jeg var yngre! Det var så hyggeligt og man kunne sidde i et stund og fordybes i sine egne tanker. Jeg vil så gerne øve mig i at blive bedre til at blogge. Men jeg er nødt til at finde ud af hvilke glimt af mit liv jeg vil løfte op for. Jeg elsker jo blogge hvor bloggere deler åbenhjerteligt fra deres liv. Men jeg har ikke så meget lyst til at skulle fortælle om dates, kiksere eller børn (jeg har ikke nogen og har ikke lyst til at få nogen, men de fleste blogge jeg følger er mommyblogs. Og jeg er stolt af det!).

Men hvad skal jeg så skrive om? Det er noget jeg vil bruge den næste tid at overveje. Jeg vil mærke efter hvornår jeg har lyst til at dele ting på bloggen og hvornår jeg ikke har lyst til at dele ting. Det er tid til at udforske mit digitale jeg.
______________________________________________________________________

For a while I have felt a need for a space where I freely could share whatever I wanted to share. Whether it be thoughts, observations or what the hell I could come up with.

About a month ago I started out with Twitter. On Twitter I have been tweeting a bit – some days more some days less. But it gave me something that I have missed. I feel that I have become more observant of my own presence in life. When I tweet I stop up and force myself to be more obs on myself and my environment. I can easily rush through a whole day without noticing the little funny everyday details. It has almost been all about getting from A to B as fast as possible.

My rhetorics lecturer said something really great the other day:

“The problem with communication is that you aren’t listening to understand. You listen to reply”

It made really sense! The quote fitted perfect to my life! I forget to stop up and understand my environment. Tweeting helped me stopping up to reflect on my environment. So whoever the great smart person who said that people are less present in live due to their eagerness in being present on social medias were somewhat wrong. It is true that some people are overdoing social media that they actually aren’t present in their life. But all in moderation, right?

Twitter is great to capture little moments in writing. I’ve always liked to write. Instagram is great to capture those little moments too. But for me Instagram is only something I use when I want to capture a feeling in a situation. Like the beautiful spring-like day where I went for a long walk from Frederiksberg to Vesterbro via the lakes. The moment was captured with sun, lake and the spring feeling. It was perfect. But instagramming food, all the times I hang out with friends, at parties and so forth. These are situation where I think I’m too busy to be in present.

But sometimes the little moments and thought aren’t enough for me. That’s why I have been considering to take up on blogging again. I remember how much I enjoyed to blog when I was younger. It was so nice and I could sit for a while and lose myself in thoughts. I really want to get better at blogging. But I need to find my niche in blogging. To find what I want to reveal from my life. I personally love bloggers who blogs without any filters from their personal life. But I really don’t feel like blogging about my dates or how my day went or children (Yes I’m mentioning children even though I don’t have any nor any intention on having any. But I like to read mommyblogs, and I’m proud of it!)

Then what am I to write about? This is something I will spend some time pondering on. I will learn when I want to share something and when I don’t. It is time to explore my digital self.

The thing with social media presence #1

(In english below)

Jeg har over længere tid bemærket at min aktive tilstedeværelse på de sociale medier, herunder blogging, er blevet meget mindre over de sidste 3 år. Måske flere år endda..

Jeg har tænkt meget over hvorfor det er således og er kommet frem til 2 grunde:

#1: I mine yngre dage hvor jeg bloggede rigtig meget og konstant nærmest, var streaming tjenester som Netflix og Hulu ikke en del af mit liv. Det vil sige, at jeg havde en gammeldags tv med ditto gammeldags tv kanaler som jeg kunne zappe mellem. Det forekom ret ofte, at der ikke var noget spændende, hvilket betyder at mine tanker flød rundt – både i hovedet og på nettet. Her kan man roligt sige, at min hjerne havde fred og tid til at holde den kreative flow igang. For noget skulle man jo lave. Det førte til en masse blogindlæg.

Nu har jeg både Hulu og Netflix til at holde mig underholdt og det har fået mig ud i den vane at når jeg ikke sad og fiflede med skolearbejde, så sad jeg altså og så en eller anden serie. Måske bingewatchede jeg endda en hel serie hele dagen lang. Dvs. at hjernen ikke fik fred og tid til at kede sig som sådan og dermed holde den kreative flow igang.

#2 Den anden grund som jeg tænker kan skyldes den manglende inspiration/motivation til blogging og anden aktivitet på sociale medier er at min hverdag består af læren om de sociale medier. Det er sådan set det andet ting der fylder i mit liv.

Jo mere jeg lærer om de sociale medier, jo mere bevidst er jeg blevet omkring min færden på de sociale medier. Jeg tænker over hvordan jeg fremstiller mig selv på de sociale medier og det at overspekulere alt og inddrage diverse teorier om effekt og den slags – det dræber altså lysten til at overhoved skrive noget. Hovedårsagen er at jeg ikke ved hvor jeg er i mit liv om et bestemt antal år og om jeg så kan stå inde for det jeg tidligere har skrevet på de sociale medier.

