Filosofieske Tankestrømme

English below

Så skal vi snakke om Facebook! (Husk at det er min blog, mine meninger – kan du ikke lide dem, behøver du ikke at læse videre.)

Ja, billedet taler for sig selv – kan jeg lide det eller ej?

Jeg kan ikke komme udenom, at jeg er ret afhængig af Facebook. Men det betyder jo ikke automatisk, at jeg elsker det helt vildt meget. Jeg har faktisk et meget splittet forhold til Facebook, og det er Facebook der selv har forårsaget min begyndende had til Facebook (og jeg vil alligevel bruge det! Forklaring følger).
Engang var jeg meget irriteret over folks brug af Facebook, men med tiden er det faktisk formindsket. Om det er fordi vi er blevet ældre og dermed mere private eller er det “Media Literacy” altså mere viden omkring hvad medier herunder osse sociale medier er og dermed osse viden om at alt hvad du lægger på nettet, vil kunne forfølge dig en dag i fremtiden. Specielt på Facebook, hvor din profil i princippet ikke kan slettes helt, kun deaktiveres! Og selv hvis den blev slettet, vil der stadig ligge sjove sager fra din Facebook profil i fremtiden!

Lad os lige liste brugen af Facebook:

• Holde kontakt med venner fra overalt (især det her elsker jeg helt vildt højt!)
• Skrive status updates (Hvis det er moderat, er det fint…)
• Dele billeder
• Dele alt muligt andet
• Medlemskaber i diverse grupper (alt fra interesse, til studierelevante grupper og den slags)
• Like sider eller som det er på dansk “Synes godt om” (øf, hvor jeg hader det der! Kunne de ikke have valgt en bedre måde at formulere det på dansk?! Intet under at jeg har min FB på engelsk!)
• Begivenheder (Totalt love på denne funktion.. Det har aldrig været så nemt at arrangere noget med mange folk som nu!)
• Og så meget meget mere som jeg egentlig ikke synes er værd at nævne

Hvad bruger jeg selv min Facebook mest til?!
Faktisk bruger jeg mest FB til at opsnappe nyheder blandt alle mine FB venner (ja skriver FB venner for jeg har over 700 og jeg kender ikke engang halvdelen ret godt) På den måde kan jeg følge hvad der sker i verdenen blandt døve… Mest sidder jeg og raser over forskellige ting… Bl.a.mine amerikanske venner. De har lissom et behov for at sige “se, jeg er en god person, jeg støtter gode sager” – lissom den der bevægelse med ligestilling i ægteskaber (kort fortalt, amerikanerne vil have det skal være en national lovgivning og ikke kun op til stater). Seriøst.. ALLE amerikanere smed det symbolske billede op:

Indtil da troede jeg faktisk at rød var min yndlingsfarve… Men efter at have set det OVERALT på Facebook, begyndte jeg at hade farven.. Altså misforstå mig ikke, jeg støtter 100% ligestilling i ægteskaber.. Men jeg synes bare der er bedre måder at vise det på, end på Facebook. Hvad godt kan det føre til? Det er jo ikke fordi regeringen ser alles Facebook profiler og kan se hvor meget befolkningen støtter formålet! Så… Skru ned for det, eller opret dog en gruppe med formålet at gøre noget aktivt udenfor Facebook. Så fik jeg det ud.

Nr. 2 ting jeg sidder og bander dybt og skrækkeligt over er sq de forpulede (undskyld mit sprog!) HASHTAG!! FAT DET DOG! Hashtag hører IKKE hjemme på Facebook. Det har INGEN funktion på Facebook. Det samme gælder @!! Facebook har deres egen måde at tagge folk. Brug det. Fri mig for det grimme syn af grimme ubrugelige hashtags overalt! Det eneste situation hvor det er OK at bruge hashtag er hvis du har linket din Instagram med Facebook. Accepteret! Ellers NO.

Sidst men ikke mindst vil jeg vende til Facebook udviklerne: FRI MIG FOR DE SKIDE SUGGESTIONS!!!!! Det sviner min ellers så fine newsfeed til!! Hader seriøst den der akne maske reklame ting nu!! Lad mig dog selv vælge hvilke reklamer jeg vil se. Jeg liker skam på diverse virksomheder og de spammer nok.. Men jeg har i det mindste SELV valgt det! Jeg forstår godt at Facebook er finansieret af reklamer, og jeg har ikke noget imod at det sviner min højre sidebar til.. Men IKKE min newsfeed! Lad den være i fred!

Okay, jeg kunne blive ved og ved med at skrive om FB.. Men ja.. Det er det her der har generet mig mest på det seneste! Men i princippet kan jeg konkludere at jeg må kunne lide Facebook mere end jeg hader den… For bruger den trods alt meget.

English

Let’s talk Facebook! (Let’s remember that this is my blog, my opinions.. Don’t like then? Then you’re free to close the window)

Yep, the photo says it all – do I like it or not?

Well, I can’t claim anything else than I’m actually addicted to Facebook. But it doens’t automatically means, that I totally LOOVE Facebook so MUCH!
I’m actually having a complicated relationship with Facebook, and mostly it’s Facebook that has caused my disliking toward Facebook (And still I will use it..)
Once I actually spent a lot time on getting annoyed at my Facebook friends, but with time it has become better. I don’t know if it’s because we all have grown up or we all just in general are more media literate – meaning more knowledge about media in general including social media. Perhaps people are more aware of whatever they put on the internet, it stays there forever and can haunt you someday in future. Especially on Facebook, where you profile can’t really be deleted completely. Only deactivated, which means Facebook save all your informations you once put on Facebook and that can be googled.

