Are we still friends?

(English? Scroll down until you find a word/sentences/paragraphs/whatever you understand)

photo

Synes efterhånden det er hvert eneste gang jeg endelig skriver her på bloggen, at det starter med hvor lang tid der er gået siden sidst? Men denne gang er det vist seriøst voldsomt meget længe siden.. Det er 5 måneder minus en dag siden jeg skrev det sidste indlæg… Og jeg skal da love for, at der er rigtig mange der har rykket mig for et indlæg her på bloggen… Folk vil gerne vide hvad fanden jeg laver her i Australien…

Men helt ærligt.. Sidst jeg skrev (det vil sige den 23 august 2013) havde jeg nærmest ikke et liv… Blot en uge senere vendte det hele sig på hovedet og jeg havde fandme svært ved at følge med selv.. Så kunne slet ikke overskue det der med at skrive her i bloggen… Istedet er det blevet til nogle hyggelige webcam samtaler med folk (især med familien… Fatter simpelthen ikke hvordan jeg klarede 2 år på Gallaudet uden at se min familie face to face i ny og næ?! Det forbliver vist et mysterie!)…
Nå tilbage til det der med at mit liv her pludselig var forandret.. Lidt længere historie, men prøver at gøre den kort… Jeg fik venner… Ja, det er nok forklaringen.. Det betød så at jeg hver weekend havde travlt med at være social og i ugedagene havde travlt med at følge med i skolen.. Jeg må indrømme at skolen kom lidt i baggrunden, men heldigvis endte det ikke SÅ galt.. Nej, set i bakspejlet er jeg faktisk mere end tilfreds.. Ingen 2 taller eller dumpe karakterer.. Så er det da okay.

Nåe ja, flyttede også.. Sørgede for at de 2 gutter der fyldte i det hus jeg gerne ville bo i, fandt et andet sted at bo i.. Smart strategi.. Så nu bor jeg med James, cool fyr! Huset er dejligt lyst, mit værelse er dejligt stort og lyst og beliggenheden er fantastisk i forhold til mit universitet.. Nu skal jeg blot cykle 15 min for at komme derud fremfor at tage tram (sporvogn) og tog (de kalder det tog, men toget kalder sig selv metro, wtf?!) som kan tage op til halvanden time! Så ja alt er bi bi..

Men jeg har da været lidt omkring, altså udenfor Melbourne. Blandt andet nåede jeg at kede mig for voldsomt på en “øde” ø kaldet Magnetic Island (tip: Tag kun derhen på dagtur… Drop alle tanker om den der såkaldte Ø ferie!).. I panik og kedsomhed bestilte jeg en sejltur ud til Great Barrier Reef.. Dagen før jeg skulle ud og sejle opdagede jeg altså at havnen lå ca 8 timer fra Magnetic Island.. Endnu en gang panik og skældud til receptionen over ikke gøre det klart for mig at båden sejlede fra Cairns og IKKE den sk*de Ø, da jeg bestilte turen, endte jeg i Cairns kl 6.3o om morgenen dagen efter (Greyhound… Bedst i sidste øjeblik!) og skyndte mig hen til hostellet for at smide sagerne og så skride hen til havnen, hvor jeg hoppe på båden.. Det var det hele værd! Man kan IKKE rejse til Australien uden at se Great Barrier Reef..

Og så var Frede her i Juleferien (kun en brøkdel af min ferie faktisk… Jeg ferierer fra 19 nov frem til 4 marts… Misundelig?)… Fik vist Frede hvorfor jeg har haft så travlt med livet her i Melbourne. Han kunne godt forstå hvorfor jeg har haft så travlt…

Og ja.. Nu sidder jeg her og nyder at der er ro på.. Alle er begyndt på arbejde og jeg har tid til mig selv.. Også tid til at kede mig.. Nok til at jeg begynder at få kløe i fingrene efter at skrible et eller andet ned.. For tiden tæller jeg dagene til mine forældre kommer til Australien.. Det er først nu hvor jeg ved at de kommer snart at jeg faktisk kan mærke at jeg savner dem vanvittigt meget.. 3 uger rundt i Australien med dem, mon ikke det lige er nok til at jeg ikke savner dem alt for meget resten af tiden her i Australien?

Desuden er jeg lidt træt af mig selv – har et lækkert spejlreflekskamera, men den har sq kun samlet støv (med undtagelsen da jeg var på efterårsferie) mens jeg har været her..
Så jeg har 4 mål her i 2014:
– Blogge bare lidt mer?
– Løbe lidt mer? (helst meget mer)
– Fotografere lidt mer? (helst fra min DSLR og ikke iPhone! Medmindre jeg får den der 5s’er? Bedre kvali? NEJ!)
– Være lidt mere flittig i skolen?

2014 står i selvdisciplinens tegn for mig!

Ps. Er vi stadig venner, selvom jeg ikke har blogget i evigheder? Be be?

English

It feels like everytime I finally post something here on the blog, that I start with saying how long time since I posted last time? But honesty.. This time it has been really, I mean, really really really long time since the last post. 5 months minus one day… And I gotta say that I have been reminded of my doing something about that blog by many people.. Apparently people want to know what the fuck I’m doing here in Australia?!

But honesty.. Last time I posted here (meaning 23th of August 2013) I didn’t really had a life.. Just a week later it all turned around and I had a hard time following the page myself! So blogging? How, when even I couldn’t keep up with myself?

Instead I made sure to take some time to talk with people on FaceTime and Skype.. Probably mostly my family! I simply don’t understand how I made it through 2 years at Gallaudet without talking to my family face to face on somehow a regular basis? That’s probably going to stay a mystery to me!
Well, back to that thing with life turned all around… Sort of a long story.. But long story short, I got friends.. Yeah, that’s the best explanation I can come up with. That meant that my weekends was dedicated to that social life and the weekdays was dedicated to try keep up with the school. I got to admit that the school thingy somehow was just a tiny bit prioritied low. Very low.. But fortunately it didn’t end bad! No failing and no too shitty grades.. Considering my effort last semester I’m very happy with my grades.