Desuden tror jeg simpelthen at jeg er blevet et mere privat menneske over årene og har mindre lyst til at dele stumper af mit liv med andre. Så hvad skulle man så skrive om? Jeg kunne sagtens sætte mig ned og skrive en masse om dagens politik, for det er noget der optager mig meget. Jeg kunne også skrive om det jeg lærer på IT Universitet og kloge mig på sociale medier og folks adfærd i den relation. Jeg ved efterhånden noget om det. Men så er det at jeg tænker at det ikke passer ind i bloggens profil. Jeg har altid forestillet mig at denne blog skulle handle om rejser (som der ikke har været meget af de seneste par år), om hverdagens trummerum, om tanker og alt det der har med mig at gøre som person.

Disse to og en halv grunde tror jeg er grunden til at jeg er blevet meget mere tilbageholden på især bloggen. Jeg begrænser mig selv rigtig meget i forhold til hvad jeg vil dele med omverdenen.

Det var lige det jeg ville dele for nu. Del 2 i dette emne kommer senere.
________________________________________________________________________

I have over a longer period noticed that my active presence on social media, including blogging, has declined a lot over the last 3 or more years.

I have been thinking a lot about why it is so and reached to two reasons:

#1 In my younger days where I blogging a lot and almost constantly, online streaming services wasn’t a part of my life yet. That means I had an old-fashioned TV with ditto old-fashioned tv channels which I could zap between. It was the days where there were no on demand tv! It happened often that there wasn’t anything exciting to watch which which means that my thoughts were flowing around, both in my head and on the Internet where I surfed around. It’s safe to say that my brain had the peace and time to keep the kreative flow going. In order to keep boredom away, I turned to blogging whenever I came up with something fun/exciting/interesting to blog about.

Now I have both Hulu and Netflix to keep me entertained and this has gotten me in the habit of watching series whenever I wasn’t busy with school work or summat. This means that my brain didn’t have the time to get bored and thereby keeping the creative thought flows going.

This is what I believe where my lack of inspiration to blogging stems from.

#2 The other reason that I believe to be the cause of the missing inspiration/motivation to blog or do other activities on social media is that my everyday is all about the social media at University. It’s the second thing next to online streaming that fills out my life.

The more I learn about social media, the more conscious I’ve become about my social media usage. I think a lot about my self-representation on the social media and the thing about overthinking everything – it kills the pleasure of writing anything!
The main reason is probably is that I don’t know where I am in a number of years and whether I can vouch for what I’ve written on social media in a number of years.

Furthermore I think I’ve become a more private person over the years and have less desire to share bits of my life with everyone else. So what am I to write about then? I could write about politics because that’s something that preoccupies me a great deal. I could write about the stuff I learn at IT University and write about social media and people’s behaviour. But I don’t think it fits into this blog’s profile. I always intended that this blog would be about travels, the everyday life, thoughts and everything that is related to me as a person.

So the two and a half reasons are what I believe have led me to cautious on especially the blog. I limit myself a lot on what I want to share with the world.

That’s what I wanted to share for now. There will be a part two on this topic later today.

Slutshaming, bodyshaming, shame on you! 

(English below)

Jeg har noget på hjertet i dag. Mit hjerte gør faktisk ondt.. Når jeg ser hvordan medierne og folk på de sociale medier behandler andre folk, bliver jeg så ked af det. Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor det er blevet okay, at svine folk til i offentligheden. Nogen tror måske stadig, at Facebook stadig er privat, men det er det ikke. Når man skriver kommentarer kan alle se det. 

Der er 2 emner der har domineret medierne på det seneste. 2 fænomener der har kunnet ses på facebook og andre sociale medier og i nyhederne. Det ene er bodyshaming. 

Graden af bodyshaming har altid været højt og det har igen været oppe for nyligt.. Husker I stadig Cover’s model for nogle uger siden? Det gør jeg! Folk var meget hurtige med at komme til tasterne og diagnositere hende som syg, kalde hende klam og fortælle højt og tydeligt at hun er en af grundene til at kropsidealerne er forvrængede hos de unge idag. Kort sagt, det var slet og ret bodyshaming. Og det er fandme ikke iorden!

Det andet der faktisk er meget aktuelt lige præcis i disse dage er slutshaming. En pige har givet 24 fyre blowjobs mens hun er blevet filmet. Det kom op på nettet og alle er igen igen mega hurtige til at fordømme hende og hendes opførsel. Jeg har ikke set videoen. Jeg har læst en enkelt artikel og læst de tilhørende kommentarer. Det mest frastødende jeg kunne finde var seriøst kommentarerne til hendes opførsel. Folk kaldte hende LUDER, BILLIGE TØS, KLAM osv. Jeg synes virkelig, at det er skræmmende, at se hvor mange der skriver sådan noget på et medie, hvor alle kan se hvad der bliver sagt. 

Det er groft sagt mobning det der. Begge tilfælde.. Det er blevet så slemt at begge fænomener har fået deres eget navn. 