Let’s put a list of the use of Facebook:

• Keep in touch with friends from everywhere (I especially love this function so much!)
• Write status updates (if people can keep it moderate, then I’m cool..)
• Share pictures
• Share everything else
• Memberships of different groups (I’m thinking of anything called group)
• Liking pages or so (I hate hate the danish translation of “Like” – that’s why I’m keeping my Facebook in English version)
• Events (I love this feature.. It has never been so easy to plan something with many people as it is now!)
• And much much more which I don’t think is worth to mention

So what am I using my Facebook for? Mostly to keep myself updated with my FB friends (Yep, “FB friends” cos I got over 700 friends and I don’t even really know the half of them that well) In this way I’m able to keep up with what’s going on around the world. Actually… Mostly I’m just getting really annoyed on different thing… Like my american FB friends. Sometimes it’s like they have a need to say “look, I’m a good person, I support good causes” (No offense, my dear american friends, but it was pretty bad last time with equality in marriage) Because everyone wanted to tell that they support equality in Marriage in the U.S. my facebook almost went red.. With this:

Don’t get me wrong, I definitely support the cause… I just don’t have the need to tell my FB friends that.

I actually thought my favorite color was red. But after my FB almost turned red and full of “I support equality in marriage” I started to hate the color. I really believe that there are better ways of showing your support for causes.. Like participate in somethin active. Cos it’s not like the government see everyone FB profile and realize how much the people of the U.S. support equality in marriage. No, there are better ways of showing that. And it doesn’t only count this case, there are many other cases where people just think it’s enough to tell they support the cause on FB and just seem to think that they did enough! It’s not!
There.. Now I said it.. (This was just an example, there are plenty other thing that annoys me)

Second think I really deeply hate is those HASHTAGS!!! Get it, people… Hashtags do not belong to Facebook! There’s no function for hashtags on Facebook! It’s just ugly on Facebook.. It’s the same with this -> @ <- No function either.. Facebook got their own way of tagging people. Use that! It works fine!
In fact the only situation it’s OK to use hashtags is if you linked your Instagram with your Facebook. Then it’s inevitable.. But else, NO!

Last, but not least I want to “yell” at the Facebook developers: GET.THOSE.AD.SUGGESTIONS.OFF.FROM.MY.NEWSFEED! It’s messing up with the normally clean look on my newsfeed. It’s pure spam on my newsfeed! I want to choose myself what kind of ads I want to see on my newsfeed by liking different companys page on Facebook. They are spamming too, but at least I choose them myself! I get that Facebook make their money of ads, and I already accepted that the right sidebar is contamined with so many socalled designed ads for me! But DON’T you dare putting more ads on my newsfeed! Leave it alone!

Okay, I could go on and on with writing about Facebook. But yeah, those mentioned stuff is what bothered me at the most lately. And maybe in 6 months there are new things that bothers me on Facebook.
In the end I can conclude that I got to like Facebook more than I think… Since I still use it a lot..

Tags: No Comments.

Så er der endelig billeder fra Indien. Grunden til at det har taget så lang tid har været redigeringsprocessen. Men nu er de her! Enjoy

Finally pictures from India. The reason it has taken me so long to publish pictures, is simply the editing process! But now they are here! Enjoy!

Tags: 2 Comments

English below

Det er så ofte at jeg krummer tæerne fordi jeg ikke mener folk kan finde ud af at bruge de sociale medier, som indbefatter; Twitter, Facebook og instagram.

Jeg har besluttet for at lave en lille serie (3 indlægs) for det bliver sindssygt meget hvis det hele skulle være i et indlæg! Så 3 indlæg, 3 dage, første indlæg i aften!

Først synes jeg lige vi skal se på mig og min troværdighed: Jeg bruger selv disse flittigt! Jeg læser Digitale medier og design på ITU (ja selvfølgelig skulle den da med!!), og sidst men ikke mindstjeg er spækket med meninger og holdninger, som jeg selv synes er meget rigtige (Jep, lidt ego her. Gider man ikke høre på det, find da X på browseren, tryk alt+f4 eller command+Q – du er velkommen)!!

Først tager vi lige Twitter, som er den første til at indføre hashtags (Tag mig ikke for bogstavligt, jeg ved godt at det var en anden netværk som startede brugen af hashtags, men det var på twitter det først blev populært og på den måde som vi kender idag), som jeg osse vil komme ind på i forbindelse med Facebook og Instagram.

TWITTER
Hvad bruger man dog twitter til? I princippet er det smag og behag.

• Nogen bruger det til vidensdeling – thumbs up for det
• Andre bruger det til at dele aha-øjeblikke i deres eget liv – Love it!
• Dem der retweeter andres tweets – Giver de mening, fint!
• Så er der dem der bruger det til at følge tweeps som deler artikler (for mit vedkommende, IT relaterede artikler)
• Så er der dem der følger celebriter (WHY?! De er sq da røvkedelige og deler ikke noget ud af deres private liv?!)
• Sidst, men ikke mindst, dem der SPAMMER alt muligt fra deres eget liv (Hate on them!)

Og nu skal jeg sige hvad der driver mig mest til vanvid på Twitter: Lidt for selvsigende fra den der liste? Nemlig dem der spammer med alt muligt lort! Det kan variere fra “jeg keder mig” til at de rent faktisk snakker med sig selv. Dem har jeg unfollowed!! Helt koldtblodigt!
Nu vil jeg lige sige at det er okay at dele ting fra sit liv – så længe det er med humor og noget man kan grine af eller hmf’e af.
Sidst men ikke mindst, folk på Twitter er heldigvis indforstået med de uskrevne hashtag regler!! Eller osse har jeg simpelthen unfollowed dem der MISBRUGER hashtags.