Oh yeah… Spent some time moving to another house too… Made sure that the 2 guys that occupied the room I wanted found another place to live at, and then I moved in.. Definitely not a bad strategy.. So now I live with James, cool guy! The house is comfortably big, my own room is big and bright, the location is great  and so close to my university – now it’s only 15 mins ride on bike to Uni, heck yeah! Compared to tram and train everyday taking up to 3 hours a day forth and back.. So yeah, it’s pretty good! Got bloody lucky..

I have been around too, you know, outside of Melbourne.. Among other I was a trip to an island, called Magnetic island, where I was almost bored to death! Tip: Only go there on a day trip! Forget all about staying there with that imagination of a relaxing island holiday! So I was in panic on day 3 and booked myself on a boat that would leave on thursday of that week which would take me to the Great Barrier Reef. Only to realise the day before where the boat was taking off from.. Cairns.. 8 hours from where I stood! Then it was all panic and swearing at the reception personel about not making it clear for me and all, I ended up in Cairns next morning 6.30 after riding on Greyhound all the night, only to rush to my hostel to drop off my stuff and rush to the pier where the boat would take off 8am. I made it and it was bloody worth it! Fell in love with Cairns too!
Note to you who plans to go to Aussie land: You can not travel in Australia without actually seeing the Great Barrier Reef!

Then Frede (Friend of mine from Denmark) was here on Xmas holiday (which only is a fraction of my total holiday which was/is from 19th of November 2013 to 4rd of march 2014, jealous much?) Showed Frede why I have been so bloody busy with my life here in Melbourne.. He understood why…

Now I’m sitting here, most of my friends are back to work and I finally have time to myself.. And also time to be bored. Bored enough that I actually started to get that itch for writing something.. At the moment I’m also counting the days till my parents arrive here… Just when I know how soon they will be here, I realise that I actually miss them more than I thought.. 3 weeks with them around in Australia should do it, so I hopefully won’t miss them too much the rest of the time I’m here in Australia..

Beside, I’m getting a bit tired of myself.. I have a damn hot DSLR camera, but the only thing it has done here in Australia is to collect dust (except from when I was on my semester break in Magnetic island)…
So for 2014 I’ve got 4 goals..
– Blogging a tiny bit more?
– Run a bit more? (Would prefer if it was a lot more!)
– Do some bit more photographing? (And that would be from the DSLR camera and not iPhone.. Maybe if I got 5s?! NO! Stop!)
– Study a bit more?

So 2014 is all about self-discipline for me!

BTW… Are we still friends, even though I haven’t blogged forever? Pretty please?

First time I slept okay-ish

Ja det er stort! Selvom jeg var ved at segne igår kl 18 og faldt i søvn flere gange, lykkedes det mig at sove til ca kl 8.30 idag! Og det er stort, fordi det betyder, at jeg omsider er ved at få noget der ligner en normal australsk søvnrytme! Det er meget godt, at det bliver klaret her i weekenden, når jeg nu skal op lidt tidligt på mandag, hvor der er orientation på Swinburne. Det starter allerede kl 9, og fordi jeg er en tolkebruger (den eneste på universitetet, åbenbart.. Der er 3 døve på TAFE. Spørg mig ikke om hvad det er præcis endnu…) skal jeg være med i kapløbet om at få en siddeplads i auditoriet –  gerne ca forrest. Der er 1800 nye studerende, og jeg formoder der kun er plads til 300-500 agtig i auditoriet med siddepladser og så ca 200 til stående folk. Så tror jeg er nødt til at dukke op kl 8.15 eller lignende. Og det vil sige, at jeg skal afsted hjemmefra allerede kl 7 eller noget. Med min fine røde cykel har jeg bestemt mig for at cykle til Melbourne central station og derfra tage toget til Swinburne. Jeg har idag måtte konstatere, at jeg (mine ben og lunger mest) ikke er i form til Melbourne’s skråninger. Øj hvor er det hårdt. Jeg giver også den helt nye cykeltype en del af skylden. Jeg er jo vant til en mere racer-agtig cykel lissom.

Nå men, idag fik jeg købt mad ind.. Det tager da lidt tid at finde ud af hvad man nu skal købe. Jeg ved godt, at det ikke kan være meget anderledes end Danmark, men når nu supermarkedet er HELT anderledes, fascineres man mere af at kigge og gå på opdagelse end at gå direkte igennem og smide de varer man skal købe i kurven. Man står jo også i 10 minutter og funderer over, hvilken en af disse mælk minder mest om det man kan få i Danmark. Det er ikke nemt.. Men jeg lærer det vel hen ad vejen. Og så er der Queen Vic Market! Elsker den! Den er enorm og har simpelthen alt fra frugt og grøn til fersk kød! Det er bestemt et sted man kan gå rundt længe, og det vil jeg også gøre på et tidspunkt, hvor jeg har en bedre ide om, hvad af mad jeg laver. Idag satser jeg på det sikre – kartoffelsalat.. Ja bare det.. Kød og den slags forvirrer mig stadig, så det venter jeg med..
Desuden vadede jeg byen tynd for at finde en cykelforhandler der sælger sådan en elastik dims til baggage bæreren og en holder til min iPhone.. Den første butik havde elastikken, men måtte henvise mig til et andet sted, hvor de havde holderen på lager. Så nu har jeg en holder, så jeg kan bruge google maps som GPS til at finde vej på cyklen! Det er meget mere praktisk end at fumle med den i hånden og risikere, at man er uopmærksom..

Det var det, folks! Jeg vil sidde og se frem til at snakke med mine forældre på skype om nogle timer for første gang siden jeg ankom til Australien.