Slutshaming. Bodyshaming

Hvornår fanden blev det okay at tale så grimt til folk i offentligt rum? Ja, Facebook og twitter og instagram og alle de andre sociale medier er fandme det offentlige rum!

De folk der har så travlt med at fordømme andre på nettet, ville aldrig have gjort det mens vedkommende var i det samme rum eller tænk dig: FACE TO FACE. ”Du er klam”.. Kunne DU nogensinde finde på at sige det til en du står ansigt til ansigt med? Nej? Så siger man det fandme heller ikke i et kommentar spor eller bare på nettet generelt! 

Lad os nu lære at tale pænt til hinanden på nettet. Jeg er virkelig bekymret for min niece og nevøs fremtid. Jeg er så bange for, at de skal opleve det på eget krop, for udviklingen stopper ikke her. Sociale medier fylder allerede så meget i vores liv, at det ikke kan vare længe at børn får deres eget sociale medie profil med deres fødselsattest (Jeg overdramatiserer det vildt meget, men ikke desto mindre er det tæt på). Det er nu vi voksne virkelig skal tænke over VORES opførsel på nettet og tænke over hvad vi vil give videre til VORES børn og tænke over hvad vi vil forvente af ANDRES børns opførsel mod vores egne og så sørge for at vores børn opfører sig på nøjagtig samme måde. 

Jeg håber så inderligt at folk vil stoppe op og tænke over de faktiske ofre.. Dem der bliver bodyshamet eller slutshamet. Kan vi ikke stoppe med at dømme andre og kigge ind i os selv istedet? Passe vores eget? Tale pænt til andre?

English:

I have something to say today. My heart actually hurt .. When I see how the media and people on social media treat other people, I get so sad. I simply can’t understand why it’s okay to harass people in public.Some people still believe that Facebook is still private, but it is not. When writing comments online – everyone can see it.

There are two issues that have dominated the media lately. Two phenomenas which have been brought to attention on facebook and other social media and the news. One of them is bodyshaming.

The degree of bodyshaming has always been high. And so it happened once again recently. The Cover’s model from a few weeks ago? People were very quick to get to the keys and diagnose her as sick, anorexic, call her disgusting and tell loud and clear that she is one of the reasons that body ideals are distorted in today’s society. In short, it was downright bodyshaming. And it’s not fucking okay!

The second one that has been brought to our attention these days is slutshaming. A girl has given 24 guys blowjobs and that while she was filmed. It came up on the Internet and everyone is back again really quick to condemn her and her behavior. I have not seen the video. I have read a single article and read the accompanying comments. The most repulsive I could find was the comments on her behavior. People called her SLUT, CHEAP WHORE, DISGUSTING so on. I really think that it is frightening to see how many people write things on a medium where everyone can see what is being said.

It is roughly bullying. Both cases .. It has become so bad that both phenomena have gotten their own name. 

Slutshaming. Bodyshaming

Since when is it okay to talk so ugly to people in public space? Yes, Facebook and twitter and instagram and all the other social media is fucking public space! Those people who are so busy condemning others on the web, would never have done it while he was in the same room or think about it: FACE TO FACE. “You are disgusting!” .. Could YOU ever say it to a person you are face to face with? No? Then don’t even think about uttering these words on a commentary thread or just on the web in general!

Let’s learn to speak nicely to each other on the web. I’m really worried about my niece and nephew’s future. I am so afraid that they will experience it on their own body, because the development does not stop here. Social media is already a huge part of our lives that it can not last long till children have their own social media profile with their birth certificate (I overdramatize here, but nevertheless it is close). It is now that we, the adults, really need to think about OUR behaviour on the Internet and think about what we will pass on to OUR children and think about what we would expect of OTHER children’s behavior towards our own and then make sure that our children behave in exactly the same manner.

I hope fervently that people will stop up and think about the actual victims.. Those who are bodyshamed or slutshamed. Can’t we stop judging others and look into ourselves instead? Mind our own business? Talk nicely to others?

My Bachelor Thesis

English Below |

Nu har jeg ikke skrevet i evigheder herinde, men jeg tror at jeg vil bruge min blog igen for at dele den der bachelor process jeg er igang med så folk kan følge med i mine tanker.

Da jeg anvender en anderledes metode i dette projekt, hvilket er auto etnografi tænkte jeg at det ville være oplagt at nedskrive tanker og refleksioner jeg får undervejs i dette projekt, som jeg også kan bruge i det endelige opgave.

Først og fremmest, auto etnografi er vist et koncept ikke mange er stødt ind i tidligere. Kort og godt, jeg samler kvalitativ data ved at bruge mig selv som “test” person. I denne opgave skal jeg udforske et nyt univers som er udspundet af en bog der hedder: EndGame: Kaldet. Bogen er blot en begyndelse af hele universet som kaldes Ancient Societies som introducerer de 12 hovedpersoner som man vil følge i bogen.
Jeg har ikke læst bogen færdig, så jeg ved ikke hvordan den ender, om den ender med en åben afslutning eller noget helt andet helt uforventet. Bliver spændende at læse den færdig, hvilket skal gøres meget snart.. For ellers er det lidt svært at komme videre.