Hvordan bruger jeg selv min twitter? Generelt retweeter jeg gerne, især hvis der er folk der kommer med kloge ord, citater, billeder eller lign. som jeg synes jeg kan relatere til mig selv, så retweeter jeg!
Når jeg hader, elsker, bliver irriteret over noget (nok mest det her) så tweeter jeg.. Jeg bruger det osse til at følge folk jeg kender fra hele verden og have diskussioner med dem over tweets, hvor andre osse kan deltage i diskussionen.
Desuden er min Instagram og bloggen her linket til min twitter, så der kommer automatiske posts – ikke på spam måden, for jeg spammer IKKE! Hørte I det? S P A M M E R  I K K E.

Sidst men ikke mindst, lidt brok til selve Twitter; Hvorfor HELVEDE får i ikke lavet en fin rediger knap, så jeg kan rette mine tweets som jeg typisk poster for hurtigt og først opdager de små fejl BAGEFTER?! Jeg bliver syg af mine egne grammatiske fejl! Facebook har en! Hep hep, lav så en!

English: 

It’s not rare that I almost get sick of people’s use of social media. In my eyes, they don’t know how to use social media properly, which includes; Twitter, Facebook and Instagram.

So I decided to shout out loud about how I think people should use the social media which will be split in 3 posts for the 3 medias I wanna scold at for the next 3 days (starting tonight, so it’s actually the next 2 days).

First of all, I want to state my credibility: I use all 3 social media frequently. I study digital media and design (Of course I’m using this card! It’s to my benefit!) At last but not least, I have plenty of opinions I want to share with everyone and I believe that they are true! (if you don’t want to hear them, then find the X or Alt+F4 or Command+ Q on the browser and you’re free. You’re welcome)

I’m starting with Twitter since they invented the use of hashtag on social (don’t take me too literally here, I know it was another network who started to use hashtags, but it was on Twitter that it got popular and spread among users!) Hashtags is something that I will discuss a lot throughout the other posts.

Twitter:

What do you use twitter to? Really it’s all about what you prefer.

• Some use it to share knowledge – thumbs up for that!
• Other use it to share the oh-moments from their own life – Love it!
• Then there are those who retweets a lot – If there’s a good point, then great
• There are people who use it to follow tweeps who share articles (I’m following those who share IT related articles)
• Then the people who follow celebs.. (WHY?! They are so boring and ain’t sharing anything from their private life?!)
• Finally there are those who SPAMS my twitter timeline with bullshit from their lives.. (Hate on them)

And now I’m going to tell you what drives me most mad on Twitter: Maybe a little too obvious from the list, but the spammers with all their bullshit! Their tweets varies from “I’m bored” to the point where they actually talks with themselves on twitter! I unfollowed them! Cold and hard!
I want to say that I’m totally cool with sharing stuff from your own life – as long it’s with humor and something you can laugh at or huff at.
Last but not least, I feel that people totally get the unwritten rules of hashtags! Or perhaps I simply unfollowed those who ABUSE hashtags!

So how do I use my twitter? In general I retweet some/a alot, especially if people are saying something genius, quotes, pictures or something like that. Said in short, if it’s something I can relate to, I retweet!
When I hate, love or get annoyed over something (probably mostly that) I tweet! I also use it to follow people I know from the whole world and having discussion with them through tweets, where other people also can participate.
Furthermore, my Instagram and this blog is linket to my twitter, so there are also automatic posts – but not in the spam way, cos I’m NOT spamming! Got it? N O T  S P A M M I N G

Finally but not least, something to complain about to Twitter itself: Why the HELL don’t you get that fucking edit button, so I can edit my tweets when I find errors AFTER I posted my tweet?! I get sick of my own grammar errors… Facebook got one.. So go go make one too!

Tags: No Comments.

English below

Dem som kender mig godt, bliver nok ikke overrasket over, at jeg har hemmelige Ph.D drømme! Efterhånden som jeg er ved at kunne se enden på mit andet semester på ITU, er jeg begyndt at indse, at jeg virkelig godt kan lide at fordybe mig i ting. Især når det kommer til digitale medier, er jeg nærmest i et andet univers, nemlig mit eget digitale univers.

Ligenu er vi stadig meget i den begyndende proces af alle opgaveskrivningerne, og jeg kan virkelig ikke vente til vi endelig skal begynde at redegøre, analysere og så videre. Det eneste jeg godt nok ikke bryder mig om er simpelthen data indsamlingen. Men jeg satser på, at jeg som Ph.D studerende kan lade en eller anden analysefirma klare det sure arbejde! Kan man ikke det? Eller er man bundet til at lave det kedsommelige data indsamling og statistikker selv som Ph.D studerende!?

Når jeg skal se mig selv ude i fremtiden (ja jeg er hende der kan godt kan lide at visualisere, hvad jeg bliver når jeg bliver “stor”) kan jeg simpelthen ikke se mig selv i et kommunikation/it konsulent stilling.. Det lyder alt for ensformigt til mit smag. På kontoret fra kl 8-16, hjem og passe unger (ikke at jeg regner med at få sådan nogen… Men det hører nærmest med, gør det ikk?)
Nej jeg vil hellere sidde med fingrene på tastaturet og taste en masse kloge ord på skærmen som former sig til en klog videnskabelig artikel. Jeg vil bestemt heller ikke have noget imod at komme i nyhederne som Digital medie expert som giver kloge udtalelser om Cyberwar eller hvad der nu er af den slags ude i fremtiden.