English

Yeah, it’s a huge deal! Even though I was closed to be knocked out by 6pm and felt asleep several times, I managed to sleep to 8.30am! And that’s huge, because I finally have something that looks close to the australian circadian rhythm (my dictionary says it’s called that, so I just go by that). It’s great that it’s sorted this weekend, since I have to get up early on monday, where there is orientation on Swinburne. It begins already 9am, and because I’m an interpreter user (the one and only on the university apparently.. There’re 3 deafies on TAFE, which is different, but how, don’t ask me yet) I have to get a seat, preferrably on the front row in the auditorium. So I think I have to be there 8.15am or something like that, which means I have to leave from home 7am already! With my fine red bike, I decided to cycle to Melbourne Central Station and take the train from there. Today I had to admit to myself that I (my legs and lungs mostly) aren’t in shape for Melbourne’s hills! Damn that was a hard ride! I also blame the completely new bicycle type as a part of fault. I’m more used to a racer bike like thingy, you know..

Anyway, today I went food shopping (whoa big thing!) It takes some time to figure out what to buy. I know it isn’t so different from Denmark. But since the supermarket is way different, I spend a lot time of see what sort of food they sell here in Australia rather than just go my shopping list through and check out. For example I was wondering which kind of milk brand would remind me of the Danish kind of milk. It isn’t easy, I tell you! But I will learn with time, for sure. And then there are Queen VIC market. I love love it! It’s huge and filled with fruit, vegetables and fresh meat. It’s definitely a place you can explore for long time, and I will do. But for today, I’m making the safe bet – potato salad.. Yes, just that. Meat and that kind still confuse me, so I’m just gonna hold on that.
Furthermore I plodded the central thin, to find a bloody bike shop. I needed to buy an elastic to hold my groceries bag on the back rack and most importantly, a iPhone holder! First place got the elastic, but not the holder. The man was so nice to refer me to another bike shop which had iPhone holder in stock, and they had it! So now I’m able to find my way around with my iPhone on the handlebars. It’s more practical than fumbling with it in my and put myself a risk in the traffic, because I don’t pay attention!

That was all, folks! I will sit and look forward to few hours where I’m going to skype with my dear parents first time since I arrived.

the last 2 weeks on twitter and instagram

 

I denne omgang har jeg valgt at sammenstykke alle mine tweets og instagram billeder fra de sidste 2 uger til en collage, eftersom jeg godt nok ikke føler, at der er sket det vilde, at det bare skal dokumenteres (i så fald føler jeg at det ville være for dagbogsagtig. Går ikke).. Siden sidst: Flyttede fra frygtelig hostel til rolig hostel. Indhentede søvn som alligevel var voldsomt ødelagt efter frygtelig fest hostel. Mødtes med Catherine (min nuværende housemate) og hendes 3 veninder til fødselsdagsbrunch (Yes, it’s a thing here too!). Blev inviteret til Liz’ master class’ Art Exhibition, så voldsomt mærkeligt kunst men fascinerende (det er vist det contemporary art er… Så fik jeg lært det). Flyttede hos Catherine igår og fik mit HELT eget værelse med en HERLIG seng! Ja caps lock er nødvendigt! Det er skønt. Idag var jeg til Welcome Hour hos Study Abroad kontoret! Fedt! Og med tolk.. Meget ivrig efter at hjælpe, indeed! Sidst men ikke mindst, købte min mest lækre cykel nogensinde! Den er rød! Total match til Swinburne! Og kostede mig sølle 1250 kr! fuck yes! Nå men collage efter det engelske oversættelse.

For this time I decided to just make a collage of the tweets and instagram pictures from the last 2 weeks, since I don’t feel like writing a diary-like post where I explain what I did day to day. So since last time: Moved from the horrible hostel to a calmer hostel. Catched up my sleep. My sleep rhythm was ruined anyway after that horrible party hostel. Met Catherine and her 3 friends for a birthday brunch (yes, it’s a thing here too!). Got invited to Liz’ master class art exhibition, tripping but fascinating (that’s what contemporary art is, I learned…). Moved in to Catherine’s house yesterday and got my OWN goddamn room with a GREAT bed (yes, caps lock very much needed here) It’s so brilliant. Today went to Welcome Hour at the Study Abroad office. Neat. And with interpreter. Very eager to help indeed. And the best that happened since I arrived was the awesome red bike I bought for only A$249. The colour match Swinburne Uni! Fuck yeah! Well. Now: Collage below.

Click on the photo for a bigger one (if your computer got a zoom feature…… If yours don’t have…. Just get a bloody mac already!

Collage 2 weeks

Another day

(From now on this first line will be in use when there isn’t english translation below.. If this line is absent, then assume it’s written in english too! Anyway, English below, dear non-danish-reading people)

Så har man en australsk nummer.. Det hjælper meget på situationen.. Nu kan jeg blandt andet finde rundt uden for.. Ikke at det var et problem før.. Eller.. Jeg ved det ikke.. Jeg kunne i det mindste finde frem til woolworths (en slags bilka, hvis det skal sammenlignes med noget dansk) uden problemer. Inden jeg endte i Woolworths, gik jeg lidt længere og endte på stranden med en fantastisk solnedgang som udsigt! Det var rigtig hyggeligt og så fredfyldt. Så skide være med, at det ikke er specielt varmt.. Når der er palmer og strand kan man slet ikke klage!

Photo 20-07-13 16.52.18Photo 20-07-13 16.59.06

Jeg fandt Acland st, som er en rigtig hyggelig gade med meget hyggelige butikker! Blandt andet var der en der hedder Typo! Fandens til hyggelige små ting og sager man kan købe der! Det er så intimt og der var også fine tøjbutikker, som jeg ikke nåede at tjekke ud fordi jeg var sulten og skulle have mad NU. Fandt også streetart som fascinerede mig en hel del..