Det jeg kan forvente af hele konceptet med Ancient Societies og EndGame bogen er at historien ikke blot foregår i bogen, men udspænder sig med en YouTube profil hvor der bliver lagt videoer op om “Story so far” der fortælles af Stella., så man kan følge udviklingen af historien før EngGame: Kaldet, en hjemmeside hvor man kan lære mere om de 12 slægter, sociale medier profiler, hvor man kan følge Stella.

Det interessante ved dette koncept af alternative reality game er at det er en fortælling gennem flere platforme og meget interaktivt. Dvs spilleren er med til at udforme historien gennem dets ideer og valg det tager igennem spillet. Det vigtigste er at huske at det hele foregår real time – derfor navnet Alternative reality game.

I bogen, Endgame: Kaldet, er et puslespil hvor man får ledetråde igennem historien der kan lede til en enorm præmie hvis man løser det hele. Hele 500.000 ÆGTE dollars står på spil. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg godt gad at vinde disse penge, men det er ikke prioriteten i min Bachelor projekt. Jeg ved på nuværende tidspunkt IKKE hvad det er præcis jeg skal opstille som mit forskningsspørgsmål. Det er et meget bredt og interessant område at forske i og det gør det lidt svært at snævre det ind til et faktisk forsknings spørgsmål. Jeg må gruble videre over dette mens jeg læser >>spændende<< stof om autoetnografi.

Men ja, det var en lille introduktion til hvad jeg vil grave i i den næste tid. Det er måske ikke vildt spændende for de fleste af jer, men håber alligevel, at ved at følge min læringsproces, vil I også lære lidt om det. Man kan aldrig få for meget lærdom, vel?

Forresten, hvis du har nogle tanker eller feedback, del endelig i kommentar sporet!

ENGLISH

Since my Bachelor project will be written in english, it is obvious that it will be benefical for me to blog about it in English as well. My main audience is danish reading people, hence the danish is above and the english is below.

I haven’t been writing in here forever, but I think that my blog will be useful to share that bachelor thesis research process I’m working on currently so people can follow the process and hopefully learn about it as I’m learning about the topic.

In my Bachelor thesis I’m using a different data collection approach. Auto ethnography, heard about it ever? I hadn’t heard about it until my supervisor suggested this approach. So since this method requires writing down reflections and thoughts I get through this project, it seemed so obvious to blog about it. In the end I will have loads of data in my blog to use in my final project.

Speaking of auto ethnography, it think it isn’t a concept that many are familiar with. I wasn’t aware of this method until very recently at least. In short, I collect qualitative data by using myself as the “test” person. In this research I’m going to explore a new universe that I’m very unfamiliar with, Endgame: The calling and whatever that belongs to this universe. The book is just a part of a larger universe. There is a prequel to this book in many forms. Websites, YouTube, Google+ and twitter are the few I’ve explored so far. The prequel is called Ancient Societies or Ancient Truth (I’m not too sure which of them is the actual name…). Stella is the main actor in this prequel and she’s a PhD student whom searches for the ancient truth and shares it with the students, which I suppose is me among other. She will be reveling a lot more about the ancient lines and other stuff which I’m not so familiar with yet,

I haven’t finished the book, Endgame: The calling, yet, so I’m not too sure whether it will have an open ending or something totally unexpected. It’s going to be exciting to finish the book, which should be very soon. Otherwise it will be a bit difficult to continue the exploration.

The most interesting with this concept is the alternative reality game (ARG). ARG is a networked narrative and transmedia storytelling to deliver the story and the end is affected by players actions, ideas and thoughts. The most important is that it’s happening in real time, hence the name: Alternative Reality Game.

The book is standing a bit by itself because it is a puzzle where you get clues that can lead to the enormous prize if you solve it all. 500.000 REAL dollars is at stake! It’s no secret that I would very much like to win these money. But it’s not the priority in my Bachelor thesis.
Currently I have no idea what the research question should be. It’s a very broad and interesting area to do research in and that makes it hard to narrow it to an actual research question. I will think more about this while I read the most >>exciting<< stuff on auto ethnography.

Well, it’s a brief intro on what I will be researching for my bachelor thesis. Perhaps it’s not quite exciting for the most of you, but at least I hope these reflections I blog about could be an inspiration for your next project, your next hobby perhaps or just an insight to what I’m doing with my thesis. I will try my best not writing in a dry and boring way – in that case, please do tell me!

Also if you have thoughts, feedback or anything, please do share in the comments section.

Are we still friends?