Ja, det er lige hvad jeg kan forestille mig selv som.. En evighedsstuderende som bliver betalt for det!

Visse mener jeg skal tage mig sammen og finde et job efter endt kandidat uddannelse.. Men det er bare ikke så sjovt at sidde og løse forskellige kommunikationsopgaver baseret på viden andre forskere finder frem til. Nej jeg vil selv finde frem til geniale teorier, som andre citerer mig på!

Desuden forestiller jeg mig, at jeg bliver så efterspurgt, at jeg kommer ud på fx Harvard, Yale, Oxford, MIT og arbejder med dem i et stort research projekt som ender med noget helt imponerende jeg kan sætte mit navn på.

Er det bare mig der er lidt nørdet, eller lyder det ikke bare vildt sjovt?!

English:

Those who knows me pretty well, probably won’t be surprised when I tell that I have secret Ph.D dreams. As I’m starting to see the end of my second semester, I’m realising that I really like to get in dept with stuff. Especially when it comes to digital media, I’m almost in another universe, my own digital universe.

Right now we are still in the beginning of our research projects at ITU, and I really can’t wait till we really get started with explaining, analyse and so on. The only thing I really don’t like it the data collection. But my bet as Ph.D student is that I’m too important to do stuff like that and can hire a research firm to do these stuff. Can’t I do that? Or am I bound to do the dirty boring data collection and statistics as a Ph.D student?

When I’m looking into the future (Yes, I’m her who likes to visualise what I will be when I “grow up”) I just can’t see myself in a communication/it consultate position.. It sounds too monotonous for me! Office 8am-4pm, get home and take care of the kids (not that I expect to have kids.. But it just inevitable belongs to that life, doesn’t it?)
No, I want to sit with my fingers on the keyboard and typing a lot of intelligent words on the screen which develops to a scientific article. I definitely wouldn’t mind to be requested to be the “expert” in the news, who gives very intelligent statements about Cyberwar or what stuff there will be up in the future.

Yes, that’s exactly what I can imagine myself as.. An eternal student who gets paid for it!

Some think I just should pull myself together and find a regular job after my Master.. But it really doesn’t appeal to me to just sit and solve everyday communicationtasks based on knowledge which other researchers have found. No I want to be the one who make great findings and get credited for that!

Furthermore I imagine that I will be so renowned that I will get joboffers at e.g. Harvard, Yale, Berkeley, Oxford, MIT and working in a team on an awesome research project which results in something incredible which I can put my name on.

Is it just me who’s a little bit nerdy or doesn’t it sound incredible fun?!

Tags: 3 Comments

(yup, still english below.)

Goa… Det bliver sørme ikke en lang blog indlæg om Goa (eller jo, måske…) For det jeg lavede for det meste var at ligge på stranden og læse en bog på min iPhone. Meget fancy at have iPhone med på stranden, men sådan var det nu engang, når man ikke ville slæbe på flere end 2 bøger. De bøger jeg fik læst mens jeg var i Goa var Hobbitten (genlæste det for X gang), A Game of Thrones og A Clash of Kings (2′eren). De alle 3 kan anbefales i høj grad!

Da jeg først ankom til Goa, var det ret sent, og jeg valgte bare et sted, som min bibel (Lonely planet’s bog om Goa og Mumbai) havde anbefalet. Havde ellers læst andre steder, at man bare skulle vandre ad stranden og spørge og eventuelt prutte om priserne på hytterne. Jo mere forfaldne (okay, de brugte ordet, midlertidige) hytterne så ud, jo billigere er det. Min hytte var helt fint, og så adeles ikke midlertidigt ud… Selvom en lille tropisk storm nok kunne gøre af med den.
Jeg vil ikke benægte at jeg blev ellevild da jeg så hytten! Jeg har længe drømt om at bo i en hytte, hvor det hele er så primitivt, men intimt.. Og det var det sørme osse. For toilettet og badet var udenfor (selvfølgelig med indhegning, så man havde lidt privatliv mens man sad og gjorde sin sag, eller badede). Der var ingen traditionel brusebad, alt hvad man havde var en kæmpe spand vand man brugte til at vaske sig i, og til at tømme indholdet i toilettet med (man kunne ikke trække…).
Inde i hytten var det så spartansk at der kun var en seng med myggenet (et must i Goa!), et bord og en lille reol. Mere var der ikke. Jeg havde min egen terrasse med liggestol og 2 stole plus et bord. Det hele var så perfekt og hyggeligt. Dog var der een minus: Det lå ikke liiiige ved stranden, og det ville jeg helst have at det gjorde.

Så jeg boede der i 5 nætter og så flyttede jeg hen til min yndlingssted, hvor jeg alligevel brugte det meste af min tid, på Big Fish. Følte mig virkelig tryg, og der var madrasser ude på stranden, og de holdt øje med ens sager (havde jo iPhone med mig!!) mens man var ude og svømme, personerne der boede der var hyggelige og så var der.. WIFI!! Når man er en enlig rejsende er ens mantra altså WIFI!! HVOR WIFI?! som hvis man var en meget begrænset menneske.. Men sådan var det nu engang, og jeg skammer mig slet ikke over det, for den tilhørende restaurant var fantastisk! Og så havde de TUBORG! Og toilettet kunne trækkes! Alt det for kun 20 kr ekstra pr nat. It was worth it!