IMG_3048

Jeg vågnede allerede kl 5 om morgenen og var ikke i stand til at sove længere.. Så jeg fik da nået at skrive den første blog indlæg og hygge mig mens alle andre sov.. Sure sokke lugten er heldigvis blevet mindre.. Enten stinker det mindre eller også har jeg bare vænnet mig til det. Jeg tror desværre det er det sidste der er korrekt…

Tilbage til pointen – af en eller anden grund var det nærmest umuligt at stå op alligevel… Jeg faldt sågar i søvn igen kl 12 og vågnede halvanden time senere.. Og blev liggende og hyggede mig.. Tror det var fortjent efter 19 timer og 20 minutter i flyet på min flade røv (hvis den ikke var flad, så er den hvert fald nu!) Kl 16 tog jeg mig endelig sammen og så var der ikke længe til det blev mørkt.. Det bliver nemlig først lyst kl 7.30 om morgenen og mørkt allerede kl 17.30.. På den måde kan vinteren mærkes.. Ellers griner jeg af det de kalder for vinter her.. Det er ikke varmt, men heller ikke koldt.. Og at det ikke blæser hjælper jo meget på det hele.Folk har seriøst vintertøj på, men der er altså også nogle der render rundt i shorts og tshirt. Mit gæt er, at han er fra Skandinavien…

På hjemvejen stødte jeg ind i endnu mere venlighed, som jeg synes fortjener en plads her. En husejer havde stillet en skål vand uden for hegnet med et skilt at vandet er til tørstige hunde. Se billedet herunder:

Photo 20-07-13 18.29.08
Ejmen, det er da bare ikke til at stå for?! De er venlige, de der australiere…

Jeg tror jeg er træt.. Er det bare mig eller blev det her en rodet indlæg?

English:

Now I got an aussie phone number.. It helps a lot. Among other I’m able to find my way around here.. Not because it was an actual problem.. Just.. The convenience to have maps on your hand, right? At least I was able to find the way to Woolworths (the supermarket.. Yes.. THE supermarket..) without any problems. Before I went to Woolworths, I walked to the beach with an incredibe sunset. It was so cosy and peaceful. So who cares that it’s winter?! When there are palms and beach you can’t complain!

Photo 20-07-13 16.52.18 Photo 20-07-13 16.59.06

I found Acland St, which is a really cosy street with really cosy shops. Among other there was one called Typo. Damn cosy little things you could buy there.. The street was so intimate and there were also fine clothes shops, which I didn’t had the time to check out because I was hungry and that usually means FOOD NOW! Primitive needs! I also found streetart, which was fascinating!

IMG_3048

I woke up 5am and wasn’t able to sleep more. So in that way I got time to write the first blogpost and chill while everyone else were sleeping. The sour socks smell is less bad now.. Either it stinks less or I just got used the smell.. Unfortunately I think it’s the last one that is correct.

Back to the point – for some reason it was nearly impossible to get up.. I even fell asleep again 12pm and woke up an hour and half later. And then I just stayed where I was and chilled. I believe it was well-deserved after 19 hours and 20 minutes inflight on my arse (if my arse wasn’t flat before, it sure is now!). 16pm I finally pulled myself together and went out and then there wasn’t long till it would be dark again. You see, winter in Melbourne is almost same as in Denmark light-wise. The sun rises 7.30am and sets 5.30pm.. Not many daylight hours. But other than that, I’m laughing my arse off because they call this winter. It’s not warm here, but not cold either.. And it’s not windy, and that’s good, so the chill factor doesn’t gets down. People are seriously wearing winter clothes, but in the other hand there are some who wears shorts and tshirts.. May I guess that he’s from Scandinavia?

On the way home I ran into even more friendliness, which I think deserves a little space here. A house owner put a bowl of water outside of his/her fence with the sign telling people that the water is free for thirsty dogs.

Photo 20-07-13 18.29.08

I mean.. Isn’t it just amazing?!

Okay, I think I’m pretty tired.. Is it just me or did this post turn out to be quite messy?

Hullo Melbourne…

Så er jeg i Melbourne efter 21 timers rejse! Til min store overraskelse var det faktisk ikke så slemt at flyve så langt.. Jeg var godt underholdt af Harry Potter på min Kindle, det lykkedes mig at sove et par timer.. Maden i flyet var god, damen jeg sad ved siden af sad roligt hele vejen og alt var godt… Pigen der sad tværs overfor mig skræmte mig med sin trang til at snuse til sin kludedukke hun tydeligvis har haft hele livet.. Den var godt laset og mindede mig simpelthen om gyserfilmen Chucky! Og den måde hun snuste til den var på samme måde som en narkoman ville snuse til sin tiltrængte kokain fix efter 48 timers abstinenser! Hende brugte jeg mange timer på at beundre! Og mit gæt er at hun er 21-23 år gammel. Og det var endnu mere skræmmende.. Nøj hvor hun snuste til den dukke! Og sov med den lige under sin næse, så hun kunne snuse til den hele tiden!! Kæmpe fascination!

Jeg kan ikke sige så meget om Melbourne og Australien endnu udover at jeg aldrig har prøvet en så venlig paskontrol i mit liv.. Damen der kontrollerede mit pas var så smilende og så nærmest lykkelig ud over, at jeg skal være her i et år.. “Ohhhhh, you’re staying in Australia for a year! Awesome.. Here’s your passport, and enjoy it!” Tabte helt mælet og kunne ikke gøre meget andet end at smile og nikke usikkert.. Det er unaturligt! En glad paskontrollør?! Har aldrig hørt magen! Men det var alligevel rart, og det gjorde mig helt glad i låget. Bagagen kom så snart jeg var ved bagagebåndet, begge tasker i en rap.. Var helt imponeret.. Det ville aldrig være sket i KBH.. Slet ikke i USA.. I USA ville den sikkert være havnet til Afrika et sted istedet for at flyve med mig hele vejen! Kudos til Australien for den fantastiske førstehåndsindtryk!