(English? Scroll down until you find a word/sentences/paragraphs/whatever you understand)

photo

Synes efterhånden det er hvert eneste gang jeg endelig skriver her på bloggen, at det starter med hvor lang tid der er gået siden sidst? Men denne gang er det vist seriøst voldsomt meget længe siden.. Det er 5 måneder minus en dag siden jeg skrev det sidste indlæg… Og jeg skal da love for, at der er rigtig mange der har rykket mig for et indlæg her på bloggen… Folk vil gerne vide hvad fanden jeg laver her i Australien…

Men helt ærligt.. Sidst jeg skrev (det vil sige den 23 august 2013) havde jeg nærmest ikke et liv… Blot en uge senere vendte det hele sig på hovedet og jeg havde fandme svært ved at følge med selv.. Så kunne slet ikke overskue det der med at skrive her i bloggen… Istedet er det blevet til nogle hyggelige webcam samtaler med folk (især med familien… Fatter simpelthen ikke hvordan jeg klarede 2 år på Gallaudet uden at se min familie face to face i ny og næ?! Det forbliver vist et mysterie!)…
Nå tilbage til det der med at mit liv her pludselig var forandret.. Lidt længere historie, men prøver at gøre den kort… Jeg fik venner… Ja, det er nok forklaringen.. Det betød så at jeg hver weekend havde travlt med at være social og i ugedagene havde travlt med at følge med i skolen.. Jeg må indrømme at skolen kom lidt i baggrunden, men heldigvis endte det ikke SÅ galt.. Nej, set i bakspejlet er jeg faktisk mere end tilfreds.. Ingen 2 taller eller dumpe karakterer.. Så er det da okay.

Nåe ja, flyttede også.. Sørgede for at de 2 gutter der fyldte i det hus jeg gerne ville bo i, fandt et andet sted at bo i.. Smart strategi.. Så nu bor jeg med James, cool fyr! Huset er dejligt lyst, mit værelse er dejligt stort og lyst og beliggenheden er fantastisk i forhold til mit universitet.. Nu skal jeg blot cykle 15 min for at komme derud fremfor at tage tram (sporvogn) og tog (de kalder det tog, men toget kalder sig selv metro, wtf?!) som kan tage op til halvanden time! Så ja alt er bi bi..

Men jeg har da været lidt omkring, altså udenfor Melbourne. Blandt andet nåede jeg at kede mig for voldsomt på en “øde” ø kaldet Magnetic Island (tip: Tag kun derhen på dagtur… Drop alle tanker om den der såkaldte Ø ferie!).. I panik og kedsomhed bestilte jeg en sejltur ud til Great Barrier Reef.. Dagen før jeg skulle ud og sejle opdagede jeg altså at havnen lå ca 8 timer fra Magnetic Island.. Endnu en gang panik og skældud til receptionen over ikke gøre det klart for mig at båden sejlede fra Cairns og IKKE den sk*de Ø, da jeg bestilte turen, endte jeg i Cairns kl 6.3o om morgenen dagen efter (Greyhound… Bedst i sidste øjeblik!) og skyndte mig hen til hostellet for at smide sagerne og så skride hen til havnen, hvor jeg hoppe på båden.. Det var det hele værd! Man kan IKKE rejse til Australien uden at se Great Barrier Reef..

Og så var Frede her i Juleferien (kun en brøkdel af min ferie faktisk… Jeg ferierer fra 19 nov frem til 4 marts… Misundelig?)… Fik vist Frede hvorfor jeg har haft så travlt med livet her i Melbourne. Han kunne godt forstå hvorfor jeg har haft så travlt…

Og ja.. Nu sidder jeg her og nyder at der er ro på.. Alle er begyndt på arbejde og jeg har tid til mig selv.. Også tid til at kede mig.. Nok til at jeg begynder at få kløe i fingrene efter at skrible et eller andet ned.. For tiden tæller jeg dagene til mine forældre kommer til Australien.. Det er først nu hvor jeg ved at de kommer snart at jeg faktisk kan mærke at jeg savner dem vanvittigt meget.. 3 uger rundt i Australien med dem, mon ikke det lige er nok til at jeg ikke savner dem alt for meget resten af tiden her i Australien?

Desuden er jeg lidt træt af mig selv – har et lækkert spejlreflekskamera, men den har sq kun samlet støv (med undtagelsen da jeg var på efterårsferie) mens jeg har været her..
Så jeg har 4 mål her i 2014:
– Blogge bare lidt mer?
– Løbe lidt mer? (helst meget mer)
– Fotografere lidt mer? (helst fra min DSLR og ikke iPhone! Medmindre jeg får den der 5s’er? Bedre kvali? NEJ!)
– Være lidt mere flittig i skolen?

2014 står i selvdisciplinens tegn for mig!

Ps. Er vi stadig venner, selvom jeg ikke har blogget i evigheder? Be be?

English

It feels like everytime I finally post something here on the blog, that I start with saying how long time since I posted last time? But honesty.. This time it has been really, I mean, really really really long time since the last post. 5 months minus one day… And I gotta say that I have been reminded of my doing something about that blog by many people.. Apparently people want to know what the fuck I’m doing here in Australia?!

But honesty.. Last time I posted here (meaning 23th of August 2013) I didn’t really had a life.. Just a week later it all turned around and I had a hard time following the page myself! So blogging? How, when even I couldn’t keep up with myself?