Så ja.. Mine dage blev brugt på stranden. Nogle enkelte gange mødtes jeg med andre døve der osse var der samtidig. Den ene var med hele sin pukkelryggede familie og de 2 andre var på en tiltrængt ferie efter 3 uger i Mumbai i forbindelse med deres projekt. Så det hele var meget velbalanceret, og jeg nød at kunne være alene, men osse snakke med andre danskere på tegnsprog.

Hen imod slutningen af min rejse, mødte jeg en svensk pige, som skulle vise sig at være ret påtrængende i sidste ende. Jeg snakkede med hende en aften, som jeg har gjort med mange andre folk, så der var intet usædvanligt over det. Vi aftalte vi skulle på bådtur og se delfiner sammen, da det er rart at man er 2 sammen om det. Jeg havde så ikke lige forventet, at hun troede vi så skulle være sammen hele tiden, dvs. spise sammen, sole sammen, gøre alt sammen. Jeg blev mildt sagt kvalt og det hjalp altså ikke at personalet på hotellet hele tiden sørgede for at fortælle mig at hun var der. Så måtte flere gange pænt fortælle dem, at jeg gerne ville sidde alene og spise, eller bare sidde og glo.

Så da jeg tog hjem igen, var jeg ret glad for at tage afsted, for det var gået hen og blevet en stor irritationsmoment med den svenske pige. Hvis jeg havde været på en længere backpacking tur, havde jeg bare sagt farvel til Palolem og taget videre til en anden strand, bare for at få fred. Hvad gør man egentlig ikke for lidt fred? Det jeg ville, var bare at læse i min bog, kigge på folk på stranden, måske nogle FÅ enkelte aftener sidde sammen med de andre beboere på resortet.. Er det for meget at kræve?

Det var sådan lidt om tiden i Goa… Gode tider.. Her er der nogle billeder..

English:

Goa… I guess it’s not gonna be a long post about Goa (or maybe, yes?) What I did mostly in Goa was chillin’ on the beach and read books on my iPhone. Very fancy to bring an iPhone with you to beach, but that how it is when you don’t want to bring more than 2 books with you, and you read incredible fast. The books I read while I was in Goa was The Hobbit (which I have read for X times now), A Game of Thrones and A Clash of Kings (book 2). I can recommend all of the three books highly.

When I first arrived to Goa, it was pretty late, and I just picked a place, which my bible (Lonely planet’s books about Goa and Mumbai) recommended. I’d read about you just could walk on the beach with your backpack and ask the different places with huts about the price and bargain, and then finally pick the place that suits you the most. The more temporarily the huts looked like, the cheaper it should be. My hut at Sevas was very nice, and definitely didn’t looked cheap, even though I’m sure a tropical storm could do stuff to the hut.
I won’t deny that I loved it when I saw the hut. I have dreamed about living in a hut, where everything is so basic, but very intimate. And it really was. The toilet and bath was under the sky (of course there was privacy, enclosed with a fence, so nobody could see you doing your business or bathed) It wasn’t a traditional bath, all you had was a huge bucket of water you used to wash with, and also empty the content in the toilet.

Inside the hut it was very spartan. There was a bed with mosquitonet (a must in Goa!), a table, a small book shelves. That was all. But I had my own terrace with 2 chairs, a table and a sunbed. It was all perfect and cozy. Only there was one negative thing, and it was a huge one; It wasn’t so close to the beach as I wanted.

So I stayed there for 5 nights, with the purpose of finding a better place. And I did. I found a great restaurant with huts, and spent the most of my time there. And then I moved in to a hut, which was slightly better than the first one. I really felt safe there, and there was mattress on the beach and the staff kept an eye on your stuff (among my lovely iPhone!) while I was swimming in the water. The people who lived there was very nice too and.. Then there was WIFI! When you are a solo traveler, your mantra really become: WIFI? ! WHERE WIFI?! As if you were a very limited person. But that how it was, and I’m not ashamed by that. The belonging restaurant was amazing! They had TUBORG and a toilet which had the flush mechanism.. All that for only 5 bucks extra per night – it was totally worth it!

So yeah, my days were spent well on the beach.. Some of the days I met other danish deafies who also were in Palolem beach. One of them was with his whole family and the 2 others were on a much needed vacation after 3 weeks in Mumbai due to their project. So it was all well balance, I enjoyed being alone, but also talk with the other danes in sign language.

When my vacation was close to its end, I met a swedish girl, whom appeared to be really pushing in the end. I spoke to her an evening, which I have done with many other people, so there was nothing unusual about that. We discussed that we should take a boat trip together to see some dolphins, and it would be nice to do it with another person. I just didn’t expected that she thought we were going to be together all the time, as in eating together, sunbathe together, do everything together. I really felt that it got too much and it really didn’t help that the staff always made sure to tell me that she was around. So it happened more than once, that I had to tell them that I just wanted to sit alone today and eat my meal in peace or do nothing alone.

So when I was leaving Goa, I was pretty happy to get away, because this girl really got on my nerves in the end. If I was on a longer backpacking trip, I wouldn’t have wasted my time with that, and just told Palolem Beach bye and find another peacheful beach to do my own stuff. What you don’t do for a little bit time alone?! All I wanted to was reading books, peoplewatching, maybe some FEW nights in company with the other people on the resort. Is that too much to demand? How was I to tell a person, that I actually isn’t interested in friendship at all, and the conversation and boat trip was nice enough,but I’m still only me on my trip?! In a nice way, that won’t make me sound like a horrible person?

Tags: No Comments.