Turen fra lufthavnen til hostellet var imponerende nemt! Det var bare skybus, tram og så gå 5 minutter og hostellet var der.. Skybus kører med 10 minutters mellemrum og tram endnu mindre ventetid… På hostellet blev jeg mødt af en meget glad australsk dame som sørgede for at jeg blev checket ind og hjalp med at slæbe min lille kuffert ind i værelset, som jeg deler med 4 andre gutter.. Indtil videre kan jeg sige følgende om dem: De stinker.. KÆFT FOR NOGLE SURE SOKKER! Og da jeg vågnede i morges troede jeg, at jeg havde drukket igår (hvilket er umuligt, da jeg gik i seng kl 21.30).. Det viste sig, at det var stanken af alkoholånder der havde lagt sig på mine smagssanser.. Lækkert ikk?
Desuden kom der en gut der er medarbejder her på hostellet ind til værelset og sagde “sorry” på Auslan (Same way as in ASL) Og bagefter viste han mig hele alfabetet på Auslan… Godt han ikke prøvede at stave noget som jeg skulle forstå.. Så havde jeg været lidt lost.. Og ellers skrev han på sin mobil hvem han var og jeg bare skulle sige til, hvis der var noget jeg havde brug for.. Hvis der er noget jeg kan sige om dette folk –  så er det at de er inderligt glade og venlige til helt det yderste!

In English

In Melbourne after 21 hours travel! To my huge surprise it wasn’t that bad. I was well entertained by Harry Potter on my Kindle, and I was able to sleep few hours. Food in flight was great, the lady who sat next to me was quiet all the way and everything was great! The girl who sat abeam of me kinda frightened me with her need to sniff her rag doll which she obviously had all her life. It was truly ragged and reminded me too much of the horror film Chucky! And the way she sniffed to the rag doll was in the same way a drug addict would sniff his cocaine after 48 hours abstinences! I spent many hours admiring her.. My guess is that she’s 21-23 years old. Which was even more frightening.. Damn she really sniffed that rag doll! And slept with it right under her nose, so she could sniff it all the time.. What a fascination.

I can’t say a lot about Melbourne and Australia yet, other than I have never ever in my life experienced a such nice passport control! The lady who controlled my passport was so smiling and almost looked like she was so happy that I’m staying in Oz (I’m gonna use Oz… Australia is too long to spell everytime!) for a year. “Ohhhhh, you’re staying in Australia for a year! Awesome.. Here’s your passport, and enjoy it!” It’s simply not natural.. A happy passport control?! Never heard the like of it! But it was nice and definitely made me damn happy! My baggage came as soon I was at the Baggage claim, both bags at once.. I was impressed.. This would never have happened in CPH.. Nor in USA.. No in USA my baggage probably would have flown all the way to Africa instead of following me to Australia. Kudos to Australia for the great first-hand impression!

The ride from airport to hostel was incredible easy. Just skybus, tram and then walk for 5 minutes. Skybus drives with 10 mins interval and the tram even less. At the hostel I was met by a very happy looking australian woman, who made sure I got checked in and helped me with carrying my baggage to my room.. My room in the other hand stinks.. I share it with 4 other guys.. All I can say about them is that they stink.. Like sour socks.. Which probably is exactly  the source of the smell.. I hope I get used to it soon! My nose is usually good at filthering smells, and this should definitely be one of them.
While I was getting settled in the room, a guy came to me and said “Sorry” in Auslan (which is same as in ASL). And then he showed me his alphabet in Auslan skills. Damn I was glad that he wasn’t trying to communicate with me with the alphabet! Then I would have been so damn lost! Instead of spelling everything, he wrote in his (obviously new) iPhone  about who he was (a worker at the hostel) and I just could contact him if I needed anything.. Aren’t they so friendly, them Australians?

If I’m to say anything about the folk here, then it’s Happy and friendly all the way!

Photos from India <3

Så er der endelig billeder fra Indien. Grunden til at det har taget så lang tid har været redigeringsprocessen. Men nu er de her! Enjoy

Finally pictures from India. The reason it has taken me so long to publish pictures, is simply the editing process! But now they are here! Enjoy!

Then I got to Goa…

(yup, still english below.)

Goa… Det bliver sørme ikke en lang blog indlæg om Goa (eller jo, måske…) For det jeg lavede for det meste var at ligge på stranden og læse en bog på min iPhone. Meget fancy at have iPhone med på stranden, men sådan var det nu engang, når man ikke ville slæbe på flere end 2 bøger. De bøger jeg fik læst mens jeg var i Goa var Hobbitten (genlæste det for X gang), A Game of Thrones og A Clash of Kings (2’eren). De alle 3 kan anbefales i høj grad!

Da jeg først ankom til Goa, var det ret sent, og jeg valgte bare et sted, som min bibel (Lonely planet’s bog om Goa og Mumbai) havde anbefalet. Havde ellers læst andre steder, at man bare skulle vandre ad stranden og spørge og eventuelt prutte om priserne på hytterne. Jo mere forfaldne (okay, de brugte ordet, midlertidige) hytterne så ud, jo billigere er det. Min hytte var helt fint, og så adeles ikke midlertidigt ud… Selvom en lille tropisk storm nok kunne gøre af med den.
Jeg vil ikke benægte at jeg blev ellevild da jeg så hytten! Jeg har længe drømt om at bo i en hytte, hvor det hele er så primitivt, men intimt.. Og det var det sørme osse. For toilettet og badet var udenfor (selvfølgelig med indhegning, så man havde lidt privatliv mens man sad og gjorde sin sag, eller badede). Der var ingen traditionel brusebad, alt hvad man havde var en kæmpe spand vand man brugte til at vaske sig i, og til at tømme indholdet i toilettet med (man kunne ikke trække…).
Inde i hytten var det så spartansk at der kun var en seng med myggenet (et must i Goa!), et bord og en lille reol. Mere var der ikke. Jeg havde min egen terrasse med liggestol og 2 stole plus et bord. Det hele var så perfekt og hyggeligt. Dog var der een minus: Det lå ikke liiiige ved stranden, og det ville jeg helst have at det gjorde.