Instead I made sure to take some time to talk with people on FaceTime and Skype.. Probably mostly my family! I simply don’t understand how I made it through 2 years at Gallaudet without talking to my family face to face on somehow a regular basis? That’s probably going to stay a mystery to me!
Well, back to that thing with life turned all around… Sort of a long story.. But long story short, I got friends.. Yeah, that’s the best explanation I can come up with. That meant that my weekends was dedicated to that social life and the weekdays was dedicated to try keep up with the school. I got to admit that the school thingy somehow was just a tiny bit prioritied low. Very low.. But fortunately it didn’t end bad! No failing and no too shitty grades.. Considering my effort last semester I’m very happy with my grades.

Oh yeah… Spent some time moving to another house too… Made sure that the 2 guys that occupied the room I wanted found another place to live at, and then I moved in.. Definitely not a bad strategy.. So now I live with James, cool guy! The house is comfortably big, my own room is big and bright, the location is great  and so close to my university – now it’s only 15 mins ride on bike to Uni, heck yeah! Compared to tram and train everyday taking up to 3 hours a day forth and back.. So yeah, it’s pretty good! Got bloody lucky..

I have been around too, you know, outside of Melbourne.. Among other I was a trip to an island, called Magnetic island, where I was almost bored to death! Tip: Only go there on a day trip! Forget all about staying there with that imagination of a relaxing island holiday! So I was in panic on day 3 and booked myself on a boat that would leave on thursday of that week which would take me to the Great Barrier Reef. Only to realise the day before where the boat was taking off from.. Cairns.. 8 hours from where I stood! Then it was all panic and swearing at the reception personel about not making it clear for me and all, I ended up in Cairns next morning 6.30 after riding on Greyhound all the night, only to rush to my hostel to drop off my stuff and rush to the pier where the boat would take off 8am. I made it and it was bloody worth it! Fell in love with Cairns too!
Note to you who plans to go to Aussie land: You can not travel in Australia without actually seeing the Great Barrier Reef!

Then Frede (Friend of mine from Denmark) was here on Xmas holiday (which only is a fraction of my total holiday which was/is from 19th of November 2013 to 4rd of march 2014, jealous much?) Showed Frede why I have been so bloody busy with my life here in Melbourne.. He understood why…

Now I’m sitting here, most of my friends are back to work and I finally have time to myself.. And also time to be bored. Bored enough that I actually started to get that itch for writing something.. At the moment I’m also counting the days till my parents arrive here… Just when I know how soon they will be here, I realise that I actually miss them more than I thought.. 3 weeks with them around in Australia should do it, so I hopefully won’t miss them too much the rest of the time I’m here in Australia..

Beside, I’m getting a bit tired of myself.. I have a damn hot DSLR camera, but the only thing it has done here in Australia is to collect dust (except from when I was on my semester break in Magnetic island)…
So for 2014 I’ve got 4 goals..
– Blogging a tiny bit more?
– Run a bit more? (Would prefer if it was a lot more!)
– Do some bit more photographing? (And that would be from the DSLR camera and not iPhone.. Maybe if I got 5s?! NO! Stop!)
– Study a bit more?

So 2014 is all about self-discipline for me!

BTW… Are we still friends, even though I haven’t blogged forever? Pretty please?

Long time no hear

Hovsa, så var der sørme langt mellem indlæggene.. Undskyldningen (ja for der skal undskyldninger til) er simpelthen at jeg har haft HELT VILDT travlt med skolen…. Nej det har jeg faktisk ikke rigtig, så det er en dårlig undskyldning.. Men min undskyldning nr. 2 er Adobe CS6 – nærmere betegnet Illustrator! Er blevet helt vildt med legetøjet og har faktisk brugt mange nogle timer på det.. Jeg bruger illustrator i forbindelse med en af kurserne, Digital Design, og det er jeg så blevet helt fanget af. Vores første projekt er, at designe papirflyvere.. Selve papirfly designet er ikke det vanskelige, men designet der skal printes på papirflyet. Jeg har valgt skylines som tema og herunder er København, Manhattan og Hong Kong’s skylines udvalgt. København har jo egentlig ikke en rigtig skyline i stil med Manhatten eller Hong Kong, men synes Nyhavn repræsenterer København ret godt. Så det bliver spændende, hvad det ender med.

I mellemtiden vil jeg rigtig gerne blive god til visual art.. Jeg har brugt en del tid på Google, hvor jeg har søgt efter alt muligt… Målet er at kunne sådan noget her:

25Det er et svært mål jeg har stillet mig selv, og det tager nok meget meget langt tid før jeg overhoved kan lave noget der bare ligner det der en smule.. Det gode ved illustrator er, at man ikke behøver de største tegneevner.. Bare man kan finde ud af at tegne efter, så kan det lade sig gøre.. Fx. har jeg tegnet efter et billede af min nevø Sigurd:
Sigurd

Det er ikke top notch, men jeg synes det ligner en god begyndelse.. Her i aften besluttede jeg mig for at prøve kræfterne med noget visual art, og fandt en lettere vejledning på nettet. Følgende billede er ikke 100% egen ide, men der er nogle enkelte justeringer der gør, at det er unikt og mit design.
Abstract

Så, nu kan i se hvad jeg blandt andet har haft lidt travlt med..