(In english below)

Det gik rimelig hurtigt, det med at komme til Goa.

De kære indere, de vil så gerne hjælpe der hvor de kan. Og det synes jeg osse det skal have lov til. Så jeg lod en indisk pige, Bhavini blot føre vejen til stationen, hvor jeg skulle købe billet til en 12 timers togtur til Goa. Hvad de så desværre ikke havde været så opmærksomme på, var at chancen for at alle billetter er udsolgt dagen før er stor. Så gik fra central stationen tomhændet og skyndte mig tilbage til min hostel, for at få noget Wi-Fi, så jeg kunne bestille flybilletten. Helt spontant valgte jeg den samme dag, altså om aftenen. Jeg følte at jeg havde fået nok af Mumbai for nu, og havde brug for lidt fred og følelsen af at være zen.

Efter jeg havde bestilt flybilletten, fulgtes jeg med Bhavini til hendes fars arbejde. Jeg kan ikke rigtig forklare, hvad det svarer til i dansk arbejdsliv. Men han var sådan en der solgte en masse tøj, ikke noget han selv havde designet, men købt af andre designere.. Det sælger han videre til dem der ejer butikker og den slags. Anyone der kan give mig et navn for det? Mellem mand? Nej? Pyt.

Indien er jo sådan en land, hvor familien kommer først, og fordi der var en udstilling nogle dage senere skulle de vælge tøj der skulle udstilles i deres eget hjem. Så Bhavini og hendes storesøster havde travlt med det. Det var et meget underholdende syn, da søsteren er sådan en lidt højtråbende type..

Efter 2 timer, sagde jeg tak for, at de havde vist mig lidt om deres hverdagsliv og takkede Bhavini for hjælpen med at forsøge at skaffe togbillet og sagde farvel. For nu var det tid til at pakke min rygsæk så jeg kunne komme afsted til Goa. Det er ikke mærkeligt, hvis jeg siger at jeg glædede mig ret meget, vel?!

English:

It went fast, that with going to Goa from Mumbai.

The dear indians really want to help you, when they can. And I think they should be allowed to lead the way, so with an indian girl, Bhavini lead the way to the international ticket counter (yes, international people do have their own ticket counter at the train station…), where I was to buy a ticket to Goa. Unfortunately they hadn’t thought of the chance that the tickets might be sold out the day before departure. So I hurried back to my hostel with Wi-Fi and booked the flight to Goa. In a rush of spontanity, I decided to go the same day, in the evening. I felt that I got enough of Mumbai for now, and needed a little peace and the feeling of being zen.

After I booked the flight to Goa, I went with Bhavini to her Dad’s job. I can’t really explain what kind of company it was, but you know, a company that is in the middle of the fashion designers and sells it to the stores? Middle man? No? Whatever!

Indien is that kind of country, where the family comes first, and because there was an exhibition few days later, they were to pick clothes to the exhibition. So Bhavini and her were busy with that, while I just watched them doing their work. It was indeed entertaining, because the sister was a very extrovert person, and loud, if you can say that.

Around 2 hours later, I thanked them for showing me their everyday life and thanked Bhavini for her help with the traintickets, and greeted them bye. Because now it was time to pack my backpack for Goa. Not weird if I say that I was quite thrilled?!

Tags: 1 Comment

Tror den indiske forlovelsesfest var en af mine bedste oplevelser. Det var virkelig specielt. Tror osse det var ekstra specielt fordi Rahul’s (som jeg kender fra Gallaudet) familie var rige. Så de havde virkelig gjort meget ud af det hele!

Jeg mødtes med Vicky og bhavini (en pige) hvor vi fulgtes til festen. Jeg var hoppet i kjolen og følte mig virkelig akavet! Mest fordi jeg skulle gå ca 10 minutter hen til mødestedet, hvor jeg passerede en masse indere på vejen. Følte mig ekstra begloet på, og indså at det måske var fordi jeg viste skulderne. Til forlovelsesfest hos rige er det okay at have bare skuldre. Tog straks mit tørklæde op af tasken og dækkede mig til. Det gjorde virkelig en stor forskel!

Rahul og hans familie bor i en sand palæ! Det var så smukt og der var springvand, folk der spillede musik og en masse familie og venner. Det var osse meget specielt at se Rahul i hans hjemland. Han er meget mere fåmælt end han var på Gallaudet. På Gallaudet kunne man nærmest ikke få han til at stoppe med at snakke.
Jeg blev introduceret til hans forlovede, hvis navn jeg desværre har glemt (hey! Det er mange navne jeg har skullet lære at kende!!!) men hun var virkelig køn og sød. Og Rahul så så glad ud, at jeg blev varm indvendigt.

Jeg og de andre satte os ved bordet og snakken gik løs. Efterhånden kom der flere og flere døve og til mit store helt kunne de fleste ASL/internationale tegn så jeg kunne følge med.. De var alle så søde og så åbne overfor mig og det var så hyggeligt.

Vi blev budt på pindemadder, drikkelse hele tiden, mens Rahul og hans forlovede sad på scenen og var igang med forlovelses ritualet. Jeg var meget interesseret i at følge med mens de andre bare snakkede videre uden at give så meget opmærksomhed til forlovelsen.. Det er en speciel ritual, og jeg har svært ved at forklare forløbet (nok mest fordi jeg ikke rigtig selv forstod det). Men mødrene og en slags præst (ved ikke hvad den rigtige betegnelse for den fyr er) stod altid omkring Rahul og hans forlovede og gjorde deres ritual.
Vicky kunne fortælle mig at det kun er de rige der har en forlovelsesritual og venter noget tid efter forlovelsen med at blive gift (vil meget gerne med til brylluppet. Jeg kan lige forestille mig at det er endnu mere spændende!) de fattige bliver gift med det sammen.