Så jeg boede der i 5 nætter og så flyttede jeg hen til min yndlingssted, hvor jeg alligevel brugte det meste af min tid, på Big Fish. Følte mig virkelig tryg, og der var madrasser ude på stranden, og de holdt øje med ens sager (havde jo iPhone med mig!!) mens man var ude og svømme, personerne der boede der var hyggelige og så var der.. WIFI!! Når man er en enlig rejsende er ens mantra altså WIFI!! HVOR WIFI?! som hvis man var en meget begrænset menneske.. Men sådan var det nu engang, og jeg skammer mig slet ikke over det, for den tilhørende restaurant var fantastisk! Og så havde de TUBORG! Og toilettet kunne trækkes! Alt det for kun 20 kr ekstra pr nat. It was worth it!

Så ja.. Mine dage blev brugt på stranden. Nogle enkelte gange mødtes jeg med andre døve der osse var der samtidig. Den ene var med hele sin pukkelryggede familie og de 2 andre var på en tiltrængt ferie efter 3 uger i Mumbai i forbindelse med deres projekt. Så det hele var meget velbalanceret, og jeg nød at kunne være alene, men osse snakke med andre danskere på tegnsprog.

Hen imod slutningen af min rejse, mødte jeg en svensk pige, som skulle vise sig at være ret påtrængende i sidste ende. Jeg snakkede med hende en aften, som jeg har gjort med mange andre folk, så der var intet usædvanligt over det. Vi aftalte vi skulle på bådtur og se delfiner sammen, da det er rart at man er 2 sammen om det. Jeg havde så ikke lige forventet, at hun troede vi så skulle være sammen hele tiden, dvs. spise sammen, sole sammen, gøre alt sammen. Jeg blev mildt sagt kvalt og det hjalp altså ikke at personalet på hotellet hele tiden sørgede for at fortælle mig at hun var der. Så måtte flere gange pænt fortælle dem, at jeg gerne ville sidde alene og spise, eller bare sidde og glo.

Så da jeg tog hjem igen, var jeg ret glad for at tage afsted, for det var gået hen og blevet en stor irritationsmoment med den svenske pige. Hvis jeg havde været på en længere backpacking tur, havde jeg bare sagt farvel til Palolem og taget videre til en anden strand, bare for at få fred. Hvad gør man egentlig ikke for lidt fred? Det jeg ville, var bare at læse i min bog, kigge på folk på stranden, måske nogle FÅ enkelte aftener sidde sammen med de andre beboere på resortet.. Er det for meget at kræve?

Det var sådan lidt om tiden i Goa… Gode tider.. Her er der nogle billeder..

IMG_2245 IMG_2259 IMG_2266 IMG_2300 IMG_2312 IMG_2367

 

English:

Goa… I guess it’s not gonna be a long post about Goa (or maybe, yes?) What I did mostly in Goa was chillin’ on the beach and read books on my iPhone. Very fancy to bring an iPhone with you to beach, but that how it is when you don’t want to bring more than 2 books with you, and you read incredible fast. The books I read while I was in Goa was The Hobbit (which I have read for X times now), A Game of Thrones and A Clash of Kings (book 2). I can recommend all of the three books highly.

When I first arrived to Goa, it was pretty late, and I just picked a place, which my bible (Lonely planet’s books about Goa and Mumbai) recommended. I’d read about you just could walk on the beach with your backpack and ask the different places with huts about the price and bargain, and then finally pick the place that suits you the most. The more temporarily the huts looked like, the cheaper it should be. My hut at Sevas was very nice, and definitely didn’t looked cheap, even though I’m sure a tropical storm could do stuff to the hut.
I won’t deny that I loved it when I saw the hut. I have dreamed about living in a hut, where everything is so basic, but very intimate. And it really was. The toilet and bath was under the sky (of course there was privacy, enclosed with a fence, so nobody could see you doing your business or bathed) It wasn’t a traditional bath, all you had was a huge bucket of water you used to wash with, and also empty the content in the toilet.

Inside the hut it was very spartan. There was a bed with mosquitonet (a must in Goa!), a table, a small book shelves. That was all. But I had my own terrace with 2 chairs, a table and a sunbed. It was all perfect and cozy. Only there was one negative thing, and it was a huge one; It wasn’t so close to the beach as I wanted.

So I stayed there for 5 nights, with the purpose of finding a better place. And I did. I found a great restaurant with huts, and spent the most of my time there. And then I moved in to a hut, which was slightly better than the first one. I really felt safe there, and there was mattress on the beach and the staff kept an eye on your stuff (among my lovely iPhone!) while I was swimming in the water. The people who lived there was very nice too and.. Then there was WIFI! When you are a solo traveler, your mantra really become: WIFI? ! WHERE WIFI?! As if you were a very limited person. But that how it was, and I’m not ashamed by that. The belonging restaurant was amazing! They had TUBORG and a toilet which had the flush mechanism.. All that for only 5 bucks extra per night – it was totally worth it!

So yeah, my days were spent well on the beach.. Some of the days I met other danish deafies who also were in Palolem beach. One of them was with his whole family and the 2 others were on a much needed vacation after 3 weeks in Mumbai due to their project. So it was all well balance, I enjoyed being alone, but also talk with the other danes in sign language.

When my vacation was close to its end, I met a swedish girl, whom appeared to be really pushing in the end. I spoke to her an evening, which I have done with many other people, so there was nothing unusual about that. We discussed that we should take a boat trip together to see some dolphins, and it would be nice to do it with another person. I just didn’t expected that she thought we were going to be together all the time, as in eating together, sunbathe together, do everything together. I really felt that it got too much and it really didn’t help that the staff always made sure to tell me that she was around. So it happened more than once, that I had to tell them that I just wanted to sit alone today and eat my meal in peace or do nothing alone.