Ellers nyder jeg, at være her i Australien og jeg kan selv mærke, hvordan mit Auslan forbedres for dag til dag.. Jeg er i det mindste blevet en smule bedre til at udtrykke mig på Auslan således mine tolke kan videreformidle det til underviseren.. Det er da stort.. Men der er stadig lang vej til perfektion, og det er lige det jeg stræber efter selvfølgelig.
Livet her hos Catherine, som jeg bor hos er herlig. Jeg er begyndt at finde en rytme og laver selv maden for det meste. I starten spiste jeg jo ude hele tiden, fordi jeg slet ikke kunne finde ud af noget og da slet ikke supermarkederne! Men det går fremad.
På det sociale punkt går det stadig lidt langsomt, men jeg har heldigvis fundet en god ven i Catherine.. Lidt komisk, når man tænker på at vi slet ikke kendte hinanden før jeg kom til Melbourne, og først er begyndt at lære hinanden at kende her.. Jeg tror jeg har været meget meget heldig… Imorgen skal jeg i byen.. Personen som har arrangeret byturen har bestemt sig for en dresscode.. Australierne er gode på den måde. Vi skal klædes ud nørdet.. Så der var jeg heldig – kan jo bare komme som mig selv.. Nemt nemt.. Er ret spændt på hvordan det bliver.. Har ikke været i nærheden af noget der ligner fest i lidt lang tid.. Har boet her i… 1 måned og 5 dage.. Inden da var jeg med mor og far i 2 uger (ca).. Okay.. Kan godt se at det alligevel ikke er alt alt for længe siden jeg har slået mig lidt løs.. Men ikke desto mindre føles det sådan.

Ja det var så det for nu.. Skal prøve at se om jeg ikke kan opdatere lidt oftere.. Prøve… betyder ikke at jeg lover noget, vel

English
Woops, long time between the posts. My excuse (yes of course excuses should be stated) is simply because I’ve been SOOOO EFFING busy with school.. Eh, not really, so it’s kinda a lousy excuse. But my excuse no. 2 is my new Adobe CS6 – more specific – Illustrator! I really have fallen in love with this toy, and I’ve spent MANY hours with it.. I’m using Illustrator in my Digital Design class, and I’m just.. I love it! Our first project is to design paper aeroplanes.. Designing the aeroplanes isn’t the difficult part, designing what’s going to be printed on the paper plane is. I decided that my theme is skylines – Manhattan, Hong Kong and Copenhagen (of course!). Copenhagen doesn’t really have a skyline, but I think Nyhavn (New Harbour) represents Copenhagen pretty well. So it’s gonna be exciting what it’s going to end with.

In meantime I really want to be skilled in visual art.. I spent some time on googling different images, and the goal is to be able to make something like photo no. 1 above!

It’s definitely a difficult goal I’ve set for myself, and it probably will take long time before I’m able to create something that just looks like that a tiny bit. The good thing about Illustrator is that you don’t have to be skilled in the art of drawing. You can simply trace on photos and there you got it. An example is the Image of my nephew, Sigurd, which you can see on the 2nd image.

It’s not top notch, but I think it’s a good beginning. Tonight I decided to try to create something visual art and found a tutorial on the internet. The 3rd image isn’t 100% my own idea, but there are some few adjustings which makes it unique and mine.

So now you can see what I’ve been busy with.

Other than that, I enjoy being in Australia, and I can feel how my Auslan improves day by day. At least I’ve improved at expressing myself so the interpreters can interprete it to the lecturer. That’s something.. But there’s still a long way to perfection, and that’s what I’m aiming for, of course.
Life here at Catherine’s, with whom I live with, is great! I’m starting to find a rhythm, and cooking way more often than in the beginning. In the beginning I just ate out all the time, because I couldn’t figure out the supermarkets. But now it’s better, fortunately. Eating out all the time would have ruined me..
On the social part, it’s more slow, but I’m very fortunate that I found a friend in Catherine. It’s kinda funny, when you think about that we absolutely didn’t know each other before I got here. I think I’ve been very very lucky with her! Tomorrow I’m going out! The person who arranged it decided that there’s a dresscode. That’s so Australia, eh? We all shall dress like nerds/geeks.. That’s a win for me.. I can just show up as myself. Easy easy. I’m excited how it’s gonna be.. I haven’t been close to anything that looks like a party for… I’ve been here for a month and 5 days.. And before that I was with my parents for 2 weeks.. Okay.. My bad, I see that it actually isn’t so long time ago since I’ve been out. But nevertheless it feels like that.

Well, that’s for now, folks.. I’ll try to see if I can post in here with a little big higher frequency.. I said try.. Not promise.. Just making it clear, yeah?