Da de var forlovet kunne vi starte på aftensmaden, som var en væld af muligheder. Tror aldrig jeg har set så meget mad, og smagte på det hele. Noget var for stærkt til mig, men ellers smagte det hele sindssygt godt! Nu er jeg ikke som frk Palle, der elsker at tage billeder og forklare hvad maden er (sorry for at stille dig i spotlys, Palle.. ) men jeg kan fortælle at det var lækkert. Det er nok, ikk?

Rahul og hans forlovede fik endelig tid til at snakke med os og der skulle selvfølgelig lige tages nogle billeder.

Rahul fortalte mig at pigen har været hans trolovede i 3 år og at hun slet ikke kunne tegnsprog før hun mødte ham. Han valgte at lære hende ASL, da det ifølge Rahul var lettere at lære hende end indisk tegnsprog. Mens Rahul var på Gallaudet snakkede de sammen over Skype hvor Rahul lærte hende ASL. Pigen fortalte at hun ikke har haft andre døve venner og bare har været hjemme hos familien i alle de år indtil hun mødte Rahul. Han sørgede for at introducere hende for andre folk og hjælpe hende med ASL.
Hun har virkelig stor tiltro til Rahul om at han vil hjælpe hende med alt. Hun er sådan en sød og forsigtig pige og jeg kunne straks lide hende! Jeg håber at jeg vil møde dem igen en dag.

Desuden blev jeg introduceret til Rahul’s søster som er en livlig en! Hun er vildt sød og har prøvet at leve i Denver, USA og Indien og bor nu i Melbourne. Fortalte hende at jeg skulle til Australien efter sommer, hvor jeg straks blev invitere hjem til hende til noget mad når jeg er der. Og gav Rahul besked på at sørge for at vi fik hinandens facebook og kontakt informationer.

Jeg synes virkelig at inderne er nogen af de sødeste folk der findes og jeg er virkelig faldet for folket! Jeg ville ønske at vi danskere kunne være lidt mere lissom dem!

Tror det var en af de bedste aftener jeg har oplevet i alle de gange jeg har været ude og rejse.

Tags: 1 Comment

Dagen bestod simpelthen af afslapning. Jeg var blevet inviteret til en indisk forlovelsesfest og anede ikke hvad jeg skulle have på. For ville ikke fornærme familien ved at troppe op i min backpacker tøj. Så vicky arrangerede at jeg kunne mødes med hans kusine Mansi sent om eftermiddagen og hun ville hjælpe mig med at finde det rette tøj. Mange af jer har nok set det på facebook/instagram.
Mansi er coda (child of deaf adult) og arbejder som tolk. Desuden er hun rigtig dygtig til ASL/internaionale tegn, så kommunikationen var flydende. Hun er det jeg vil kalde for en moderne inder, hun tror på ligestilling, at det ikke kun er mænd der skal ud og arbejde og mænd osse skal hjælpe til i hjemmet. Ligesom det vi danskere tror på.
Vi tog hen til en butik der hedder mystic og fandt min kjole der. Hun fik mig til at prøve ret mange kjoler og jeg havde ingen anelse om hvilken var pænest og mest rigtig til en forlovelsesfest. Så var meget meget glad for at hun hjalp mig! Hun besluttede sig hurtigt for at den gule kjole var bedst og tog osse nogle billeder for at få vickys godkendelse. Jeg følte mig ret akavet i alle de kjoler jeg prøvede, men mon ikke det skyldtes, at jeg slet ikke er vant til stilen?!
Mansi ville lige se andre muligheder, så vi bad dem om at sætte kjolen til side og tog til en shopping center.

Var noget overrasket over at der var butikker som only, veromoda og Jack’n Jones. Priserne minder om dem i danmark og det giver osse mening da Indien både er et I land og et U land. Så der er noget for alle.
Der var ikke rigtig noget i shopping centret – jeg var måske alligevel faldet for den gule kjole selvom jeg følte mig lidt akavet i den.
Altså.. Hvor ofte er det lige at man skal købe en pæn kjole til en forlovelses fest mens man rejser med rygsækken?!

Mansi inviterede mig hjem hos sine forældre som ville give mig aftensmad. Det gav mig en mulighed for at få et indblik af en alm indisk families hjem. Og osse smage hjemmelavet mad uden for stærke krydderier der i den grad giver uro i maven og en brændende mund!
Forældrene var simpelthen så flinke og meget nysgerrige.. Især den del med at jeg flyttede hjemmefra som 18årig.. Forklarede at det er normalt i danmark at børnene flytter hjemmefra når de er over 18. Det kunne de virkelig ikke forstå. Spurgte mig så om jeg ville flytte hjem til mine forældre igen når jeg var færdiguddannet? Nej det ville jeg ikke. Jeg bliver hvor jeg er, nemlig enten i Kbh eller ude i den vide verden. De havde meget svært ved at forestille en kvinde bo i en lejlighed der var ca ligeså stor som deres – alene!
De var osse meget fascinerede over at jeg virkelig kan rejse alene.
Inderne vil meget gerne rejse, men de gør det helst i flok! Mansi forklarede at hvis der var en der måtte aflyse rejsen, ville de alle aflyse rejsen og vente til en anden gang hvor alle kunne komme med! Det der kan jeg slet ikke forestille mig. Jeg ville være rejst ligemeget hvad. Så Indien er virkelig et kollektivt land!