So when I was leaving Goa, I was pretty happy to get away, because this girl really got on my nerves in the end. If I was on a longer backpacking trip, I wouldn’t have wasted my time with that, and just told Palolem Beach bye and find another peacheful beach to do my own stuff. What you don’t do for a little bit time alone?! All I wanted to was reading books, peoplewatching, maybe some FEW nights in company with the other people on the resort. Is that too much to demand? How was I to tell a person, that I actually isn’t interested in friendship at all, and the conversation and boat trip was nice enough,but I’m still only me on my trip?! In a nice way, that won’t make me sound like a horrible person?

And then the blog got quiet…

(In english below)

Det gik rimelig hurtigt, det med at komme til Goa.

De kære indere, de vil så gerne hjælpe der hvor de kan. Og det synes jeg osse det skal have lov til. Så jeg lod en indisk pige, Bhavini blot føre vejen til stationen, hvor jeg skulle købe billet til en 12 timers togtur til Goa. Hvad de så desværre ikke havde været så opmærksomme på, var at chancen for at alle billetter er udsolgt dagen før er stor. Så gik fra central stationen tomhændet og skyndte mig tilbage til min hostel, for at få noget Wi-Fi, så jeg kunne bestille flybilletten. Helt spontant valgte jeg den samme dag, altså om aftenen. Jeg følte at jeg havde fået nok af Mumbai for nu, og havde brug for lidt fred og følelsen af at være zen.

Efter jeg havde bestilt flybilletten, fulgtes jeg med Bhavini til hendes fars arbejde. Jeg kan ikke rigtig forklare, hvad det svarer til i dansk arbejdsliv. Men han var sådan en der solgte en masse tøj, ikke noget han selv havde designet, men købt af andre designere.. Det sælger han videre til dem der ejer butikker og den slags. Anyone der kan give mig et navn for det? Mellem mand? Nej? Pyt.

Indien er jo sådan en land, hvor familien kommer først, og fordi der var en udstilling nogle dage senere skulle de vælge tøj der skulle udstilles i deres eget hjem. Så Bhavini og hendes storesøster havde travlt med det. Det var et meget underholdende syn, da søsteren er sådan en lidt højtråbende type..

Efter 2 timer, sagde jeg tak for, at de havde vist mig lidt om deres hverdagsliv og takkede Bhavini for hjælpen med at forsøge at skaffe togbillet og sagde farvel. For nu var det tid til at pakke min rygsæk så jeg kunne komme afsted til Goa. Det er ikke mærkeligt, hvis jeg siger at jeg glædede mig ret meget, vel?!

IMG_2227 IMG_2241 IMG_2202

English:

It went fast, that with going to Goa from Mumbai.

The dear indians really want to help you, when they can. And I think they should be allowed to lead the way, so with an indian girl, Bhavini lead the way to the international ticket counter (yes, international people do have their own ticket counter at the train station…), where I was to buy a ticket to Goa. Unfortunately they hadn’t thought of the chance that the tickets might be sold out the day before departure. So I hurried back to my hostel with Wi-Fi and booked the flight to Goa. In a rush of spontanity, I decided to go the same day, in the evening. I felt that I got enough of Mumbai for now, and needed a little peace and the feeling of being zen.

After I booked the flight to Goa, I went with Bhavini to her Dad’s job. I can’t really explain what kind of company it was, but you know, a company that is in the middle of the fashion designers and sells it to the stores? Middle man? No? Whatever!

Indien is that kind of country, where the family comes first, and because there was an exhibition few days later, they were to pick clothes to the exhibition. So Bhavini and her were busy with that, while I just watched them doing their work. It was indeed entertaining, because the sister was a very extrovert person, and loud, if you can say that.

Around 2 hours later, I thanked them for showing me their everyday life and thanked Bhavini for her help with the traintickets, and greeted them bye. Because now it was time to pack my backpack for Goa. Not weird if I say that I was quite thrilled?!

Indian engagement party

Tror den indiske forlovelsesfest var en af mine bedste oplevelser. Det var virkelig specielt. Tror osse det var ekstra specielt fordi Rahul’s (som jeg kender fra Gallaudet) familie var rige. Så de havde virkelig gjort meget ud af det hele!

Jeg mødtes med Vicky og bhavini (en pige) hvor vi fulgtes til festen. Jeg var hoppet i kjolen og følte mig virkelig akavet! Mest fordi jeg skulle gå ca 10 minutter hen til mødestedet, hvor jeg passerede en masse indere på vejen. Følte mig ekstra begloet på, og indså at det måske var fordi jeg viste skulderne. Til forlovelsesfest hos rige er det okay at have bare skuldre. Tog straks mit tørklæde op af tasken og dækkede mig til. Det gjorde virkelig en stor forskel!

Rahul og hans familie bor i en sand palæ! Det var så smukt og der var springvand, folk der spillede musik og en masse familie og venner. Det var osse meget specielt at se Rahul i hans hjemland. Han er meget mere fåmælt end han var på Gallaudet. På Gallaudet kunne man nærmest ikke få han til at stoppe med at snakke.
Jeg blev introduceret til hans forlovede, hvis navn jeg desværre har glemt (hey! Det er mange navne jeg har skullet lære at kende!!!) men hun var virkelig køn og sød. Og Rahul så så glad ud, at jeg blev varm indvendigt.

Jeg og de andre satte os ved bordet og snakken gik løs. Efterhånden kom der flere og flere døve og til mit store helt kunne de fleste ASL/internationale tegn så jeg kunne følge med.. De var alle så søde og så åbne overfor mig og det var så hyggeligt.

Vi blev budt på pindemadder, drikkelse hele tiden, mens Rahul og hans forlovede sad på scenen og var igang med forlovelses ritualet. Jeg var meget interesseret i at følge med mens de andre bare snakkede videre uden at give så meget opmærksomhed til forlovelsen.. Det er en speciel ritual, og jeg har svært ved at forklare forløbet (nok mest fordi jeg ikke rigtig selv forstod det). Men mødrene og en slags præst (ved ikke hvad den rigtige betegnelse for den fyr er) stod altid omkring Rahul og hans forlovede og gjorde deres ritual.
Vicky kunne fortælle mig at det kun er de rige der har en forlovelsesritual og venter noget tid efter forlovelsen med at blive gift (vil meget gerne med til brylluppet. Jeg kan lige forestille mig at det er endnu mere spændende!) de fattige bliver gift med det sammen.