First time I slept okay-ish

Ja det er stort! Selvom jeg var ved at segne igår kl 18 og faldt i søvn flere gange, lykkedes det mig at sove til ca kl 8.30 idag! Og det er stort, fordi det betyder, at jeg omsider er ved at få noget der ligner en normal australsk søvnrytme! Det er meget godt, at det bliver klaret her i weekenden, når jeg nu skal op lidt tidligt på mandag, hvor der er orientation på Swinburne. Det starter allerede kl 9, og fordi jeg er en tolkebruger (den eneste på universitetet, åbenbart.. Der er 3 døve på TAFE. Spørg mig ikke om hvad det er præcis endnu…) skal jeg være med i kapløbet om at få en siddeplads i auditoriet –  gerne ca forrest. Der er 1800 nye studerende, og jeg formoder der kun er plads til 300-500 agtig i auditoriet med siddepladser og så ca 200 til stående folk. Så tror jeg er nødt til at dukke op kl 8.15 eller lignende. Og det vil sige, at jeg skal afsted hjemmefra allerede kl 7 eller noget. Med min fine røde cykel har jeg bestemt mig for at cykle til Melbourne central station og derfra tage toget til Swinburne. Jeg har idag måtte konstatere, at jeg (mine ben og lunger mest) ikke er i form til Melbourne’s skråninger. Øj hvor er det hårdt. Jeg giver også den helt nye cykeltype en del af skylden. Jeg er jo vant til en mere racer-agtig cykel lissom.

Nå men, idag fik jeg købt mad ind.. Det tager da lidt tid at finde ud af hvad man nu skal købe. Jeg ved godt, at det ikke kan være meget anderledes end Danmark, men når nu supermarkedet er HELT anderledes, fascineres man mere af at kigge og gå på opdagelse end at gå direkte igennem og smide de varer man skal købe i kurven. Man står jo også i 10 minutter og funderer over, hvilken en af disse mælk minder mest om det man kan få i Danmark. Det er ikke nemt.. Men jeg lærer det vel hen ad vejen. Og så er der Queen Vic Market! Elsker den! Den er enorm og har simpelthen alt fra frugt og grøn til fersk kød! Det er bestemt et sted man kan gå rundt længe, og det vil jeg også gøre på et tidspunkt, hvor jeg har en bedre ide om, hvad af mad jeg laver. Idag satser jeg på det sikre – kartoffelsalat.. Ja bare det.. Kød og den slags forvirrer mig stadig, så det venter jeg med..
Desuden vadede jeg byen tynd for at finde en cykelforhandler der sælger sådan en elastik dims til baggage bæreren og en holder til min iPhone.. Den første butik havde elastikken, men måtte henvise mig til et andet sted, hvor de havde holderen på lager. Så nu har jeg en holder, så jeg kan bruge google maps som GPS til at finde vej på cyklen! Det er meget mere praktisk end at fumle med den i hånden og risikere, at man er uopmærksom..

Det var det, folks! Jeg vil sidde og se frem til at snakke med mine forældre på skype om nogle timer for første gang siden jeg ankom til Australien.

English

Yeah, it’s a huge deal! Even though I was closed to be knocked out by 6pm and felt asleep several times, I managed to sleep to 8.30am! And that’s huge, because I finally have something that looks close to the australian circadian rhythm (my dictionary says it’s called that, so I just go by that). It’s great that it’s sorted this weekend, since I have to get up early on monday, where there is orientation on Swinburne. It begins already 9am, and because I’m an interpreter user (the one and only on the university apparently.. There’re 3 deafies on TAFE, which is different, but how, don’t ask me yet) I have to get a seat, preferrably on the front row in the auditorium. So I think I have to be there 8.15am or something like that, which means I have to leave from home 7am already! With my fine red bike, I decided to cycle to Melbourne Central Station and take the train from there. Today I had to admit to myself that I (my legs and lungs mostly) aren’t in shape for Melbourne’s hills! Damn that was a hard ride! I also blame the completely new bicycle type as a part of fault. I’m more used to a racer bike like thingy, you know..

Anyway, today I went food shopping (whoa big thing!) It takes some time to figure out what to buy. I know it isn’t so different from Denmark. But since the supermarket is way different, I spend a lot time of see what sort of food they sell here in Australia rather than just go my shopping list through and check out. For example I was wondering which kind of milk brand would remind me of the Danish kind of milk. It isn’t easy, I tell you! But I will learn with time, for sure. And then there are Queen VIC market. I love love it! It’s huge and filled with fruit, vegetables and fresh meat. It’s definitely a place you can explore for long time, and I will do. But for today, I’m making the safe bet – potato salad.. Yes, just that. Meat and that kind still confuse me, so I’m just gonna hold on that.
Furthermore I plodded the central thin, to find a bloody bike shop. I needed to buy an elastic to hold my groceries bag on the back rack and most importantly, a iPhone holder! First place got the elastic, but not the holder. The man was so nice to refer me to another bike shop which had iPhone holder in stock, and they had it! So now I’m able to find my way around with my iPhone on the handlebars. It’s more practical than fumbling with it in my and put myself a risk in the traffic, because I don’t pay attention!

That was all, folks! I will sit and look forward to few hours where I’m going to skype with my dear parents first time since I arrived.