Elsker når 2 forskellige kulturer møder hinanden og udveksling hver sin erfaring og måbe over hvor forskelligt tingene er i hver sin land!

Tags: No Comments.

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har sagt det.. Men det her er heller ikke den sidste gang. Jeg føler mig virkelig i mit rette és når jeg rejser med rygsækken. Det er virkelig svært at beskrive det, men jeg føler en vis ro og en stor indre tilfredsstillelse. Jeg havde osse denne følelse da jeg rejste rundt i Asien i 4 måneder. Der er virkelig ikke noget som at have alt for meget tid og meget at se og meget man vil læse (er pt igang med a game of thrones – fandens spændende!) .
Jeg ville ønske at jeg bare kunne rejse videre og ikke skulle hjem og passe skolen. Jeg har allerede destinationer klar i hovedet og en rute..
Gad godt at man bare kunne tage sine studier med sig overalt og at man ikke er afhængig af at skulle møde op til forelæsninger. Har bestemt ikke noget imod at læse lektier på stranden. Men på den anden side får man en forpligtelse og den er jeg helst foruden når jeg rejser.
Mhm ja.. At rejse er at leve.

Tags: No Comments.

En af de største fordele ved at rejse alene er faktisk at man nærmest pr automatik virker indbydende for andre backpackers.
Jeg har fået snakket med dem jeg delte værelse med, sågar taget ud på sightseeing med en tysk pige.

Hun var lige ankommet og virkede lidt (okay – rigtig meget) overvældet af mumbai og jeg følte mig temmelig sikker på mig selv. Så efter at have snakket med hende foreslog jeg at hun kunne tage med mig ud og se mumbai. Jeg havde planlagt at tage hen til de steder lonely planet sagde jeg skulle (ja, en slave af den bog er jeg sq) og havde bestemt ikke noget imod lidt selskab.
Ja jeg rejser alene, men det betyder ikke at jeg planlagde at være enspænder. Jeg vil ligefrem påstå at det er det sidste jeg har været mens jeg har været i mumbai! Savner ligefrem ensomheden.

Nå tilbage til tyskeren. Isabel er 25 år og studerende ligesom jeg. Så vi havde en del tilfælles og snakken gik af sig selv.
Vi tog til gateway – som faktisk kun er noget særligt pga historien bag den (symbolet på frihed – der hvor inderne tog Indien tilbage fra englænderne). Der var ikke noget kønt eller særligt over det.. Man kunne se en port, noget vand og en masse både.
Fordi solen var stegende hed og stakkels isabel der lige var ankommet fra Tyskland trængte da til noget aircondition og jeg havde slet ikke noget imod iskaffe..
Derfra tog vi hen til coloba marked og kiggede lidt rundt. Jeg fik købt en fin halskæde der forlængst er ude af mode i danmark men som jeg alligevel har ønsket mig længe – nemlig en ugle halskæde. Og denne gang var jeg ikke for træt til at prutte lidt om prisen. Den var i forvejen så billigt at det var en udfordring. Men sparede da 50 rupees. Altid noget.

Derfra tog vi en taxa til marine Line havnen/stranden i mumbai. Vi gik fra nariman’s point helt op til hvor stranden (med sand og det hele) var. Det var en ret dejlig og fredelig gåtur hvor der ikke var mange blikke der stirrede voldsomt meget. Altså, indtil vi nåede til stranden. Den var propfyldt af indiske børn og voksne der var optaget af deres drager i luften men stadig lige havde overskud til at stirre på mig og isabel og visse osse filme os (de troede de gjorde det diskret, men nej!!)
Vil ikke benægte at jeg var meget fristet til at hoppe i vandet.. Osse selvom vandet slet ikke så indbydende ud. Men det var altså fucking varmt!

Vi tog en taxa igen (taxaer her er dejligt billigt, selvom autorickshaw er endnu mere billige, men de er ikke tilladte i det sydlige mumbai) til University of mumbai som ifølge min bibel (lonely planet, hvis nogen skulle være i tvivl) skulle være et smukt syn og 2 universitet studerede var selvfølgelig nødt til at tjekke det ud. Desværre kunne vi ikke få lov til at komme ind på campus da sikkerheden er skærpet i høj grad efter terrorangrebet i mumbai. Lidt øv.

Dernæst var vi varme og trætte, at et sted med aircondition igen var meget velkomment. Vi fandt en “coffee any time” cafe som bød på lidt af hver. Vi købte begge lime mojito (uden alkohol vel at mærke). Det smager himmelsk. Kort sagt er det bare moset lime, hvor det så blandes med danskvand. En delikatesse hvis jeg skal sige det.

Så var den dag gået. Om aftenen havde jeg en aftale med vicky, som ville vise mig steder som normale turister ikke får se. Jeg fik set en gade fyldt med stjålne varer, alt fra tøj og sko til autodele til biler og motorcykler. Ret fedt!

Bagefter kørte vi forbi en gade hvor de prostituerede står. Jeg var overrasket over hvor normale de står ud. Man kunne kun se at de var prostituerede fordi de stod ved vejkanten og ventede.
Så tog vi turen til stranden, hvor en masse fløj med drager i mørket. Der var osse nogen drager der var bygget specielt med levende lys så det kunne ses på afstand.
Alt i alt var det en fed dag, og jeg nød at se lidt af mumbais liv om aftenen i selskab med en lokal.

Ps. Jeg håber virkelig i kan leve med så få billeder. De alle bliver jo taget med min lækre kamera.

Tags: No Comments.