Da de var forlovet kunne vi starte på aftensmaden, som var en væld af muligheder. Tror aldrig jeg har set så meget mad, og smagte på det hele. Noget var for stærkt til mig, men ellers smagte det hele sindssygt godt! Nu er jeg ikke som frk Palle, der elsker at tage billeder og forklare hvad maden er (sorry for at stille dig i spotlys, Palle.. 😉 ) men jeg kan fortælle at det var lækkert. Det er nok, ikk?

Rahul og hans forlovede fik endelig tid til at snakke med os og der skulle selvfølgelig lige tages nogle billeder.

Rahul fortalte mig at pigen har været hans trolovede i 3 år og at hun slet ikke kunne tegnsprog før hun mødte ham. Han valgte at lære hende ASL, da det ifølge Rahul var lettere at lære hende end indisk tegnsprog. Mens Rahul var på Gallaudet snakkede de sammen over Skype hvor Rahul lærte hende ASL. Pigen fortalte at hun ikke har haft andre døve venner og bare har været hjemme hos familien i alle de år indtil hun mødte Rahul. Han sørgede for at introducere hende for andre folk og hjælpe hende med ASL.
Hun har virkelig stor tiltro til Rahul om at han vil hjælpe hende med alt. Hun er sådan en sød og forsigtig pige og jeg kunne straks lide hende! Jeg håber at jeg vil møde dem igen en dag.

Desuden blev jeg introduceret til Rahul’s søster som er en livlig en! Hun er vildt sød og har prøvet at leve i Denver, USA og Indien og bor nu i Melbourne. Fortalte hende at jeg skulle til Australien efter sommer, hvor jeg straks blev invitere hjem til hende til noget mad når jeg er der. Og gav Rahul besked på at sørge for at vi fik hinandens facebook og kontakt informationer.

20130118-192702.jpg

Jeg synes virkelig at inderne er nogen af de sødeste folk der findes og jeg er virkelig faldet for folket! Jeg ville ønske at vi danskere kunne være lidt mere lissom dem!

Tror det var en af de bedste aftener jeg har oplevet i alle de gange jeg har været ude og rejse.

Det at shoppe indisk tøj

Dagen bestod simpelthen af afslapning. Jeg var blevet inviteret til en indisk forlovelsesfest og anede ikke hvad jeg skulle have på. For ville ikke fornærme familien ved at troppe op i min backpacker tøj. Så vicky arrangerede at jeg kunne mødes med hans kusine Mansi sent om eftermiddagen og hun ville hjælpe mig med at finde det rette tøj. Mange af jer har nok set det på facebook/instagram.
Mansi er coda (child of deaf adult) og arbejder som tolk. Desuden er hun rigtig dygtig til ASL/internaionale tegn, så kommunikationen var flydende. Hun er det jeg vil kalde for en moderne inder, hun tror på ligestilling, at det ikke kun er mænd der skal ud og arbejde og mænd osse skal hjælpe til i hjemmet. Ligesom det vi danskere tror på.
Vi tog hen til en butik der hedder mystic og fandt min kjole der. Hun fik mig til at prøve ret mange kjoler og jeg havde ingen anelse om hvilken var pænest og mest rigtig til en forlovelsesfest. Så var meget meget glad for at hun hjalp mig! Hun besluttede sig hurtigt for at den gule kjole var bedst og tog osse nogle billeder for at få vickys godkendelse. Jeg følte mig ret akavet i alle de kjoler jeg prøvede, men mon ikke det skyldtes, at jeg slet ikke er vant til stilen?!
Mansi ville lige se andre muligheder, så vi bad dem om at sætte kjolen til side og tog til en shopping center.

Var noget overrasket over at der var butikker som only, veromoda og Jack’n Jones. Priserne minder om dem i danmark og det giver osse mening da Indien både er et I land og et U land. Så der er noget for alle.
Der var ikke rigtig noget i shopping centret – jeg var måske alligevel faldet for den gule kjole selvom jeg følte mig lidt akavet i den.
Altså.. Hvor ofte er det lige at man skal købe en pæn kjole til en forlovelses fest mens man rejser med rygsækken?!

Mansi inviterede mig hjem hos sine forældre som ville give mig aftensmad. Det gav mig en mulighed for at få et indblik af en alm indisk families hjem. Og osse smage hjemmelavet mad uden for stærke krydderier der i den grad giver uro i maven og en brændende mund!
Forældrene var simpelthen så flinke og meget nysgerrige.. Især den del med at jeg flyttede hjemmefra som 18årig.. Forklarede at det er normalt i danmark at børnene flytter hjemmefra når de er over 18. Det kunne de virkelig ikke forstå. Spurgte mig så om jeg ville flytte hjem til mine forældre igen når jeg var færdiguddannet? Nej det ville jeg ikke. Jeg bliver hvor jeg er, nemlig enten i Kbh eller ude i den vide verden. De havde meget svært ved at forestille en kvinde bo i en lejlighed der var ca ligeså stor som deres – alene!
De var osse meget fascinerede over at jeg virkelig kan rejse alene.
Inderne vil meget gerne rejse, men de gør det helst i flok! Mansi forklarede at hvis der var en der måtte aflyse rejsen, ville de alle aflyse rejsen og vente til en anden gang hvor alle kunne komme med! Det der kan jeg slet ikke forestille mig. Jeg ville være rejst ligemeget hvad. Så Indien er virkelig et kollektivt land!

Elsker når 2 forskellige kulturer møder hinanden og udveksling hver sin erfaring og måbe over hvor forskelligt tingene er i hver sin land!